Svar: Natteroderi - 10 mdr.
Kære trætte, trætte mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse af lillebror - jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig:)
Der er, som jeg ser det, flere ting som spiller ind hos jer. For det første, så har jeres dreng været syg flere gange - han tager alle vira til sig, og det er rigtig svært for ham at komme oven på.. Og sygdom er naturligt ikke befordrende for nattesøvnen.
Det er dejligt, at I har en god læge, som lytter og er forstående, og jeg vil give lægen helt ret i, at det forhåbentlig bliver bedre nu, hvor vejret bliver bedre. Det er dog meget normalt at børn især i jeres drengs alder er syge - i den alder, hvor de begynder at kravle mere rundt, bevæger sig mere rundt i verden, så får de ofte også flere infektioner - og med en storesøster der naturligt også tager vira med hjem, så er han mere udsat. Hun blev ikke udsat for vira på samme måde, og har derfor måske været lidt mere forskånet end tilfældet er for ham...
Samtidig er hans immunforsvar endnu ikke særlig stærkt, det skal bygges op og faktisk siger man, at det tager 2 vintre med snot og sygdom, før barnets immunsystem er så stærkt, at man ikke har helt samme sygdomsfrekvens mere. Så tiden er altså nødt til at arbejde lidt for jer...
Det er vigtigt, at I er opmærksomme på hans kost og forsøger at få ham til at spise så varieret som muligt. Det kan være en god idé at give ham fisk flere gange om ugen. Fisk indeholder gode vitaminer og også selen, der virker som antioxidant og dermed styrker immunforsvaret indefra.
Fisk kan gives som frokost, smørbart fiskepålæg som sildepostej, rognguf eller makrel, det kan også være fiskefrikadeller, fiskefilet, rejer, muslinger eller lignende og så gives fisk også om aftenen - gerne forskellige former for fisk som laks, rødspætte, torsk, hellefisk, eller hvad I nu kunne tænkes at spise.
Vær også opmærksom på at han ikke udsættes for træk og kulde. Nu hvor solen kommer frem, så åbner vi naturligt døre og vinduer - og det kan godt give træk hen over gulvet, hvor han stadig opholder sig en del. Sørg for at han holdes lun på især brystkassen og fødderne. Brug også gerne bodystockings til ham, så han ikke skiller ad på midten, når han sidder og bevæger sig rundt...
Det er vigtigt med håndvask for at bekæmpe forskellige vira og især mellem småbørn er det vigtigt at være opmærksom på hygiejnen. Han bør få vasket hænder i forbindelse med bleskift. Du skal ikke kun vaske hænder på sig selv, men også på ham. Han skal også have vasket hænder i forbindelse med måltider og også hvis han får pudset næse. Er man i bekneb med vand og sæbe, så kan man bruge håndsprit. Væn også storesøster til at vaske hænder, så I minimerer smitte der :)
Det spiller også ind, at han har haft gentagende øreproblemer og selvom han har fået lagt dræn, så er det desværre sådan, at kroppen husker. Det er rigtig vigtigt at have tålmodighed, når det kommer til dræn, ører og sygdom - for det kan tage lang tid at komme igennem. Nogle forældre har hørt, at når drænet er lagt, så vil barnet begynde at sove godt - der sker nogle gange, men bestemt ikke altid. Det handler om, at barnets søvn er blevet afbrudt så mange gange og over så lang tid, at der er lagret en erfaring i kroppen om, at det gør ondt eller er ubehageligt at lægge sig til at sove. Derfor vil han kunne vågne op igen og igen, fordi han tror, at han har ondt - det tager tid at få indarbejdet en ny erfaring, en ny rytme, som lærer ham, at det er okay at sove :) Så selvom han er inde i en frisk periode, så kan søvnen ...
... altså stadig halte efter...
Derudover, så gennemgår jeres dreng lige nu en meget stor udvikling både motorisk og mentalt, som naturligt gør, at han sover rigtig dårligt. Han er i separationsfasen, og det betyder, at han aturligt derfor brug for at mærke jer og føle sig sikker på, at I er der for ham. Han vil derfor naturligt søge ekstra stor fysisk kontakt. Det er svært for ham at overgive sig til søvnen og det er svært for ham, hvis I går fra ham.
Han forstår ikke, hvor I går hen. Når han ikke kan se jer, så føler han sig forladt og alene. Derfor har han brug for, at I prioritere tiden og nærheden med han, når han skal sove. Og når han så endelig sover, så drømmer han meget. Alt hvad han oplever om dagen skal bearbejdes, når han sover - så han vil om natten kunne græde, klynke, snakke i søvne, grine osv. Alt sammen imens han sover - og det er ikke alle lyde, som I skal reagere på...
Han vil også i kraft af sin alder og udvikling have en stor motorisk uro, som gør at han om natten får sig lagt i stillinger han ikke kan komme væk fra. Man taler om head-banging og head-rolling i denne alder, og det vil være helt normalt, at han f.eks. lægger sig op i kravlestilling om natten og rokker frem og tilbage - ligesom det er svært for ham at lægge sig ned og lade roen kommer over sig om aftenen...
Det bedste I kan gøre er at forsøge at holde fast i en nogenlunde stabil rytme dagen igennem. Medtænke hans indtag af mad, mælk, tidspunkter han sover på, aktiviteter osv. hele dagen. Derudover sikre jer at han ikke har ondt :) Jo mere fast rytme I kan have, jo bedre vil han spise og også sove.
Det er passende for hans alder med to flasker modermælkserstatning. Ialt ca 400 ml og jeg vil anbefale, at I lægger de to flasker aften og sen aften. Han er en fysisk stor dreng og har brug for en del væske, så han skal også drikke masser af vand af kop i løbet af dagen. Derudover skal han naturligt have mange små måltider hele dagen igennem, ligesom jeg vil anbefale jer at tilbyde ham en godnatgrød, som en fast del af putteritualet. En grød og to flasker burde kunne hjælpe til lidt ro og også sikre, at han så ikke vågner i løbet af natten og søger flasken igen... han kan så godt vågne af andre årsager...
Og så må I, når han vågner om natten og er ked af det, berolige og betrygge, så godt I kan. Forsøg ikke at rumstere for meget rundt, men hjælpe ham videre i søvnen. Forsøg at hjælpe ham videre med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt. Ligger han og snakker og er tilfreds med dette, så lad ham ligge, men græder han skal I naturligvis være der for ham, trøste og berolige ham, netop for at give ham den ekstra tryghed og nærhed som han i kraft af separationsfasen lige nu har naturligt brug for :)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Mit forslag til en aftenrutine kunne se således ud:
Aften 18: Familiemad, udgangspunktet er den mad, som I andre spiser - der skal være mad i stykker, mad med mere bid og også moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv.
Tilbydes en godnatgrød ca 19.30, får herefter børstet tænder.
Flaske og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23.30: Flaske, det der også kaldes drømmemåltid og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen, hvor dagen så starter med grød...
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre og vil også anbefale jer min bog "Helens bog om børn og søvn". I den kan I læse meget mere om separationsfasen, sygdomme og søvn og meget mere...
Rigtig meget held og lykke - og rigtig glædelig mors dag!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
Viden om børn:
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.