Annonce

Annonce

Brev:

Amning og urolig søvn - 7 mdr.


26. april 2017

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Amning og urolig søvn - 7 mdr.

Kære Helen

Jeg skriver denne gang om lillebror V igen. Han er nu kommet godt igang med maden og spiser rigtig godt af både grød, mos og små stykker mad - faktisk bliver alt vi tilbyder ham, spist med største velbehag :-)

Jeg skriver denne gang om søvn. Som jeg har skrevet til dig tidligere, så har vi haft lidt problemer med storebror A (nu 23 mdr), som var meget søgende efter mig om natten og helst ville putte med mig. Løsningen blev at begge tremmesenge har stået i soveværelset, så vi alle sov sammen. Det har fungeret fint indtil videre og planen har hele tiden været at de begge skulle flyttes på sammen værelse, når de er klar og når jeg ikke længere ammer V om natten.

Dog har der været meget uro de sidste par uger og vi er endt ud i at jeg ammer op imod 4 gange fra V bliver puttet til vi står op næste morgen, det svarer til ca hver 2-3. time natten lang. Hvis ikke V bliver lagt til, så skriger han, fægter med arme og ben og til sidst ender han med at vække A og så står jeg med to grædende børn...

V er 7 mdr nu og jeg ved at han er i en rivende motorisk udvikling. Han bevæger sig rundt på gulvet om dagen og står på alle 4 og rokker og er dejligt nysgerrig på alt. Begge vores drenge har altid været meget motoriske og det har afspejlet sig i deres søvn, som har været urolig.

V falder roligt i søvn om aftenen og sover godt i et par timer. Efter 2-3 timer begynder han at småskrige lidt. Nogle gange er det nogle enkelte skrig, hvor han selv falder til ro igen og andre gange eskalerer skrigeriget. Han spjætter med arme og ben og kan ikke finde ro. Hvis han ligger på maven, så står han på alle 4 og rokker.

Nogle gange hjælper det at give ham sutten, lægge nogle beroligende hænder på ham og berolige ham med "sssh" lyde. Andre gange hjælper det med stillingsskift. Andre gange igen er det som om at intet virker og han spænder i hele kroppen og skriger så ruderne rasler (der er virkelig meget lyd i ham!).

Jeg kan nogle gange få ham til at falde til ro og slappe helt af. Pludselig begynder han at græde igen, spræller og bliver virkelig ked af det. Efter noget tid med beroligende hænder falder han til ro igen i en tid, før det så starter forfra en gang til. Dette kan fortsætte i over en halv time og nogen gange ender han med at sove godt videre, men det kan også ende med at jeg giver op og ammer.

Skal jeg fortsætte med at prøve at få ham til at sove? Og er det normalt at det kan tage så lang tid at hjælpe ham videre ind i den dybe søvn?

Jeg har været så træt, så jeg har givet efter de sidste uger og har lagt ham til, fordi jeg har følt at det var den eneste måde jeg kunne berolige ham på og undgå at hele huset vågnede.

Vi har for to nætter siden flyttet ham ...


Annonce

... på børneværelset, så jeg bedre kan tage "kampen" uden at vække A. Jeg synes bare ærlig talt at det er vildt hårdt at se ham være så ked af det. Jeg ved at det er bedst at få skåret ned på amningerne, men jeg står ofte om natten og føler at jeg har prøvet alt og intet virker.

Jeg tænker at det måske er praktisk at du kan se hans døgnrytme, så den kommer her:

Ca. kl. 6: Står op og får havregrød/øllebrød

Kl. 9: Får frugt, bliver ammet og puttet i barnevognen. Sover 2-3 timer (skal nogle gange også hjælpes videre i søvnen her, men det er nemmere i barnevognen)

Kl. 11.30-12: Får grøntsagsmos med kød eller kylling.

Kl. 13.30-14: Bliver ammet og puttet i barnevognen. Sover 1,5-2 timer (skal igen nogle gange hjælpes videre i søvnen)

Kl. 16: Får frugt igen. Ammes nogle gange.

Kl. 17.30: Aftensmad.

Ca kl. 19: Bliver ammet og puttet til natten (oftest ammes han på begge bryster for at fylde ham godt op, men har han spist meget til aften, afviser han bryst nr 2)

Kl. 21-22: Begynder at skrige og ligge uroligt. Bliver ammet fra begge bryster ved 22-23 tiden.

Ca. kl. 00-01: Skriger igen og bliver evt. ammet.

Ca. kl. 03-04: Samme tur en gang til.

Ca. kl. 5. Bliver enkelte gange ammet her, for at sove videre til kl. 6.

V spiser rigtig fint og jeg føler ikke at mælken mætter ham så meget at han ikke har plads til mad. Dog kan jeg se at vi ammer betydeligt mere end det er anbefalet for hans alder.

Jeg vil lige tilføje at V aldrig er blevet ammet i søvn, hverken om dagen eller om aftenen. Han ammer, bliver bøvset af, så nusser vi lidt og synger en sang imens jeg lægger ham i sengen. Han bliver puttet med dynen og derefter går jeg ud. Jeg kommer tilbage med et par minutters mellemrum, lægger dynen omkring ham og nusser ham. Dette gør jeg indtil han falder i søvn.

Jeg er lidt ambivalent i forhold til amningen om natten for jeg vil rigtig gerne have at han sover i længere tid af gangen. På samme tid er jeg så træt at jeg ofte tænker at det er nemmere at amme for at sove videre bagefter.

Har du nogle ideer til hvad vi kan gøre eller skal vi simpelthen blot væbne os med tålmodighed, fordi han udvikler sig så meget motorisk lige nu?

Jeg kan huske samme periode med A. Synes dog at det er lidt sværere når man har et ældre barn at tage hensyn til. Det skal også nævnes at min mand er pilot og derfor ofte er væk i flere dage af gangen. Derfor står jeg ofte alene med begge børn om natten, hvilket kan være lidt sårbart - specielt fordi de begge stadig er så små.

Jeg håber at du kan finde hovede og hale i mit brev:-)
Jeg har brugt din bog om søvn i mange situationer, men vil meget gerne have dine input i forhold til denne situation.

Mange hilsner
Katrine

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Mælk flere gange hver nat

Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.

Opvågninger om natten - 8.5 måned

Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex

Ærter

Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.

Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.

Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.

Ærter indeholder protein, samt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tack før alla svar jag får från dig, tycker det är helt fantastiskt att du verkar komma ihåg vad man skriver i tidigare frågor =).

Tack før svar
Karolina, mor til tvillinger


Annonce