Svar: Søvn og temperament :)
Kære Malene
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng :)
Der er ingen tvivl om, at det er selvstændighedsalderen, som I begynder at mærke nu - og det er især i 1-3 års alderen, at I rigtig fornemmer dette. Det er en svær alder, som kræver stor rummelighed, omsorg, anerkendelse og nærhed, samtidig med, at der naturligt er nogle regler, som jeres dreng skal lære. Og det har netop stor betydning, hvordan du møder ham, når han oplever, at verden bryder sammen for ham.
Det er helt naturligt, at han bliver frustreret, fortvivlet, ked af det osv. i denne alder - og når det sker, så kører hormonerne rundt i kroppen op ham. Når han reagerer, som han gør, så strømmer der adrenalin rundt i blodbanen, hvor det påvirker rigtig mange ting. Du vil f.eks. kunne fornemme, at hans muskelmasse øges. Det betyder, at han kan virke ekstra stærk, han vil fysisk stritte imod og protestere, han bliver rigtig svær at holde.
Det bedste du kan gøre er at lytte til ham. Du skal forsøge at finde ud af, hvorfor han bliver så ked af det, vred, frustreret. Nogle gange sker det, fordi du siger nej eller måske på anden vis hindrer ham i noget, han rigtig gerne vil. Det kan også ske, fordi du vil skifte hans ble og han ser ikke noget behov for en ren ble lige der, eller det kan ske ved middagsbordet, hvor du måske giver ham den røde kop og han ville hellere have haft den blå kop... Når han mærker, at du vil noget andet end ham, så vil han reagere fysisk - han vil kaste sig i gulvet, græde, bryde fysisk sammen - og det gør han, fordi han mangler ord. Han kan ikke forklare dig, hvad der sker, eller hvad det er, der gør ham ked af det. Han er bare oprigtigt ked af det og fortvivlet. Derfor er det rigtig godt, at du netop sætter dig ved siden af ham, holder om ham, tager ham på skødet osv. Præcis som du forsøger.
Det er netop vigtigt, at du viser ham, at du kan bevare roen, selvom han ikke kan. Og det er rigtig godt, hvis du kan forsøge at sætte ord på det du fornemmer, at han måske føler "sååå skat, driller maden" eller "øv der er også dumt med en ny ble" eller bare invitere ham over til dig "kom skat, kom herhen til mor, kom skat". Så du viser igen og igen viser ham, at du er der for ham og sagtens kan rumme alle de følelser han har.
At du kan rumme ham betyder, at du kan holde ud, at han har det, som han har det. At du ikke forsøger at lave det om, og at du ikke tager det personligt. Du skal kunne rumme ham, for at han kan rumme sig selv. Det er naturligt, at du bliver frustreret inden i, for det er svært at hjælpe ham og det er ikke altid, at du helt ved, hvad det er han bliver så ked af - men det er vigtigt, at du ved at det er helt naturligt og hører hans alder til :) Og at du naturligt forsøger at hjælpe ham videre.
Det er en god idé at aflede ham. Han er stadig så lille, at han ikke husker så længe af gangen og nogle gange kan du fjolle lidt, få ham til at grine, andre gange kan du vise ham noget andet at beskæftige sig med, som gør, at han glemmer det han var igang med og bliver optaget af andre ting og I på den måde kan komme videre.
Det kan også være en god idé at tilbyde ham alternativer, så hvis du f.eks. tager noget fra ham, som han ikke må lege med, så kan du vise ham, hvad han kan lege med i stedet. Hvis han f.eks. har lyst til at tømme en skuffe for ting, så giv ham hans egen skuffe og sørg for at udskifte indholdet jævnligt, så det er interessant. Hvis han altid leger med din telefon, så tilbyd ham, at han kan lege med sin egen telefon osv. Er der ting, som du er særligt øm overfor, så må du placere det uden for hans rækkevidde, så I undgår at have konflikter om dette.
Det er også vigtigt, at du inddrager ham, for han er som sagt i selvstændighedsalderen og det betyder, at han nogle gange gerne vil selv. Han vil gerne inddrages. Derfor kan det være en god idé, at du f.eks. forsøger at lade ham spise selv ved middagsbordet - han kan spise med fingrene og med en gaffel og begynder også at kunne bruge en ske nu. Det er vigtigt at finde balancen mellem at du lader ham spise selv og samtidig guider, hjælper ham - så på den måde er det fint, at du f.eks. nogle gange lader ham sidde i sin høje stol og spise lidt selv, imens du så tømmer opvaskemaskinen, rydder lidt op osv. så han for ro til at prøve selv, samtidig med at du naturligvis stadig holder øje med ham lidt på afstand og er klar til at hjælpe ham, når han har brug for din hjælp.
Når han kaster med maden, så sker dette ofte af flere årsager. For det første, så er han rigtig godt igang med at opleve verden og bruger her sine sanser. Når han spiser med fingrene og "leger med maden", så er det fordi han oplever forskellig konsistens, temperaturer osv. Han har brug for at få lov til at mærke, brug for at få stimuleret sin følesans.
Når han putter mad op i glasset, så vandet løber over, så lærer han noget om væske og masse, og når han slår tallerkenen eller gaflen i bordet, så lærer han noget om lyd. Når han skubber maden hen over bordkanten, så lærer ...
... han noget om bevægelse - og når han kikker på dig, deler disse oplevelser med dig, så lære han også noget om grænser, og hvad du synes er sjovt, og hvad du ikke synes om. At sidde ved middagsbordet er et bombardement af læring...
Det er vigtigt, at du giver ham mulighed for at få stimuleret alle sanser uden for middagsbordet - hvis han er glad for at lave lyd, så kan du give ham en tromme, en zylofon eller lignende. Hvis han er glad for at komme maden op i vandet, så kan du give ham kopper, kander, små bøtter osv. som han kan lege med i sit badekar, ligesom han kan få en lille kande osv. at lege med udenfor. Hvis han fascineres af at mærke og føle, så tag ham med, når du bager boller og giv ham bolledej i hånden, så han får lov til at mærke, hvordan det klistrer.. Jo mere du kan anderkende hans lyst til at udforske sine sanser uden for middagsbordet, jo mere vil han naturligt ikke gøre det, når det er spisetid...
Det er også vigtigt, at du forsøger at holde en fast plan for dagen med faste spisetider. Jo mere ens jeres spisetider ligger, jo mere vil han føle sig parat til at spise, når han sættes ved bordet - og jo mere mad vil der naturligt komme i munden.. Og her skal du passe rigtig meget på ikke at give ham små hapsere osv. imens han leger og løber rundt, for så føler han sig naturligt ikke rigtig sulten, når han skal spise. Ligesom jeg synes, at det vil være en rigtig god idé, at du ikke lader ham løbe rundt med mad, men lærer ham at maden indtages, når han sidder i sin høje stol...
Hvis tallerkenen hver gang kommer på gulvet lige nu, så må du fjerne tallerkenen - med mindre han skal have grød :) Giv ham en dækkeserviet (der kan tørres af) og læg kun få bidder mad af gangen foran ham og lad ham så forsøge at spise dette selv. Hvis han får for meget mad af gangen, mister han let overblikket og vil så begynde at lege mere med maden end spise... Så hvis det lige nu fungerer bedre med et stykke af gangen, som han så selv spiser, så er det fint :)
Du kan også have gang i to gafler på en gang, så du hjælper ham med at få maden på gaflen, giver ham den og han spiser selv, imens du gør den anden gaffel klar og I bytter og han spiser selv, imens du gør en gaffel klar igen. På den måde kan måltidet nogle gange gå lidt hurtigere, og han bliver måske ikke så frustreret over at skulle vente....
Hvis han nogle gange spiser mere, fordi legetøjet kommer med hen til middagsbordet, så er det fint at tage det med. Men også her er det godt, hvis det kan stå på afstand, så han ikke leger imens han spiser. Du kan f.eks. sige "se bilen står her, imens du spiser", "du får bilen igen, når du har spist". Det bliver naturligt lettere for ham at forstå dette med tiden, det er naturligt sværere nu, hvor han stadig er så lille. Hvis du er nødt til at afbryde en leg, fordi han f.eks. skal spise, så prøv om du kan gøre spisningen og maden så interessant, at det bliver okay for ham - mere end en magtkamp :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
På puslebordet og i forhold til bleskift, vil det være en god idé, at du nogle gange lader ham stå op f.eks. på gulvet ved badeværelset - han behøver ikke altid ligge ned. Hvis an kun har en tisseble, kan den godt skiftes stående :) Når han skal vaskes grundig, så læg ham ned, men lad ham selv holde vaskeklud, cremetube osv. Han kan også selv løfte numsen op, når han skal have bleen på osv. Jo mere han føler sig inddraget og lyttet til, jo bedre vil han også kunne lytte til dig :)
Hvis din telefon nogle gange kan aflede ham, er det naturilgvis også helt fint, men umiddelbart tænker jeg, at det vil være bedre at inddrage ham i det der foregår - og så kan telefonen måske bruges som afledning en anden gang, hvor du ikke har andre muligheder... :)
Med hensyn til søvn, så er det naturligt, at han sover meget uroligt. Alt hvad han oplever om dagen skal bearbejdes i søvne og det betyder, at han drømmer rigtig meget. Han kan derfor sige mange lyde om natten - græde, grine, snakke i søvne osv. Og det er ikek alle lyde, som du skal reagere på. Prøv at lægge mærke til, om han er ked af det. Hvis han ikke er det, så må du gerne trække tiden lidt og se om han så ikke selv finder ud af at komme videre i søvnen på egen hånd.
Han er motorisk rigtig godt igang og øver sig både om dagen og om natten. Og han kan ofte godt skifte stilling selv, med den alder han har. Og ja - han må derfor gerne sove videre på maven, hvis han synes, det er rart. Derfor skal du ikke gå ind og vende ham, hvis han fint kan klare det selv... Men vågner han, græder og er tydeligt ked af det og har brug for dig, så skal du naturligvis være der for ham :)
Pas også på at du ikke giver ham sut i munden, hver gang han taber den om natten, for så kan du vænne ham til at du giver ham sut i munden flere gange hver nat... og det har ingen af jer glæde af :)
Han lyder til at være en dreng i rigtig god og sund udvikling, og det lyder som om, at han samlet får den søvn, som han har brug for :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to