Brev:
Pottetræning - 2 år, 10 mdr.
Hej Helen
Så er vi i gang med pottetræning, og jeg har brug for lidt hjælp, da jeg ikke helt kan gennemskue, hvordan man griber det an. Vi er stadig kun på tisse på potten-stadiet, afføring er han ikke klar til.
Vi har længe haft en potte stående fremme, som han for ca. to måneder siden begyndte at vise lidt interesse for. Han satte sig i forbindelse med aftenbadet, men der kom ikke noget før for ca. 3 uger siden. Det var han meget stolt af, og jeg tog det som et tegn på, at han var ved at være klar til, at vi gik lidt mere systematisk til værks.
Jeg begyndte derfor at opfordre ham til at tisse på potten morgen og aften - helt uden pres, så naturligt som muligt, og når han siger nej, presser jeg ikke på - men hvis han ikke selv nævner det om morgenen, så spørger jeg, om han vil. Han siger stadig nej nogle dage, andre dage sætter han sig, men uden at der kommer noget, og atter andre dage tisser han fint og viser os stolt, hvor meget han har tisset. Så tømmer han selv potten i toilettet og vasker hænder. Det er lidt det samme billede i vuggestuen.
Hvor længe varer denne fase normalt? Jeg har slet ikke indtryk af, at han er klar til, at vi ...
... prøver at tage bleen af i mere end den ca. halve time, som han render med numsen bar efter badet.
Jeg snakkede med en af pædagogerne i vuggestuen om det, og hun sagde, at han gør det på samme måde dernede, og at hun har bemærket, at hans bleer er lidt mindre våde, når han vågner fra lur.
Mht afføring siger han til, når han lige har lavet, men altså ikke før - deraf min konklusion om, at vi kun skal koncentrere os om tissedelen lige nu.
Herhjemme kommer han aldrig selv i løbet af dagen og vil på potten - kun morgen og aften i forbindelse med skift til/fra pyjamas. I vuggestuen er der nogle piger, der allerede er helt renlige, og det tror jeg giver ham en vis nysgerrighed - han er i det hele taget meget nysgerrig efter at se indholdet af sin egen og lillesøsters ble.
Hvad gør man i denne pottefase, når man er ude på besøg hos andre, som ikke har en potte stående? Han vil slet ikke prøve toilettet.
Kommer det hele bare af sig selv, eller skal man prøve at sætte lidt system i det? Jeg mener ikke presse på, men måske sige "kom, vi tisser lige", eller er det først, når de helt har smidt bleen?
Kærlig hilsen
en novice på potteområdet;-)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder