Annonce

Annonce

Brev:

Måltider og søvn


2. maj 2017

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Måltider og søvn

Kære Helen.

Nu er min søn et halvt år og er generelt en nem og glad dreng der trives og vokser lige efter kurven. Dog presser flere spørgsmål/ udfordringer sig på omkring kost og søvn.

Han er svær at putte om aftenen, vi lægger ham omkring kl 19. Ligegyldigt om det er lidt tidligere eller lidt senere græder han når han ligger i sin vugge (på vores soveværelse) han virker træt men vil ikke overgive sig til søvnen. Vi har prøvet både at sidde ved ham og at forlade lokalet og så gå frem og tilbage når han græder - indtil han sover.
Han spræller med arme og ben, sparker dynen af, piller sutten ud.

Jeg synger den samme sang hver aften og giver ham en nusseklud ved ansigtet, lyset er slukket og jeg spiller noget afslappende musik eller white noise. Han kommer ikke ud af soveværelset, men sommetider er han så ulykkelig at jeg løfter ham op i mine arme og så er han rolig med det samme. Derefter er han lidt mere rolig nede i vuggen- men hvis jeg forlader rummet bliver han dog sur/ ked af det igen. Han kan også være sur selvom jeg sidder hos ham og aer ham og nynner. Det tager 20-30 min før han sover.
Det hjælper sommetider hvis jeg giver ham nogle faste tryk på benene og armene.

Han bliver tilbudt en flaske lige inden sengetid men vil for det meste ikke have noget.

Når han først er faldet i søvn om aftenen og så vågner lidt senere eller om natten falder han i søvn med det samme efter han har fået sin sut eller flaske, der er der ingen problemer.

Om dagen sover han udenfor i barnevogn - 3 lure. Tidspunktet varierer en del da han kan vågne alt mellem kl. 5 og 7 om morgenen.

Han skal køres lidt for at falde i søvn. Sover ofte en time, vågner op, jeg kører med ham og tænder for White noise, han falder ofte i søvn ...


Annonce

... igen og tager en time mere. Nogle dage vil han ikke sove mere end en halv eller hel time ad gangen. Hvormeget har han brug for i han alder?

Mht mad har han i flere uger ikke villet have sutteflaske med mme om dagen - kun små slurke flere gange. Han sidder og leger og sprutter med mælken så det skummer / løber ud af munden- dette gør han aldrig om natten, er det fordi han ikke er sulten?

Om natten tømmer han derimod 1-2 hele flasker ofte kl 23 og kl 3.

Han får grød og mos to gange dagligt - åbner munden og spiser ofte hele portionen -men ikke uden "brok". Han sidder og små græder / piber og det eneste der kan få ham til at stoppe er hvis han får vand at drikke - eller nogle gange kan han distraheres med en sang.

Det skulle gerne være en god oplevelse for ham at spise men må ofte stoppe da han bliver for ked af det. Hvad kan vi gøre?

I øvrigt er han også ret pjevset for tiden. Vil ikke ligge meget selv og skal hele tiden underholdes helst med "vilde" tumle lege hvor han får brugt sin krop. Det gør jeg gerne -men det er opslidende når han ikke kan ligge selv uden at græde / brokke sig hurtigt.

Tænker han får for meget at spise om natten og så ikke har appetit om dagen.
Han vil heller ikke have flaske om morgenen ved 8 tiden inden den første lur, selvom han ikke har fået noget siden kl 3.

Samtidig har han problemer med hård mave igen. Der var ellers kommet styr på det med mme og laktulose. Da han startede på skemad som 4 mdr gammel gik vi i samråd med lægen over til sveskemos i stedet for laktulose 3 teskeer to gange dagligt. Måske er det væske han mangler?

Det blev et langt brev men tænker der er sammenhæng mellem søvn og kosten. Spændt på at høre hvad du tænker.

Med venlig hilsen
en mor.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Sover kun 30 min ad gangen

Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Vågenperiode om natten

Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


26. februar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Urolig i aften- og nattetimer

Kære Helen, Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kæledyr og børn

I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.

Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...

Læs mere i Babylex

CE-mærket

Se efter CE-mærket når du køber legetøj

Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.

Du skal også være opmærksom på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!

Glæder mig til at læse din bog.

Mange varme hilsner fra
Sophus og mor


Annonce