Annonce

Annonce

Brev:

Natteroderi - 10 mdr.


10. maj 2017

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Natteroderi - 10 mdr.

Kære Helen.

På forhånd undskyld hvis det hele er lidt rodet, men jeg er så træt… træt, træt træt og jeg har været det i 10 mdr.

Vores lillebror har siden november været sløj og syg on/off. Været plaget af lungebetændelse, astmatisk bronkitis, falsk strubehoste, mellemørebetændelse og væske på ørerne og for 1,5 mdr fik han lagt dræn. Alt dette påvirker jo selvfølgelig hans nattesøvn og hans tremmeseng står permanent med hævet hovedgære. Jeg har ikke tal på hvor mange nætter jeg har måtte sidde i en lænestol med ham og sove. Da han fik lagt dræn havde vi 14 dage med kun 1-2 opvågninger og natten, men så fik han hoste igen… Det er som om han bare skal se et barn med snotnæse i storesøsters børnehave så hopper virus på ham.

Vi render til vores læge jævnligt og han er så medfølende og håber da også på at vejret snart bliver bedre og lillebror han blive helt på toppen igen. Han siger vi skal give ham panodil når det er værst med hoste/snot/flåd fra ørerne/ og det gør vi så en gang imellem når det er helt skidt….

MEN når lillebror er på sit friskeste så er vores nætter fortsat af Pommern til! Jeg er så træt.

Vi skiftes til at putte ham med en flaske ca. 200 ml, har meget de samme ritual, ca. 19.45. Nogle dage tager det 20 min, fra vi starter til han sover, i dag tog det 1,5 time. Han bliver efter flasken puttet i sin egen seng på eget værelse, der han har sovet siden 4 mdr. Han ligger så fint og putter med sin bamse mens vi synger godnatsang, men herefter begynder han at karte rundt i sengen, sætter sig op, rejser sig op, snakker, og vil gerne op, men er sjældent ked. Bliver det kun hvis vi går fra værelset. Vi lægger ham ned, sidder lidt og tysser og holder en rolig hånd på ham/hos ham/ holder i hånden og sådan fortsætter det indtil han giver sig.

Vores nætter består af 6-8 opvågner, hvor han græder, sidder/står ...


Annonce

... op i sengen og vil gerne op. Jeg lægger ham ned, putter ham og nusser ham lidt til han falder i søvn, jeg går i seng, men ofte efter 5-15 min så kalder han igen og sådan kan vi få et par timer til at gå! Hvis jeg tager ham op så falder han nogle gange til ro andre gange bliver det bare værre og så er det kun en flaske der kan give ro igen.

Han har længe, ca. 4 mdr., kun fået een flakse om natten og den har indtil for 1 mdr siden ligget mellem kl. 2-4. Men nu han melder sig tidligere og tidligere. Nærmere kl. 23-24. Og nogle nætter vil han helt tydeligt også gerne igen kl. 4.

Jeg har forsøgt at skifte modermælkserstatningen ud med kamillethe, det tog han gerne, men han meldte sig bare endnu hurtigere igen. Han bliver helt hysterisk hvis jeg tilbyder ham vand i flaske eller på kop.

Storesøster har altid sovet godt og sov igennem fra 8 mdr. Vi har forsøgt samme metoder, men ro, drosle-ned-tid, godnatsang og væren tilstede som med hende.

Lillebror er en stor dreng (5 kg ved fødslen og har fulgt egen kurve siden) og har ikke ernæringsmæssigt brug for den flaske om natten, men jeg kan slet ikke overskue at tage fat på den ”kamp” at komme af med den, fordi vi i forvejen sover så lidt/dårligt om natten.

Vores dag se ca. sådan ud:

6.30 vi vågner og står langsomt op, vækker storesøster kl. 7.
7.30 morgengrød og fingrefrugt.
9.30 formiddags frugt og bolle
10.00-11.30 sove lur ofte med 1-2 opvågner med gråd.
12.00 frokost, rugbrødshapser, kogt grønt eller mos
14.00 frugt og grød
14.30-15.30 sove lur
16.15 lidt frugt eller grave grønt sammen med søster efter børnehaven
17.45 aftensmad
18.45 vi gør sengeklar sammen med storesøster.
19.45 flaske og putte.
23-30 flaske

Hvorfor sover han så dårligt? Er der noget vi overser? Hvordan pokker kommer vi af med det spiseri om natten?

Kærlig hilsen
ZZZZZZzzzzzz

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Mælk flere gange hver nat

Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.

Opvågninger om natten - 8.5 måned

Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...

Læs hele brevet og Helens svar


23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.

Start i dagpleje - reaktion

Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex

Klip i mellemkødet (Episiotomi)

I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.

Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.

Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Allerførst vil jeg gerne sige dig tusind tak for dine hurtige og uddybende svar, og fordi du tog mine bekymringer alvorligt. Det var lige, hvad jeg havde brug for.

Mor til Agnethe 5 måneder


Annonce