Svar: Lære at sove i barnevognen
Kære vikle-mor
Tak for dit brev :)
Der er ingen tvivl om, at det mest trygge og dejlige sted for jeres datter at sove er i viklen, den har I brugt fra starten og det har givet hende den ro, som hun har haft behov for - og det er naturligt ikke noget hun lige giver fra sig.. det er naturligt svært at ændre den vane.
For at det kan lykkes, så tænker jeg - hvad er det viklen giver hende:
Følelsen af at være omsluttet
Varmen fra din krop
At kunne mærke din vejrtrækning, høre dit hjerte...
Bevægelserne, når du går rundt
...
Og for at vænne hende til at sove et andet sted, så vil det netop være godt, hvis du kan forsøge at genskabe nogle af disse ting. At komme direkte fra viklen og ned i barnevogn er måske for stort et skift for hende.
En voksipose er en god idé. I den kan hun stadig føle sig omsluttet, den vil hjælpe hende til fysisk at holde sammen på sig selv, så hun ikke kan spjætte for meget og få vækket sig selv. Suppleret med en app, en doo-doo bamse eller lignende, der kan afspille hjertelyde osv. så vil det måske minde så meget om viklen, at hun godt vil kunne lære det uden at blive for ked af det.
Det vil være rigtig godt, at du putter hende i voksiposen og først derefter ammer hende, så hun falder helt til ro i soveposen og med dit bryst - og først derefter flyttes over i barnevognen, hvor hun så skal sove. Og det vil være rigtig godt, hvis du kan holde dig i nærheden og være parat når og hvis hun efter 20 minutter viser tegn på at ville vågne op, så du med det samme er der og kan hjælpe hende videre. Du skriver, at du lige nu ofte putter hende i viklen og så sidder og bouncer med hende - jeg tænker, at du godt kunne forsøge at putte hende i voksipose (som du har forsøgt før), amme hende imens hun er i soveposen og så bouce lidt med hende, før du så flytter hende over i barnevognen. Så det i første omgang er voksiposen og ikke barnevognen, som hun forbinder med at sove.
Du kan også gøre det, at du nogle gange lægger dig med hende i dobbeltsengen, ammer hende der og lader hende falde i søvn ved siden af dig. Du skal naturligvis sikre dig, at hun ikke kan trille ud af sengen og komme til skade. Det lærer hun naturligvis ikke at sove i barnevognen af, men det kan lære hende at sove uden at være i viklen om dagen. Det at du lægger dig med hende kan gøre, at hun lærer at sove liggende, uden at være omsluttet og tæt i din favn, men hvor hun stadig kan mærke dig - og du kan godt vugge hende lidt imens hun ligger ved siden af dig, ved at holde en hånd på hendes hofte, men hun bliver ikke vugget eller hoppet med...
En tredje mulighed, som måske nok vil minde mest om viklen er en slyngevugge. I den vil hun også kunne føle sig omsluttet, og det vil være af et klæde, ...
... som hun kender fra viklen. Samtidig vil hun blive bevæget - når hun sparker eller forsøger at ændre stilling, så vil vuggen flytte lidt på sig, så hun på den måde bliver vugget, ligesom du med det samme kan gå hen og vippe lidt til hende, når du hører, at hun er ved at vågne op og på den måde lulle hende videre i søvnen... Det minder altså en del om at ligge i din favn.
Du skal dog naturligvis overveje, hvad der på sigt vil fungere for jer - for slyngevuggen skal hun naturligt også ud af på et tidspunkt, og det er mere langtidssikret, at lære hende at sove i barnevognen - men hvis det lige nu er for hårdt for dig at have hende i viklen flere gange dagligt, så kan en slyngevugge godt være en mulighed en overgang.
Her i 4-6 måneders alderen sker der ofte en del udviklingsmæssigt og mange børn begynder i denne alder at have behov for at skifte stilling under søvn. De har brug for at kunne trille, sparke med benene, dreje sig osv. Og derfor vil de i denne alder af sig selv begynde at protestere over feks. at være i viklen eller i slyngevuggen.. Men for andre børn er det så indgroet et ritual, at det bare er sådan de sover bedst - også i mange måneder, og så skal de naturligvis have lov til det - som du nu kan holde til...:)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når hun bliver 6 måneder, så vil det blive lettere at putte hende i barnevognen, fordi hun i den alder begynder at kunne sidde op. Samtidig vil det være sommer i Danmark, og det giver god mulighed for at trille nogle dejlige ture, hvor hun starter med at sidde, kikke på verden, mærker vinden i ansigtet - og så puttes, når hun viser sig parat. At gøre det til en vane at trille hende en tur før middagsluren kan derfor være super hyggeligt og være en måde at vænne hende til barnevognen på.. så på den måde arbejder tiden derfor også for jer :)
Med hensyn til sutten, så lyder det lidt som om, at I egentlig ikke er så meget for at jeres børn bruger sut, så derfor skal du naturligvis overveje, hvad du vil lære hende nu og hvorfor. Hendes behov for at sutte bliver naturligt fint stillet, når du ammer hende - og også her tænker jeg, at I løbet af de næste par måneder, vil det være rigtig godt, at hun tilbydes lidt mad i hånden, som hun selv kan sidde og gumle på. Det vil stimulere hende mundmotorisk og vil samtidig stille lidt af hendes suttebehov - så på sigt kan måde både sut og lillefinger helt undværes.. Når det er sagt, må du dog meget gerne forsøge om du kan trappe ud af behovet for at få en finger i munden, giv den kun når det er nødvendigt og gør det så kortvarigt som muligt, så hun lærer, at det er okay at sove uden at have noget i munden.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend, når I kommer så langt :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
Viden om børn:
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!