Annonce

Annonce

Brev:

Ikke nogen bestemt rytme og mange lure


17. april 2017

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Ikke nogen bestemt rytme og mange lure

Kære Helen,

Mit spørgsmål drejer sig om døgnrytme og søvn, da min søn på nuværende tidpunkt ikke en bestemt rytme og sover mange lure i løbet af dagen.

Lidt baggrundsviden:
Jeg fik i slutningen af november min søn ved akut kejsersnit grundet omfattende moderkageløsning. Han er født i uge 33+5, og skal defor korrigeres med 6 uger.
Hans apgar-score lå på 7 (hele tiden), da han havde mistet meget blod og derfor var bleg og slap.

Heldigvis var han superstærk, og klarede det hele så fint. Han havde c-pap i to dage og smed derefter alle ledninger inden for 6 dage. Vi kom hjem på tidligt hjemmeophold efter 8 dage på neonatal. Han havde sonde indtil til han var ca. 3 uger, og herefter startede han på flaske, hvor han fik min mælk i nogle uger, herefter nogle uger med halv min mælk/halv mme og herefter kun mme.

Han er blevet testet motorisk og følger faktisk næsten med sin faktiske alder.

Efter den noget traumatiske start, og på baggrund af et længere fertilitetsbehandlingsforløb inden, har jeg ikke syntes at det der "mor" har været helt lyserødt. Jeg har det dog faktisk rigtigt fint 90% af tiden nu, og fortsætter med at tage vare på mig selv.

Min søn er nu næsten 5 måneder gammel (korrigeret 3,5) og jeg synes jeg har svært ved at se en rytme i dagen.

Han vågner kl. 6/6:30. Vi står op og han er vågen i ca. 1 time, så er han klar til sin 1. lur. Han sover 45 min., og skal herefter hjælpes videre i søvnen, men sover i øjeblikket forholdsvist nemt videre. Han sover ca. 2 timer denne første lur.

Herefter forløber dagen med 1-2 timers vågenhed efterfulgt af 1-2 timers søvn. Nogle gange sover han 3 timer midt på dagen, men det er mere undtagelsen end reglen. Jeg gætter på, at han når at sove en 4-7 gange i løbet af dagen. Han sover nogle gange i sin slyngevugge, andre gange i barnevognen på altanen eller under en gåtur.

Han har haft 2 perioder, hvor han har haft svært ved at sove om dagen og natten, men vender tilbage til ovenstående "rytme".

Han sover ellers fint nok om natten - tit sover han fra k. 21:30 - 06 med en enkelt eller to spisninger, hvor han spiser i næsten søvne og sover med det samme igen, når han lægges. Vi har forsøgt at lægge ham før, men han er simpelthen ikke klar før 21-tiden. Ligeledes kan man ikke "snyde" ham til at sove videre om morgen ved f.eks. at give ham sutten eller lignende. Han vågner ikke på grund af sult, og ligger ...


Annonce

... og smiler og snakker. Han er bare topklar til at komme op.

Om dagen spiser han ca. hver 3. time og spiser mellem 100 og 140 ml.

Han er generelt en "temperamentsfyldt" (ved ikke om det er det rigtige ord) dreng. Han smiler og vil gerne lege, og snakker rigtigt, rigtigt meget. Det har han gjort fra han var helt lille. Han "brokker" sig meget i løbet af dagen, og smil afløses tit af brokkeri. Det virker som om at han vil underholdes, og der skal ske noget andet end det, han tilbydes lige nu. Han ved oftest ikke hvad han vil, men i høj grad hvad han ikke vil.

I hans vågne perioder prøver jeg at inddrage ham i nogle af de ting, jeg skal - lave morgenmad/spise f.eks. Ellers leger under hans legestativ, træner hans motorik, ser tv, laver sanglege og ting i den dur.

Vi har ikke fornemmelsen af at han hurtigt bliver overstimuleret af f.eks. familiekomsammen, rytmikhold, osv. Ikke mere end andre babyer i hvert fald. Han vil gerne holdes af andre og smiler til mennesker, han ikke har mødt før. Han er ikke bange for høje lyde eller nye omgivelse/situationer. Jeg nævner dette, da jeg er bekymret for at han for hurtigt fyldes af indtryk i hver dagen og derfor må sove. Vi går ikke til en masse ting - de fleste dage af vi hjemme, da jeg gerne vil give ham og jeg ro til at lære hinanden og kende, og fordi jeg gerne vil lure hans rytme.

Han græder, hvis han når at blive meget sulten eller hvis han er mega træt og lige skal finde ro. Ellers oplever jeg ikke, at han græder meget, men han "brokker" sig (snakker højt og rynker på brynene). Der er klar forskel på når han hyggesnakker og når han brokker.

Egentligt er det svært for mig at få beskrevet min problemstilling, da det hele kører rundt i mit hoved. Jeg tænker, at jeg har brug for noget vejledning i forhold til hvordan en dagsrytme bør/kan se ud, og hvor lange vågneperioder, man kan forvente af en baby på min søns alder. Og hvad disse vågne perioder kan indeholde? (set i forhold til at han vil underholdes næsten konstant)

Min bekymring går på alle hans lure - jeg har prøvet at lægge en plan og følge den. F.eks. at han skulle være vågen 2 timer efter sin morgenlur - efter en time var han meget brokkende og jeg måtte lægge ham. Han sov med det samme.

Jeg håber at ovenstående giver bare en lille smule mening! - ellers må du meget gerne spørge ind, hvis jeg ikke helt har fået min hensigt frem

Med venlig hilsen
M.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Sover kun 30 min ad gangen

Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Vågenperiode om natten

Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


26. februar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Urolig i aften- og nattetimer

Kære Helen, Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tvillingefødsel

Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.

En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.

Man...

Læs mere i Babylex

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!

Glæder mig til at læse din bog.

Mange varme hilsner fra
Sophus og mor


Annonce