Svar: Gode råd søges til aktiv dreng

---

Kære trætte og glade forældre :)

Tak for jeres brev og meget fine beskrivelse af jeres lille dreng - og velkommen til :)

Jeres drengs motoriske evner sprænger alle rammer for, hvad man normalt ville forvente, og det er super dejligt, at han motorisk altid har været så godt igang og er så stærk, som han er... men det giver ofte også lidt ekstra udfordringer, og det er derfor, det er ekstra hårdt for jer.. Det er altså ikke, fordi I gør noget forkert, eller skal gøre noget anderledes, det er simpelthen fordi I har et motorisk fremmeligt barn...

Når man som jeres dreng i en alder af 5 måneder, er i stand til at gå rundt og motorisk er et sted, som man normalt tidligst ser hos børn i 9-10 måneders alderen, så er det på den ene side fantastisk dejligt og på den anden side også fantastisk udfordrende. Det er min erfaring, at børn der udvikler sig meget hurtigt motorisk ikke altid har hovedet med. Han oplever simpelthen verden større og på en helt ny måde i en alder, hvor han naturligt har meget svært ved at kapere alle de indtryk, som han får. Så samtidig med, at han motorisk har en rastløshed, som gør det svært for ham at sove roligt, så får han også en mental uro, en masse ekstra drømmeaktivitet og ekstra bearbejdelse af oplevelser, som gør det yderligere svært at sove og finde ro.. og derfor sover han dårligt. Og det er hårdt.

Derudover så bliver han naturligt også ekstra frustreret, når han motorisk vil en masse ting, forsøger, kæmper - og det så ikke altid lykkes. F.eks. når han går på trappen og forsøger at holde i gelænderet, men naturligt ikke kan nå, fordi han jo stadig er meget lille. Det er vildt frustrerende for ham og hans verden bryder naturligt sammen... Det gør den også let for andre børn i denne alder, men hos jer forestiller jeg mig, at der nok har været tidligere fortvivlelsesanfald end mange andre oplever, netop fordi han er startet med at ville så meget selv i så ung en alder.. Han har kæmpet længe, han har også lært sig rigtig mange ting og han elsker at lære og udforske verden, men det er også rigtig hårdt.. Heldigvis arbejder tiden jo for jer. Det bliver sjovere nu, fordi han netop begynder at kunne selv, fysisk er han større nu, han kan godt sidde på en scooter, begynde at køre på en balancecykel osv. så hans motoriske udvikling kan bedre blive mødt nu, og det vil glæde ham rigtig meget.

Derfor er det også rigtig godt, at I netop lader ham hjælpe og indrager ham så meget som muligt. Giv ham endelig mulighed for at være med - det er super, at han selv henter sine sko, finder sin hue frem, bleen, når han skal skiftes, måske selv kravler op på puslebordet, sætter sig selv op på sin høje stol, når det er spisetid, smider ud i skraldespanden, hjælper med at feje i haven, vande blomster osv. osv. Jo mere, jo bedre.

Det at han er meget tryghedssøgende og konstant kræver nærvær med mor tænker jeg, også hænger sammen med den store motoriske udvikling. For at kunne separere sig, så er man nødt til at føle sig knyttet til, og det betyder, at børn ofte i den periode, hvor de kravler og hvor de begynder at gå, vil sidde lidt mere på skødet. De har brug for at mærke os ekstra tæt på, for at kunne slippe os. Jeg plejer at sige, at "mor-depotet" lige skal fyldes op netop med ekstra kram og knus, for at barnet har noget at tære af, når han derefter bevæger sig ud i verden igen... Og da jeres dreng faktisk motorisk har været på afstand, siden han kun var 5 måneder gammel, så har han naturligt haft brug for ekstra fysisk kontakt - og har det stadig. Og det er rigtig dejligt, at I forsøger at give ham den nærhed, være der for ham osv. Samtidig med, at I også gerne nu må forsøge at holde lidt fast i, at far naturligvis også kan.

Og med den alder han har nu, så må I gerne sætte ord på dette. Mor kan f.eks. sige "far skifter dig", så han hører, at mor bakker op omkring dette. Ligesom far kan sige "jeg skifter dig og så kommer du hen til mor bagefter", så han hører, at nu er det far, men at far anerkender, at der naturligt også kan være et behov for mor.. Så han føler sig forstået, samtidig med, at I holder lidt fast i, at I begge godt kan hjælpe ham.

Det kan også være en god idé, at far og lillebror gør noget fast sammen. At det f.eks. er far, der altid giver ham bad, og derefter nattøj på osv., eller at det er far, som går til svømning med ham, hvor mor ikke er med - gerne noget, som giver fysisk kontakt og nærhed, så både far og søn oplever, at dette er dejligt, og at far også kan :)

Det er fantastisk dejligt, at han sprogligt også er så godt med, som han er. Det lyder ikke som om, at den store motoriske udvikling har forsinket ham sprogligt, faktisk tværtimod. Det er super dejligt! Det gør det naturligt lettere for jer at inddrage ham i hverdagen, give ham små opgaver som f.eks. ting, der skal hentes, eller noget han kan gøre selv. I kan på sigt bruge sproget til at forklare ham ting, lave små aftaler med ham osv. ligesom han hen af vejen vil blive bedre til at sætte ord på, når han frustreres ...

---

---

... og synes verden går imod ham. For han er på mange måder jo en meget lille dreng - hjernemæssigt er han stadig umoden og vil naturligt nogle gange blive ked af det, når tingene ikke vil, som han vil. Det kan sagtens være ting, der virker som bagateller - at I giver ham en blå kop i stedet for den røde, at I synes, at han skal have jakke på, og han vil udenfor uden, at I skærer æble ud, og han ville have haft det helt... Der er mange ting i hverdagen, som naturligt kan få hans verden til at ramle.

Her er det vigtigt, at I husker på, at han stadig er meget lille. Nogle gange kan man godt komme til at forvente for meget af ham, fordi han er så godt med, som han er. Man ser ham som større, som ældre, end han egentlig er - og det gør andre voksne også. Det kan være voksne i institutionen, bedsteforældre, andre børns forældre osv. Måden man henvender sig til ham på, generelt møder ham på, fordi man simpelthen glemmer, at han ikke engang er fyldt halvandet år endnu... Og nogle gange er det naturligvis rigtig fint, for man skal heller ikke gøre ham til en "baby", når han ikke er en baby, men man skal huske, at han heller ikke er 2 år, selvom han virker sådan...

Og i forhold til pasning af andre, så tænker jeg, at det nok hænger sammen med netop hans alder. Det er svært for ham at blive passet andre steder, fordi han jo stadig er en meget lille dreng. Det går bedre, når storebror også er der, for så spejler han sig i sin bror og bruger ham som den faste trygge base - men at være hos f.eks. bedsteforældre alene, er ikke så sjovt for ham...

Jeg tænker, at det er vigtigt, at I ikke presser ham til at blive passet andre steder og skal han passes, så lad det være kortvarigt og uden overnatning - og kan storebror være der, er det klart en fordel. Men prøv i stedet at være sammen med familien alle sammen. Jo mere I er sammen, jo hyppigere I ses, jo mere tryg bliver han naturligt ved familien og jo lettere vil det være at lade ham passe. I kan ikke hærde ham ved at "sende ham på ferie" eller "kaste ham i armene" på de andre. Han skal vænnes til trygheden og tilliden gradvist og ved at I alle er sammen finde ud af, at det faktisk er helt okay, selvom mor og far ikke er der. Og som udgangspunkt skal han ikke på ferie hos nogen, før han er så gammel, at han selv begynder at sætte ord på, at det kunne han godt tænke sig :)

---

---

---

Jeg kan godt forstå, at du kan være bekymret for om lillebror får for meget fokus i forhold til storebror.. og du skal naturligvis forsøge at fordel sol og vind lige og sikre dig, at storebror også får den tid, som han viser behov for. Heldigvis er aldersforskellen mellem dem så stor, at storebror nok ikke vil føle sig truet og det er ikke naturligt at sammenligne de to, fordi storebror jo er et helt andet sted i sit liv og sin udvikling. Hvis storebror var 3 år, var udfordringen større, fordi lillebror så måske på nogle punkter ville overhale storebror - lillebror kan sparke til en bold, ramme en basketkurv osv. og det var ikke sikkert, at storebror kunne det - men det er ikke et problem nu, fordi de har de forskellige aldre de har. Husk dog på også at fortælle storebror, hvorfor han er som han skal være og sæt ord på noget af det, som gør ham til noget særligt :)

Jeg forstår godt jeres behov for at lette på speederen, når der er ferie - og det synes jeg faktisk også er vigtigt. Jeg tænker, at en del af den ekstra uro, som I oplever hos jeres yngste dreng hænger sammen med, at han (og I) normalt har en aktiv og travl hverdag. Der sker rigtig meget hver dag i vuggestuen og derhjemme, og når man så pludselig trækker stikket ud og holder ferie, så vil kroppen ikke komme ned i gear med det samme... Det er blandt andet derfor at større børn ofte kommer og siger "jeg keeeder mig! Hvad skal jeg lave?" og når man så foreslår noget, de kan tage sig til, så svarer de "det gider jeg ikke!" eller "det har jeg gjort", netop fordi de ikke har brug for løsningsmuligheder, de har brug for at geare ned. Og når de så har kedet sig i et stykke tid, så forsvinder rastløsheden og så begynder fantasien at spire - så finder de pludselig på ting, som de gerne vil lave og kommer og spørger "må jeg godt bygge en hule?".

Derfor er det ret vigtigt, at vi holder ferier, der er lange nok til at børnene kan komme ned i gear - og selvom påskeferien her sikkert har været rigtig dejlig, så har den været for kort til, at I rigtig har kunne mærke dette... forhåbentlig vil I kunne fornemme det mere, når I rammer sommerferien, som plejer at være en længere ferie :)

Det er her også vigtigt at nævne, at det kan være en god idé at holde nogenlunde fast i dagsrytmen i ferieperioden. Jo mere fast dagsrytme, jo bedre forløber dagen ofte - jo mere dagsrytmen skrider, jo mere ender man ofte med, at det hele går op i hat og briller med overtrætte og sultne børn osv. Fast stå op tid, faste spisetider, sovetider osv. er godt - også i ferieperioder :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---