Svar: Nyfødt, der spiser for meget og gylper
Kære nybagte mor
Tak for dit brev :) Og stort tillykke med lillesøster!
Det lyder som om, at du er rigtig fint opmærksom på din datters behov for mælk og ved en del om, hvordan amning fungerer. Du sikrer, at hun spiser effektivt og længe, når du lægger hende til, er opmærksom på at hun skal have den fede mælk med ud. Du tilbyder hende toppen fra modsatte bryst, så hun er fyldt tilstrækkeligt op osv. Og det lyder så fint alt sammen.
Hendes vægtøgning viser også, at du har masser af mælk, så hun dier ikke fordi hun mangler mælk - men nok fordi hendes suttebehov er meget stort.. Og derfor tænker jeg, at det vil være en god idé, hvis du kan begynde at vænne hende til at tage imod en sut.
Sutten skal gives, når hun har spist godt hos dig - så hun får sutten til at koble fra med, falde til ro med. Hun skal aldrig have sutten ,når hun er sulten. Sutten skal ikke bruges til at holde hende hen med, hvis hun f.eks. bliver ked af det, når hun skal skiftes, græder og er urolig og søgende, så er det vigtigt, at du ikke giver hende sutten her, men skynder dig at give hende en ren ble og så lægger hende til. Hvis du giver hende sutten, før hun kommer til brystet, så risikerer du, at hun ikke vil have kræfter nok til at spise ved brystet, når hun lægges til - og så vil det gå ud over din mælkemængde, hendes vægtøgning osv.
Men - efter amning, altså når du har ammet hende, holdt hende godt igang ved brystet, skiftet hende og derefter tilbudt toppen fra modsatte side, så vil det være rigtig fint, at du prøver med en sut. Sutten vil stimulere hende suttebehov og samtidig vil den hjælpe mælken videre igennem systemet. Det at sutte sætter gang i tarmperistaltikken og hjælper derfor mælken videre, uden at der kommer yderligere mælk med ned - og ...
... dermed kommer der mere ro i maven og gylpningen minimeres.
Prøv også om du, som beskrevet, kan skifte hende mellem at hun har tømt det ene bryst og tilbydes toppen fra modsatte bryst, så hun får brystet lige før hun skal sove - og igen lige før hun får sutten. Så du kan lirke brystet ud og sætte sutten ind i munden, uden at skiftet virker for voldsomt for hende.
Prøv med lidt forskellige modeller. Da hun tager imod en flaske, så prøv om I kan finde en sut, der i formen minder om flaskesutten, så hun ikke skal forholde sig til alt for mange forskellige sutteteknikker på en gang. Du må gerne her i starten hjælpe hende med at holde sutten ved munden med din hånd. Det at du holder sutten for hende, og samtidig berører hendes kinder let, kan virker beroligende og gøre, at hun bedre kan holde fast i sutten og dermed selv begynde at fornemme, at den er god for hende.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skriver, at du regner med, at hun selv kan regulere sin appetit - og ja, det kan hun også - til dels... For det er naturligt rigtig svært for hende at mærke mæthed og sult og hvis hun samtidig har en stor suttelyst, så kan hun nogle gange godt virke ekstra søgnende, netop fordi det er suttebehovet som skal stilles, mere end sultbehovet.
Problemet når hun gylper meget er naturligvis, at hun jo så hurtigt bliver sulten igen og derfor ender du så med at amme hende igen og igen og igen. Og til en vis grad skal hun til brystet når hun viser behov og din mælkeproduktion tilpasser sig hendes behov. Men det er samtidig vigtigt, at du hjælper hende med også at fornemme mæthed og ro i maven - og her er sutten ofte en rigtig god løsning.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie :)
Rigtig god St. Bededagsferie til jer alle fire :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.