Brev:
Manglende lyst til mad
Hej Helen
Tak for dit gode svar omkring vores søns søvn. Det vil vi straks gå i krig med :)
Vi havde som sagt 2 spørgsmål og det andet handler om vores søn og hans (manglende) interesse for mad.
Lige siden han blev født, har maden været et problem. Han ville ikke amme og jeg måtte først gi ham sutten og derefter snyde brystvorten ind. Så spiste han max 1 min. og så var det forfra igen. Vi fandt så ud af at hans tungebånd var for kort og fik det klippet, men det hjalp heller ikke, så vi måtte gå over til flasken. Jeg lejede en pumpe og pumpede ud hver 3 time og gav ham i flaske. Dette kunne jeg holde til i 4 måneder og herefter gik vi over til MME.
Han har hele vejen igennem ligget lige i underkanten af hans vægtkurve og spiste en del under hvad man siger babyer skal, og nogle gang måtte jeg næste tvinge maden i ham, da han var sulten, men bare ikke ville tage flasken.
Da han blev 4 måneder begyndte vi på grød, men heller ikke dette var noget hit. Grøntsagsmos ville han slet ikke rører og frugt er heller ikke lige ham :( Puha.
Nu er han 8½ måned og det er en kamp hver dag. Han smager gerne på alt den mad jeg serverer for ham, men det er som om at når han mærker strukturen, så ryger det ud igen. Jeg tror heller ikke rigtig han har fanget hvordan man tygger. Det virker som om han bare sluger maden for det meste.
Han spiser meget få ting i løbet af en dag og jeg er bange for at han ikke får nok vitaminer og mineraler osv. I sin mad.
For at gi dig en idé om hvordan vores dag forløber, får du lige en beskrivelse: (det skal lige siges at det er meget ca tider, så han nogle gange ikke åbner munden og vi derefter venter ½-1 times tid og så prøver igen)
04.45: Vi står op
07.00: morgenmad – Han får enten pulvergrød, fuldkornsgrød fra semper, som glider fint ned eller øllebrød, som ikke altid glider så nemt ned. Jeg har forsøgt med havregrød i alle former, med div. Frugtmos til, men dette vil han slet ikke have.
09.00: formiddagssnack – Han spiser max 4-5 hapsere rugbrød eller havregrynsbolle med smør og får også lidt frugtmos (mos fra semper på tube, som han godt vil spise) Vand af kop og får selv nogle minifras og sidde med.
9.30: Sover 1½ time
12.00: Frokost – han spiser max 4-5 hapsere rugbrød med smør. Har prøvet alle former for smørelse, men så ryger det bare ud. Han vil kun have smør på. Han får frisk frugt ...
... at sidde med selv og/eller en agurk. Hertil prøver jeg hver dag at gi ham forskellige ting i stykker (uden held) såsom æg, makrel, ost, torskerogn osv. Jeg ville også meget gerne supplere med en grøntsagsmos, men det gider han som sagt slet ikke. Det ender som regel med lidt mere frugtmos fra semper. (Han gider heller ikke når jeg moser det friske og han gider slet ikke små stykker af frugt, selvom det er sødt)
14.00: ca. 150 ml MME
14.30: Sover 1½ time
16.00: Eftermiddagssnack – Her får han lidt sveskemos eller anden frugtmos fra semper.
18.00: Aftensmad – Har spiser han faktisk ok, når det er vores mad, såsom boller i karry, spaghetti og kødsovs, laks med pasta osv. Han får selv kogte grøntsager at sidde med og den prøver han d at putte i munden. Hvis jeg skal have grøntsagsmos i ham, skal det kamufleres med masser af risgrød, men dette må han jo ikke få hver dag, har jeg ladet mig fortælle.
19.00: Godnatgrød, fuldkornsgrød fra semper, som han elsker. Det spiser han fint.
19.30 ca. 150 ml MME og herefter puttetid
24.00 ca. 150 ml MME
Han spiser godt om aftenen, hvis det er noget han kan lide og det er som om han fylder depoterne op om aftenen. Men kunne nu godt tænke mig at få delt det lidt ud, da han godt kan være en smule pylret om dagen og jeg tror det er pga. sult.
Det skal siges at jeg har lavet alle former og farver for mad. Jeg har købt din bog og lavet alle opskrifterne, men lige lidt hjælper det. Vi sørger altid for god stemning ligesom han altid får noget selv at sidde med.
Han spiser meget det samme, da jeg nogle gange kaster håndklædet i ringen og tyr til det jeg ved han spiser. Han får heller ikke mere en ca 400-500 ml MME i døgne også selv om jeg blander det i grød osv. (han vil simpelthen ikke have mere) Så det kan heller ikke være det der tager appetitten.
Jeg syntes det er en opslidende periode det her :( Især når man har en datter på 5 år, som spiser alt og altid har gjort det. Jeg har altid lavet alt selv og været stolt af hende appetit og lyst til nye ting. Og jeg HADER at skulle gi min søn pulvergrød og langtidsholdbar frugtmos på tube :( Men jeg må også indrømme at jeg er kommet dertil, at hvis det er det han vil have, så er det det han får.
Håber du kan puste lidt liv i mig igen :) og måske gi mig et råd eller 2 jeg kunne prøve.
På forhånd tak :)
Med venlig hilsen
Karina
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...
9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Opvågninger om natten - 8.5 måned
Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
Viden om børn:
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.