Svar: Søvn uden sut og amning
Hej med dig
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille pige og alle dine tanker :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)
Det er vigtigt, at du ved, at børn i din datters alder naturligt falder i søvn med amning. Når du ammer hende, før hun skal puttes, så fyldes hun for det første op med mælk, der kan være med til at sikre hende en længere og bedre søvn - hvis hun f.eks. ammes en time før hun puttes, så vil hun naturligt sove kortere tid, fordi hun så vågner op og er sulten.. Og når du ammer hende, sidder med hende i din favn eller ligger og ammer hende i din seng, så mærker hun din varme, din ro. Der udskilles hormonet oxytocin, der også kaldes kærlighedshormonet og det gør hende afslappet, det hjælper hende med at koble fra og finde roen. Derfor bør amning være en naturlig del af det at blive puttet.
Det betyder dog ikke, at hun skal falde helt i søvn med brystet - men hun skal heller ikke puttes vågen fra din favn. Hvis du flytter hende fra din favn og ned i seng eller barnevogn, så skal du ikke flytte hende før hun er så træt, at hun med sikkerhed kan komme videre i søvnen med dine hænder, beroligende ord, kærtegn osv. Hun skal være så træt, at du netop med din nærhed kan lulle hende i søvn, men stadig dog nå at registrere, at du faktisk flytter hende fra dig.
Hvis du putter hende i barnevognen, så skal hun på samme måde være det, der kaldes døsig, så hun er træt nok til at falde i søvn - næsten sover - men når du triller vognen så luller du hende lige det sidste stykke ind i søvnen.
Og hvis du ligger ned og ammer hende, så vil det være rigtig godt, at du forsøger at trække brystet til dig lige før hun sover. Helst nå dertil, hvor hun slipper dit bryst, smiler til dig, triller om på siden og sover :) så hun får brystet og amningen stadig er en del af hendes putteritual, men så hun stille og roligt lærer at brystet ikke behøver være i munden for at kunne falde i søvn.
Og det er her at sutten hjælper mange. Sutten erstatter brystet, så når du trækker brystet til dig og giver hende sutten og derefter putte hende, så har hun stadig følelsen af at kunne sutte og finder roen ved dette og det kan gøre det lettere for nogle børn at blive flyttet fra favn og ned, hvor de skal sove, at sutten på den måde følger med.
Da jeres datter ammes, så er det derfor naturligt, at mor er bedst til at putte. Hvis I ønsker, at far skal på banen, eller I har planlagt, at far i nærmeste fremtid skal overtage barslen, så vil det være en rigtig god idé at arbejde fast p,å at hun tager imod en flaske. Det vil igen være naturligt, at hun får mælk (amning eller flaske) som en fast del af sit putteritual, og det bliver meget svært for far at overtage, hvis ikke hun har lært at tage flaske.. Derfor skal I overveje jeres prioriteringer, og hvornår I gør hvad. Jo ældre hun bliver, jo sværere bliver det at vænne hende til flaske, og hun vil foretrække den ægte vare - og hun bør tilbydes bryst eller flaske til hun er 12 måneder gammel...
Hvis I ikke planlægger at far skal overtage barsel og mor gerne vil bibeholde amningen så længe som muligt, så bør du fortsat amme hende før hver lur. Og i takt med at hun så bliver ældre, så kan far naturligt komme mere og mere på banen. I 8-9 måneders alderen vil mange børn f.eks. have brug for et bad om aftenen, efterfulgt af en godnatgrød og herefter bliver de så ammet eller bliver tilbudt en flaske - og så puttet. Og det vil være oplagt at det er far, som giver hende bad og godnatgrød og mor så ammer (eller I skiftes til at give flaske). Jo mere far gør alt det som leder op til putning, jo lettere vil han have ved at tage over, hvis mor en aften ikke er hjemme. Så på den måde arbejder tiden også for jer.
En putteklud kan godt være en god idé fordi den kan dufte af dig og den kan derfor følge med fra din favn og ned, hvor jeres datter skal sove. Så hun på den måde føler, at hun stadig har lidt af mor med sig og ikke er ladt alene. Men - børn er faktisk mellem 12-18 måneder før de bevidst begynder at bruge kluden som substitut for mor eller far. Altså før de bevidst bruger den til at nulre næse, sutte på og finde tryghed ved - og det samme gælder brug af bamser, slaskedukker eller lignende. Og faktisk også godnathistorier - børn er ofte noget ældre, før de har glæde af godnathistorie og snak om dagen.... I stedet kan du synge en sang eller tænde for en musikuro eller lignende med den alder jeres datter har nu :)
Det kan være en god ...
... idé at putte hende i en sovepose eller svøbe hende, når hun flyttes fra favn og ned, hvor hun skal sove. Svøb eller sovepose vil gøre at hun føler sig holdt og føler sig omsluttet - men det vil være af et klæde og ikke af dine arme. Derfor kan det være godt at du skifter hende, gør hende klar til at sove, putter hende i svøb eller sovepose og først derefter ammer hende - og så putter hende. Så hun, når hun flyttes, ikke oplever skiftet fra din favn og ned i sengen så voldsomt, som hun gør lige nu og derfor bliver ked af det.
Tilbydes hun flaske, kan denne med fordel gives i sengen eller i barnevognen, så hun helt undgår skiftet fra favn og ned i seng. Hvis man giver flasken liggende, så bør I elevere hendes hovedgærde, så hun ikke ligger helt fladt. Det kan I gøre ved at komme en lille pude, et sammerullet håndklæde eller lignende ind under madrassen i hovedenden, så hele madrassen løftes lidt op.
Med hensyn til søvnbehov og rytme, så vil de fleste børn i jeres datters alder have brug for ca 15 timers søvn i døgnet. Ofte sover de tre lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen (og den 3. lur er ofte dagens korteste lur).
Her arbejder tiden også lidt for jer. Det er rigtig fint, at hun er begyndt med lidt skemad, det vil naturligt være med til at skabe mere rytme i hverdagen og når hun bliver omkring 6 måneder, må I godt arbejde på et fast stå op tidspunkt om morgenen. Det er godt, hvis dagen starter til nogen lunde samme tid hver dag, fordi det er med til at sætte rytme for resten af dagen. Når hun står op til samme tid, så passer formiddagsluren og middagsluren sig ofte ind.
Det vil også være rigtig godt, hvis I kan arbejde på, at hendes middagslur fremover bliver den længste lur. Det kan I gøre ved f.eks. at lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur, så I stimulerer hende rigtig godt både motorisk og mentalt før hun puttes, give hende grød, før hun kommer i bad og mælk før hun puttes - og så kan du enten lægge dig med hende, eller du kan trille hende en længere tur i barnevognen, for på den måde at holde hende sovende.
En dagsplan kunne f.eks. se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre, tilbydes evt. en kort amning, når dagen begynder :)
Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Tilbydes smagsprøver på lidt grød, vand af kop.
Kommer i bad, frotteres rigtig godt med håndklædet, smøres med creme eller lignende efter behov.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes og puttes til middagslur - måske kl 13... prøv at gøre dette til dagens længste lur.
Eftermiddag 16-17: Ammes
Sover dagens 3. lur som ofte er en kort lur...
Aften 18: Tilbydes smagsprøver på lidt mos, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl 20, måske senere - det kommer lidt an på, hvor sent dagens 3. lur ligger.
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og sover videre
Midt nat 03: Ammes og sover videre
Det er helt okay at jeres datter måske sover mindre end gennemsnittet, så længe hun trives, udvikler sig, er glad, spiser osv. Og det lyder sådan :) At det er et gennemsnit betyder jo netop også, at nogle børn sover mere og andre mindre... Men det vil være godt at arbejde på en længere lur midt på dagen, fordi det også vil fungere godt for jer fremadrettet og hjælpe jer, når hun i 6-7 måneders alderen måske begynder helt at kunne springe den 3. lur over :)
I 6-7 måneders alderen vil det være naturligt at antallet af amninger skæres ned. Først forsvinder amningen midt nat og i takt med at hun begynder at spise mere skemad om dagen, så skrues antallet af amninger om dagen også væk. Det betyder, at hun i 7 måneders alderen f.eks. ikke længere skal ammes formiddag og eftermiddag og f.eks. puttes til formiddagslur uden at få bryst først - i stedet tilbydes hun her et mellemmåltid. Så også her arbejder tiden altså lidt for jer - men lige nu er det helt naturligt, at hun har brug for bryst (eller flaske) før hun skal sove :)
Jeg håber, at ovenstående hjælper lidt videre, giver lidt idé om, hvad I kan forvente og hvad tiden fremad også bringer :)
Derudover vil jeg naturligvis også anbefale jer at læse min bog "Helens bog om børn og søvn", fordi den netop beskriver søvnen i forskellige aldre. Også min bog "Helens bog om børn og mad" kunne være en idé - i den finder I dagsplaner, opskrifter osv. I guides igennem skemaden og hendes behov for mælk og mad i forskellige aldre - hvor meget, hvornår, hvordan osv.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.