Annonce

Annonce

Svar: Luller sig selv i søvn med gråd


7. april 2017

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev. Dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive til mig - velkommen til :)

Det er til en vis grad normalt, at små børn kan græde lidt før de falder i søvn. Han oplever verden meget bevidst nu, han følger rigtig godt med, registrerer tydeligt om han i favn hos mor, far eller en fremmed, om I er hjemme eller ude - og han kan f.eks. godt blive rigtigt ked af det, hvis andre (bedsteforældre eller lignende) prøver at holde ham eller forsøger at trøste ham.. mors favn er bedst...

Og fordi verden lige nu opleves større, han får mange flere stimuli osv. så kan det være ekstra svært at koble fra for ham. Det er svært at lukke af for verden og overgive sig til søvnen.. og derfor vil nogle børn have brug for at lukke lidt overskudsenergi ud. Det betyder, at han græder et par minutter, før han er parat til at overgive sig til søvnen. Der er ikke tale om en langvarig utrøstelig gråd, men mere end overtræt gråd, der som sagt varer et par minutter og med håndspålæggelse og trillen med vognen kan han så overgive sig til søvnen...

Men hos jer lyder det faktisk som om, at han nogle gange græder i længere tid og at der ikke er tale om en overtræt gråd, men snarere en ulykkelig gråd, hvor han bare er rigtigt ked af det, utrøstelig.. Og det er naturligvis vigtigt at finde ud af, hvorfor det er. Du har ret i, at hvis han altid har grædt sig i søvn, så kan man naturligvis godt få den tanke, at han tror, at han skal græde for at sove og derfor, som du skriver "bruger gråden til at lulle sig i søvn", fordi han har lært at det er sådan det foregår.. Og derfor tænker jeg, at det vil være rigtig godt, hvis du kan prøve at undgå så meget gråd, så I kommer helt væk fra dette...

Du fortæller, at I giver ham flasken i barnevognen. Det er rigtig godt. Det må I gerne fortsætte med fordi det kan gøre, at han ikke oplever skiftet fra favn og ned i vognen, som han lyder til at reagere voldsomt på. og han bør som udgangspunkt få mælk at sove på - og lige nu skal I ikke være urolige for om han falder i søvn med flasken (eller brystet) i munden. Han må gerne spise/sutte sig i søvn, hvis det betyder søvn uden gråd.

Jeg kan ikke helt gennemskue ud af dit brev, hvornår han får flasken, hvornår han græder og hvornår han sover.. Ligger han og græder med flasken i munden, eller får han flasken og så fjernes den og begynder han at græde? Det er som sagt fint, hvis han lige nu falder i søvn med flasken - for at undgå gråd.

Og det samme gælder faktisk de gange, hvor du ammer. Jeg vil anbefale dig, at du lægger dig med ham og ammer ham i din seng - og lader ham falde i søvn ved siden af dig, gerne med brystet i munden. Så du bruger dit bryst som "sovemiddel", uden at tænke på, om han bliver uhensigtsmæssigt afhængig af dette. Det er lige nu rigtig vigtigt, at I får vænnet ham til, at det at sove er forbundet med noget trygt og rart - og ikke længere gråd og ulykkelighed...

Det er også bedre, at du lægger dig med ham og lader ham falde i søvn ved siden af dig - end at I sidder og hopper med ham på pilatesbolden. ...


Annonce

... Han bliver fysisk tungere og det bliver sværere at sidde og hoppe med ham - og det er svært at komme væk fra. Hvor han, når han dier og falder i søvn ved dig, lærer at ligge ned og sove, lærer at sove uden at skulle være i favn, lærer at sove uden at skulle vugges eller hoppes med...

Ud fra dagsplanen, så ser det ud som om, at han spiser mere og mere hyppigt som dagen skrider frem og jeg tænker, at du måske skal prøve at øge hans indtag af mælk lidt mere fra morgenstunden, så han spiser lidt hyppigere dagen igennem. Det kunne også være at I så småt skal begynde med lidt skemad, så det stille og roligt også vil være med til at fylde ham lidt ekstra op - og her bør i starte op om dagen, formiddag eller frokost.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre. Og når han vågner omkring kl 07, så ammer du igen, så han får mælk at starte dagen på.

Formiddag 9-9.30: Flaske og puttes til formiddagslur, må gerne sove i sin barnevogn og tilbydes flasken der:)

Frokost 12: Har måske brug for en amning, når han vågner. Derudover kan du overveje, om du her skal begynde at tilbyde ham smagsprøver på lidt grød og vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur kl 13.30-14. Du kan evt. lægge dig med ham og hvis han så viser tegn til at ville vågne op så kan du med brystet hjælpe ham videre ind i søvnen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Eftermiddag 16-17: Ammes/flaske og puttes til dagens 3. lur. Her kan I variere mellem, om du skal lægge dig med ham eller putte ham i barnevognen med en flaske

Aften - bades, pusles, ammes efter behov.

Ammes/Flaske og puttes til natten ca kl 20.30

Sen aften 23-24: Flaske, det der også kaldes et drømmemåltid

Midt nat 03: Ammes/flaske

Da jeres dreng både får bryst og flaske, så giver det jer mulighed for begge at komme på banen og hjælpe hinanden. Nogle gange vil brystet være det, der virker - og så ammer mor. Andre gange vil det være bedre, at far tilbyder flasken og hjælper jeres dreng med at sove med den - og så gør I det. Gør det, som I fornemmer, at han har brug for, for at kunne falde trygt i søvn. Det er vigtigt at han forbinder det at sove med noget trygt og rart - det har betydning for hans evne til at kunne sove godt senere hen :)

Når alt dette er sagt, så skal I naturligvis være opmærksomme på, om hans gråd kan handle om, at han har ondt. Det kan være smerter fra ørerne. Hvis han har væske i ørerne, så øges trykket, hver gang han bliver lagt ned og så gør det ondt og han græder. Det kan også være fordi han har problemer med spændinger eller lignende i nakke, skuldre eller andre steder. Nogle børn har også et brækket kraveben... Hvis man forestiller sig, at han har nogle spændinger, forkortede halssener eller lignende, så vil det gøre ondt, når I lægger ham ned på en bestemt måde og det kan være det, som han så græder over.. Når han generelt er så ked af det, som han er, så synes jeg I bør få ham grundigt set igennem af en læge... Det er vigtigt at udelukke, at der ikke er en fysiologisk forklaring på hans gråd :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.

Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III

Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...

Læs hele brevet og Helens svar


13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vegetar og veganer

Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.

Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...

Læs mere i Babylex

CE-mærket

Se efter CE-mærket når du køber legetøj

Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.

Du skal også være opmærksom på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for din altid rigtigt gode brevkasse, med masser af nyttige råd og gode, personlige og vedkommende svar.

Jeg glæder mig altid til at modtage svar fra dig.

Sebastians mor


Annonce