Svar: Er det mon natteskræk?

---

Kære Christina

Tak for dit brev :)

Hvor er det synd for jeres datter, at hun bliver så ked af det om natten, og det er tydeligt at det påvirker jer alle...

Selvom det virker voldsomt, og hun ikke virker rigtig vågen, når det sker, så lyder det dog ikke til at være natteskræk eller night terror. Det opstår, som du har læst, normalt først på natten, ofte mellem kl 22 og 02 og det opstår i den dybeste søvn, som vi netop har mest af først på natten.

Når man nærmer sig morgenstunden, så er det mere sandsynligt, at der er tale om mareridt og dermed drømme, der opstår i den lidt lettere søvn. Når vi voksne har mareridt og vågner og kan huske, hvad vi har drømt, så er det netop fordi det opstår i sidste halvdel af natten. Og da jeres datter lige nu reagerer på forandringer i hverdagen og gennemgår et stort udviklingsspring, så er det sandsynligt, at hendes drømmeaktivitet er ekstra stor, og at hun derfor græder, skriger, mere hen mod morgenstunden.

Nogle gange kan det hjælpe, hvis I kan få hende til at drikke lidt vand. Det er med til at holde hende til virkeligheden, trække hende ud af drømmen og derefter vil hun så bedre kunne komme videre i søvnen igen. Nogle børn har også glæde af en lille natlampe eller at døren ud til gangen står åben, så der kommer lidt lys ind. Det vil hjælpe dem til at orientere sig, så når hun vågner, så kan hun se, hvor hun ligger, at hun er på sit værelse og igen hjælpes til at komme ud af drømmen.

Det er også helt okay, hvis I tager hende ind til jer og lader hende sove videre hos jer, hvis I fornemmer, at det kan hjælpe hende til lidt mere ro og bedre søvn. Man siger normalt, at jo yngre barnet er, jo mere konkrete vil drømmene være. Det vil sige, at jeres datter f.eks. kan drømme om, at hun bliver væk ...

---

---

... fra jer, eller hun kan drømme om, at nogen tager legetøj eller lignende fra hende - hvor større børn f.eks. vil drømme mere om monstre osv. som vi voksne også nogle gange kan drømme om. Da hendes drømme således kan være meget virkelige for hende - og hun jo er så lille, at hun har rigtig svært ved at skelne drøm og virkelighed, så er det ekstra vigtigt, at I netop er der for hende viser hende, at I ikke forsvinder, men at I passer på hende.

Det kan naturligt også spille ind, at hun har væske i ørene - selvom hun ikke har haft problemer på flyveturen og selvom lægen har sagt, at det er så lidt, at det ikke burde give smerter, så kan dette jo godt have ændret sig, så hun faktisk vågner fordi hun har ondt - og hun kan netop godt vågne, når hun har ligget ned i længere tid, fordi trykket i øret så stiger og dermed stiger smerten også. At komme op, få lidt at drikke, mærke at I er der, holder om hende, beroliger og betrygger kan derfor være en god idé.

---

---

---

Hvis hun om natten tydeligt ikke har brug for jeres fysiske nærhed, men bliver mere og mere frustreret, jo mere I forsøger at berolige, så må I prøve at lade hende være og se om hun så kommer videre i søvnen selv... Ikke tale for meget, forsøge at lægge hende ned, give hende dynen på, blot sige "sshh-sshh" eller lignende, men se om hun med så lidt aktivitet fra jeres side kan komme videre i søvnen. Går hun helt i flitsbue og reagerer så voldsomt fysisk, at hun ender med at gøre skade på sig selv, så er I dog nødt til at vække hende helt - tage hende op, gå ud i stuen eller i køkkenet for at få ro på hende - og så må I vente på at næste søvntog kommer forbi og så prøve at putte hende igen, når hun atter virker parat.

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---