Svar: Opdragelse - hvornår og på hvilke punkter

---

Kære L.

Tak for dit brev :)

Jeres dreng er lige nu rigtig godt igang med at finde ud af, hvordan verden fungerer. Han bruger alle sine sanser - mærker, hører, ser, smager, lytter og alt skal undersøges, jo mere jo bedre. Det betyder, at han f.eks. putter mad ned i vandet eller piller ved en stikkontakt eller lignende - både for at se, hvad der sker med maden, men også for at finde ud af, hvad det han gør, gør ved jer.

Det er rigtig fint, at I forsøger at undgå alt for mange "Nej´er" i løbet af dagen, men i stedet forsøger at have fokus på det, som I gerne vil have ham til. Når I sidder og spiser, vil det derfor være rigtig godt, at du f.eks. siger "ind i munden skat, ind i munden", så han hører, at det er i munden maden skal. Det er naturligt spændende for ham at undersøge mad - det er spændende at se den opløses i vandet, eller finde ud af, hvordan den ser ud, når den er tygget - derfor kan han godt finde på at putte maden i munden og tage den ud igen. Det er på samme måde spændende at finde ud af, hvordan den føles, når han klemmer den i hånden eller hvordan det lyder, når skeen smaskes ned i grøden...

Man kan sige, at han har et prøvende nej, at han afprøver, hvad der kan udløse et nej. Børn afprøver hypoteser: "Hvis jeg banker skeen ned i grøden, siger mor nej?" - ja det gør hun. Jeg prøver lige igen - og det samme sker... Ny hypotese "hvis jeg gør det igen, siger far så også nej?"... Alt sammen for at lære og finde ud af, hvilken reaktion han kan få fra jer og dermed finde ud af, hvordan verden hænger sammen. Jo mere roligt I kan tage det, jo større sandsynlighed er der for, at han vil begynde at undersøge nye ting og ikke bliver ved med at banke skeen i grøden..:)

Det er vigtigt at I anerkender hans lyst til at undersøge og udforske. Og det vil være rigtig godt, at hjælpe ham - uden for middagsbordet. Hvis han lige nu fascineres af vand, gerne putter maden op i glasset, vælter glasset osv. så vandet løber ud over bordet, så er det en rigtig god idé at lade ham lege med vand. Han skal have små skåle, kander, bøtter som han kan lege med i sit badekar og udenfor.

Hvis han fascineres af lyd, gerne vil sidde og banke skeen ned i bordet, vælter sin tallerken, smider tallerkenen på gulvet osv. med et ordentligt brag, så skal I anerkende hans lyst til at lave lyd. Giv ham et hammerbræt, som han kan slå på, en xylofon, en tromme - så han får stimuleret lysten til at lave lyd - men igen uden for middagsbordet.

Hvis han fascineres af at sidde med maden i hænderne, smatter den ud mellem fingrene, synes det er spændende at tygge på maden og tage den ud af munden for at studere den. Hvis han kører fedtede fingre rundt i håret, på tøjet osv. så skal I her anerkende hans lyst til at mærke og føle mad. Derfor vil det være en god ...

---

---

... idé at give ham mad i hånden, som han selv kan spise - men også uden for middagsbordet stimulere hans følesans ved f.eks. at lade ham være med til at bage boller og give ham bolledej i hånden, som han kan sidde med...

Jo mere du kan anerkende hans lyst til at lege, mærke, føle, fornemme, udenfor middagsbordet - jo større sandsynlighed er der for, at han vil kunne koncentrere sig om at spise, når han sidder ved middagsbordet.

Derudover så kan man sige, at børn lærer i etaper - som er beskrevet af den kinesiske filosof Confusius (konfutse):

Jeg hører - og jeg glemmer
Jeg ser - og jeg husker
Jeg prøver - og jeg forstår

Det betyder, at når jeres dreng går hen til stikkontakten og klikker på den for at lege med lyset - og du siger nej, så hører han det, men glemmer det, og gør det derfor igen og igen (= jeg hører, og jeg glemmer)

---

---

---

Nu lyder det som om, at han er nået dertil, hvor han har en erindring om, at her plejer du at komme med en reaktion. Han kikker på dig, smiler til dig og du kan se på, at han begynder at kunne huske det lille nej - huske reaktionen. Og alligevel er lysten til at forsøge så stor, at det overmander det lille nej, som han godt kan huske (= jeg ser, og jeg husker).

Til sidst når han så til, at han hører det lille nej inde i sig selv - også uden, at du behøver sige det - og han forstår, at han skal stoppe. Det er først der, når han har forsøgt sig mange gange igen og igen, at han når til 'jeg prøver, og jeg forstår'. Først der formår han at kravle forbi stikkontakten uden at skulle tænde og slukke for lyset igen og igen (= jeg prøver - og jeg forstår).

Opdragelsen er allerede i gang. Når I f.eks. sætter ham til middagsbordet, giver ham hagesmæk på og en ske og gaffel i hånden eller lignende, så er det en del af opdragelse, det er de rutiner I har, som følger med det at skulle spise. Når I vasker hans hænder i forbindelse med bleskift, eller når han har været ude at lege i sandkasse, så er det også opdragelse - det er igen en af de faste regler I har, og som han lærer helt naturligt...

I takt med at han bliver ældre, så vil han naturligt begynde at vise mere og mere selvstændighed og egen vilje - og det er kun godt. Det betyder dog, at I vil opleve mere "nej!" fra hans side, for han kan ikke udvikle sin selvstændighed, han kan ikke finde ud af, hvem han selv er, hvad han står for osv. hvis han altid skal følge jer. Han er nødt til at ville noget andet end dig og far, gøre det modsatte af jer, for at finde ud af, hvem han er. Det betyder naturligt, at det i hverdagen kan opstå små konflikter, fordi I vil et og han vil noget andet - det er dog et sundhedstegn :)

Jeg vil anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn":)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---