Annonce

Annonce

Svar: 3 mdr og græder før søvn


5. april 2017

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære frustrerede og trætte forældre

Tak for jeres brev og uddybende beskrivelse af jeres lille pige, måden hun reagerer på, og alt hvad I har forsøgt. Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer :)

Jeg tænker umiddelbart, at der kan være flere ting, som spiller ind hos jer. For det første, så lyder det som om, at hun har været påvirket af smerter fra nakke, skuldre osv. og derfor naturligt har haft svært ved at sove. Det er rigtig godt, at I har fået hende behandlet og det lyder som om, at det fungerer nu - det ændrer dog ikke på, at hun naturligt har fået en erfaring med sig om, at det at sove kan være forbundet med noget, som ikke er så rart. Og det husker kroppen, og det tager tid at ændre - men det kan naturligt ændres :)

Derudover så spiller hendes alder og udvikling også ind. Det lyder som om, at hun har en kraftig moro-refleks, faldrefleks. I fortæller i hvert fald, at hun ofte kan vågne med et sæt og det lyder som om at det netop er fald refleksen som sætter ind. Det er noget hun vokser fra, nogle børn vokser fra det før andre... men her arbejder tiden altså lidt for jer. Det er lidt som den følelse I sikkert selv har oplevet, at lige der, hvor I er ved at falde i søvn, så er det som om, at I falder og jeres krop giver et spjæt. Hvor I registrerer det og sover videre, så vågner jeres datter af det - og græder.

Og det bedste I kan gøre er faktisk det I gør - forsøge at være der og med det samme berolige hende, trille hende og lulle hende ind i søvnen igen. Nogle gange kan det hjælpe at svøbe hende eller putte hende i en sovepose, fordi det vil være med til at sikre, at hendes spjæt ikke bliver for voldsomt og dermed hjælpe hende til netop at holde sig sovende og ikke vågne op...

Så lyder det også som om, at hun er en pige der er rigtig meget på, og som rigtig gerne vil følge med. Hun kan se længere nu og oplever verden med alle sine sanser og får naturligt flere og flere stimuli - og det er svært for hende at koble fra. Derfor hjælper det hende, at I putter hende med puttekluden, skærmer hende osv. for at få ro på hende, når hun skal sove - og det er rigtig fint, det skal I blive ved med. Men det kan faktisk også nogle gange være forklaringen på hendes gråd. Nogle børn græder lidt før de skal sove, og man taler om, at de har brug for at lukke overskudsenergi ud på den måde. Denne gråd er ikke ulykkelig, men snarere en overtræt gråd og det kan nogle gange lyde mere som en klagen - og når man så putter barnet, triller barnevognen eller lignende, så stopper gråden efter få minutter og barnet falder i søvn. Også dette vokser barnet fra:)

Så er der hele den her problematik med behov for at blive vugget, falde i søvn i jeres favn, blive flyttet og så vågne op når hun flyttes, hvor hun så også græder - og så skal vugges igen... Det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at flytte hende før hun sover helt, men det lyder til at være rigtig svært for jer, så lige nu vil det måske hjælpe jer, hvis du nogle gange lægger dig og ammer hende i dobbeltsengen og lader hende falde i søvn ved siden af dig. Hun må gerne falde i søvn med brystet lige nu, du skal ikke være bekymret for at gøre noget forkert. Det at du lægger dig med hende, ammer hende i søvn, lærer hende at falde i søvn liggende ved siden af dig. Hun lærer at hun ikke behøver være i favn, at hun ikke behøver falde i søvn i jeres arme eller ved at I går rundt med hende - hun lærer at det er helt okay at falde i søvn imens man ligger stille ned. Og I må gerne lade hende ligge, når blot du sikrer dig ,at hun ikke kan trille ned af din seng og komme til skade. Du kan også nogle gange vælge at blive liggende hos hende og så amme hende når og hvis hun efter lidt tid viser tegn til at ville vågne op og med brystet hjælpe hende ind i søvnen igen....

Og når alt dette er sagt, så synes jeg faktisk, at det er en overvejelse værd at I tilbyder hende en flaske med modermælkserstatning. For det første, har hun mange problemer med at sluge luft og jeg får lidt på fornemmelsen at hun måske hopper en del af og på brystet.. for det andet så kan en flaske med modermælkserstatning hjælpe hende til at sove en bedre søvn.. for det ...


Annonce

... tredje - så tager hun ikke nok på, så hun kan faktisk godt have glæde af et tilskud.

Flasken har derudover den fordel, at far kan komme mere på banen i forhold til mad. Og så kan flasken gives der, hvor I ønsker, at hun skal sove. Det vil sige, at når I putter hende i tremmesengen eller i barnevognen, så kan I give hende flasken der. Det gør, at hun får lov til at falde i søvn, hvor hun skal sove og lærer at forbinde barnevogn eller seng med stedet, hvor hun sover - og hun oplever ikke det skift, der er fra favn og ned i seng, som hun lige nu vågner af og ofte bliver rigtigt ked af.

Jeg synes, at det er et forsøg værd at se, om ikke en flaske erstatning kan hjælpe hende med både at overgive sig til søvnen, øge sin væg og samtidig sikre en længere og bedre søvn - og dermed en gladere pige :)

Derudover vil jeg anbefale jer, at I lige nu prøver at flytte badet frem, så hun bades før sin middagslur, fordi det kan være med til at forlænge hendes vågenperiode lidt. Jeg vil derfor anbefale, at mor ammer hende før badet og så giver hende en flaske med modermælkserstatning efter badet og lige før hun bliver puttet. Mit forslag til en dagsplan ser derfor således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre. Det er rigtig fint netop at amme hende for at hjælpe hende videre i søvnen her. Og så står I op ca. 7.30 som nu :)

Formiddag 9: Ammes og puttes til formiddagslur - det er fint, at I her bruger slyngevuggen, det lyder til at fungere. Det er rigtig fint, at du undervejs hjælper hende videre i søvnen med putteklud og bevægelse. Da denne lur lyder til at være dagens bedste lur, så synes jeg ikke, at I skal ændre noget her - og ikke nu.

Frokost 11: Vågner og er glad som nu. I leger, hygger, pludrer osv. som I plejer. Det er rigtig dejligt og det her er en aktiv periode :)

Så bliver hun ammet, og derefter skal du/I så tilbyde hende et bad. Frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. efter behov.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Flaske - og puttes til middagslur ca kl 13.30. Altså måske en time senere end hun puttes nu. Jeg tror, at i putter hende for tidligt - og derudover har hun brug for den ekstra mælk, som hun så får via flasken. Badet vil være med til at forlænge hendes vågenperiode og samtidig aktivere hende rigtig godt. Hun må gerne puttes i sin barnevogn, så det fortsat er en fast rytme at sove middagslur i den.

Eftermiddag 15.30-16: vågner, leger, er aktiv, hygger osv.

Ammes og puttes til dagens 3. lur - som ofte vil være den korteste lur. Hvor sent den ligger afhænger lidt af, hvor lang middagsluren ender med at være, det er ikke usædvanligt, hvis den ligger imens I spiser aftensmad... måske omkring kl 18... Du må gerne lægge dig med hende og amme hende i søvn i din seng, så hun får nærheden og så du netop med din fysiske kontakt, hjælper hende med at koble fra og overgive sig til søvnen.

Aften - kan godt spise hyppigt ved brystet om aftenen for på den måde at fylde sig ekstra op til natten - men også her, kan I overveje, om hun vil have glæde af at få en flaske, før hun puttes. Det vil sige putning med amning/flaske måske kl 20.30-21 - alt efter, hvor når hun har sovet dagens 3. lur... Det er naturligt for alderen, hvis hun begynder at gå sent i seng. Mange børn sover deres 3. lur så sent, at de først går i seng kl 22 eller senere i denne alder - det ændrer sig igen.

Sen aften 23-24: Ammes og/eller flaske

Midt nat 03: Ammes og sover videre til næste morgen tidlig, hvor hun så ammes igen.

Der er som sagt mange ting som kan spille ind hos jer, men jeg synes at det vil være en overvejelse værd at forsøge med mme på flaske... Det betyder ikke, at du skal stoppe med at amme, men jeg tænker, at det kan være et forsøg værd. En til to flasker dagligt f.eks. før middagsluren og om aftenen eller før natten kunne måske gøre en forskel hos jer. Det kan også være med til at ændre på jeres datters afføringsmønster, så hun ikke vågner fordi hun skal have skiftet ble osv. og af den årsag får afbrudt sin søvn - og igen bliver ked af det...

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie :)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleskift

Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.

Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.

Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...

Læs mere i Babylex

Kejsersnit (Sectio Caesarea)

Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.

Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tack før alla svar jag får från dig, tycker det är helt fantastiskt att du verkar komma ihåg vad man skriver i tidigare frågor =).

Tack før svar
Karolina, mor til tvillinger


Annonce