Svar: Besvær med putning

---

Kære T.´s mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af at det der er sket i jeres liv især det sidste halve til hele år. Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig og svare på dine spørgsmål og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge - umiddelbart tænker jeg, at der nok er flere ting, som spiller ind hos jer...:)

Først er det vigtigt at sige, at I ikke har gjort noget forkert. Ud fra det du fortæller, så har i jo ikke kunne gøre så meget anderledes, end I har gjort. Det har været rigtig dejligt for jer og for T. at han har kunne være sammen med dig, imens I har boet i Spanien. Det har været den rigtig beslutning, at give ham den ro og den nærhed, som han har haft behov for, når han ikke har været ældre og da jeres ophold i Spanien endte med ikke at vare så længe, så er det rigtig godt, at han ikke har været sendt ud, skulle forholde sig til mere nyt end højst nødvendigt, men har fået trygheden hjemme sammen med mor og naturligvis med far, når far var hjemme.

Og det samme nu, hvor I er tilbage i Danmark. Far har været hjemme de første par måneder og I har kunne hjælpe hinanden i hverdagen. Det har været rigtig dejligt for T og også for jer forældre - og naturligvis for det at håndtere lillesøster og at skulle dele mor og far med en anden. For det er naturligt svært for ham. Det kommer jeg ind på lidt senere - jeg vil forsøge at bevare dine spørgsmål i den rækkefølge de stilles :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med T, og ser man lidt tilbage, så vil mange forældre opleve, at deres børn, især i 18-20 måneders alderen, har svært ved at sove. Det handler blandt andet om, at børn i den alder, begynder at få farefornemmelse - altså en bevidsthed om at verden ikke kun er sjov og ballade, men også farlig og nogle gange svær. Og denne udviklingsperiode lyder til at være faldet sammen med at I har skulle pakke jeres hjem ned, flytte tilbage til Danmark, mor har været gravid osv., og det har naturligvis ikke gjort det lettere at komme igennem perioden - men igen - det er begrænset, hvad I har kunne gøre anerledes...

Lige nu spiller alderen naturligt også ind - han bliver naturligt mere og mere bevidst og ved derfor godt, at når han puttes i sin seng, så sidder mor og far og hygger i stuen - og det vil han gerne være en del af. Han kan også godt føle sig forfordelt i forhold til sin lillesøster, det er naturligt svært for ham at dele jer med hende, og derfor higer han efter jer, har ekstra brug for jer, når han skal sove. Det er netop her, at han kan føle sig prioriteret og mærke, at I stadig er der for ham og det efterspørger han tydeligt.

Samtidig har han også en alder, hvor han faktisk godt kan vågne på grund af natteskræk, og det kunne faktisk godt lyde som om, at det var tilfældet hos jer. Natteskræk opstår imens han sover og derfor vågner han og skriger - og kalder ikke. Og når I kommer ind til ham, så kan han måske godt se vågen ud, men det er han ikke. Derfor vil I ofte også blive skubbet væk og han vil ikke lade sig trøste - netop fordi det opstår i søvnen. Det kan forekomme i forskellige grader - fra at vare et par minutter til at vare 20 minutter eller mere. Og det kan være meget voldsomt. Nogle gange kommer man naturligt til at vække barnet, men ofte er det en god idé at forsøge at hjælpe ham videre i søvnen med det samme, uden for meget snak.... måske er det netop det far gør, når han blot løfter ham op og lægger sig med ham på madrassen... :)

Gråden om natten kan dog også skyldes, at han er så ked af det, når han falder i søvn, så han efterhånden begynder at forbinde det at sove med noget, som ikke er rart. Derfor kan det godt være en overvejelse værd, om I i en periode skal sove sammen, altså flytte hans tremmeseng ind i soveværelset, hvis I har plads til det og det kan fungere... Også for at gøre ham tryg ved sin seng igen. Som det er lige nu, så lyder det som om, at blot I nærmer jer værelset, så bliver han ked af det, også selvom I er der. Det er ikke tilstrækkeligt for ham at han kan se jer... Derfor lyder det som om, at I lige nu er nødt til at finde en puttemetode, som kan hjælpe ham med at følge sig tryg ved søvnen og som gør, at han stadig er glad for at komme i seng. Det er helt grundlæggende nødvendigt, at han er glad for at skulle sove og tryg ved at overgive sig til søvnen, hvis han skal kunne sove ...

---

---

... gode fremover.

I skal ikke umiddelbart være bange for at børnene vækker hinanden, børn er ret hurtige til at finde ud af dette og det er sjældent et problem. Hvis han vågner af lillesøster, så kan I bare berolige med "shh, det er bare lillesøster, jeg er her, jeg hjælper hende, sov du bare videre" eller lignende, så han hører, at I tager jer af det og derfor sover roligt videre - og på sigt, vil han sandsynligvis bare sove videre.

Vågner lillesøster, så må I naturligt være hurtige til at hjælpe hende videre i søvnen, berolige med hænder, mælk osv. hvad hun nu har behov for :)

Og så er det naturligvis også en overvejelse værd, hvordan det foregår med putning i dagplejen.. Det må naturligvis overvejes om der kan være en sammenhæng mellem, hvordan han oplever putning der, og det at han pludselig er så ulykkelig over at skulle sove derhjemme...

Og så spørger I til det med savnet af far og også til mor.. Det kan helt sikkert spille ind. Det er meget svært at få en lille ny baby ind i familien. Man sammenligner det ofte med de følelser, der ville opstå i dig, hvis din mand kom hjem med en ny kvinde og meddelte dig, at nu skulle hun sove i soveværelset og hende elskede han... ja han elskede naturligvis også stadig dig, men nu skulle hun også være der... Hvordan ville du have det? Hvilke følelser ville der opstå i dig? Hvad ville du have brug for i en sådan situation?

---

---

---

Det er lidt sådan, du skal prøve at se det. Det er naturligt svært for T. at han skal dele jer med sin lillesøster. Hun er en konkurrent til jeres kærlighed og han bliver i tvivl om, hvorvidt der stadig er plads til ham. Derfor vil han søge jer ekstra meget - og viser det f.eks. ved at ville være i soveværelset, hvor I andre sover. Han kan også gå tilbage i udvikling, så ting, som han har kunnet før, kan han pludselig ikke. Han kan begynde at ville bruge sut mere, ville have hjælp til at spise, pyldrer mere osv... Alt sammen, fordi han ser, at I er sammen med lillesøster på en anden måde, end I er sammen med ham. Når I sidder med hende, så kikker I på hende på en særlig måde, I taler til hende med en anden stemme, end når I taler til ham og han får naturligt følelsen "de to har noget sammen, de giver det til hinanden og ikke til mig" - og det er det, som gør ondt :)

Og ja - her spiller det naturligt ind, at far nu har så krævende et job, som han har. For far er der ikke til at tage over og netop være der for jeres dreng - og fordi de to faktisk har været rigtig meget sammen hidtil, hvilket har været super godt og også den rigtige prioritering, så har det lige nu også den påvirkning, at det måske virker ekstra hårdt, fordi far ikke er der...

Og faktisk beskriver du jo selv lidt det samme. Du synes også det er rigtig hårdt, og du har også svært ved at håndtere det - og det er du derfor også nødt til at medtænke. Når du mangler overskud og bliver stresset, så spejler T. sig i det - så bliver han også stresset og det betyder, at han får mindre overskud, får sværere ved at spise, lege, sove osv. Måden du reagerer på, måden du har det på, betyder derfor også noget for, hvordan I kommer igennem denne svære periode...:)

Jeg kan naturligvis ikke udelukke, at der kan være nogle ting i dagplejen, som han har svært ved at håndtere. Det kan være alt fra samværet med de andre børn - at de græder meget, slår eller bider, tager legetøjet fra ham eller lignende, til at han ikke bryder sig om dagplejer og at kemien mellem dem ikke er særlig god... Da du har barsel vil det være rigtig godt, hvis du kan prøve at flekse hans dage lidt, så han nogle gange har kortere dage og andre dage så er lidt længere, ligesom han en gang imellem måske skal have lov til at få en fridag.. ikke at der skal ske en masse, men det kan måske være meget dejligt for ham at mærke, at mor og lillesøster ikke laver noget spændende, at det faktisk er ret kedeligt, det der foregår - så det måske er spændende og sjovt at komme i dagpleje...

Der er altså mange ting, som kan spille ind hos jer - og jeg tænker, at I er nødt til at forsøge at finde ud af, hvad det hovedsageligt handler om, fordi det vil give jer lidt mere idé om, hvordan I så hjælper ham bedst fremadrettet...

Jeg håber dog, at I kan bruge mine tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat og jeg glæder mig til at følge jer og både T og lillesøster lidt videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---