Svar: Baby første ord og tale
Hej med dig
Tak for dit brev, det er rigtig godt, du skriver :)
Børn udvikler sig forskelligt, og forskellighed skal der være plads til. Og de normale rammer er meget vide, så der kan være uger og nogle gange måneders forskel på, hvornår børn kan hvad. Generelt må man sige, at det vigtigste er, at du fornemmer, at der hele tiden sker en udvikling, og ofte vil barnet følge de samme etaper, så udviklingen sker i samme rækkefølge, men måske i lidt forskellig alder.
Du fortæller, at din dreng er rigtig godt med motorisk. Han kravler, rejser sig og står ved møblerne, går langs møblerne og er generelt motorisk aktiv hele dagen - og det er super flot. Han er i fuld gang og det kan sagtens forklare, at han så ikke taler så meget - han har brugt mere energi på at bevæge sig fysisk end på at tale :)
Du fortæller også, at I er tosprogede hos jer - og det kan naturligvis også spille ind. Det vil dog ofte være sådan, at han i begyndelsen ikke vil skelne sprogene fra hinanden, men vil bruge ord fra begge sprog. Så hans tale vil være en blanding af kurdisk og dansk og forstår I begge sprog, så forstår I naturligt alt, hvad han siger - hvor man, hvis man kun kan det ene sprog, vil opleve, at der er nogle ord, som man ikke forstår :)
Hvis jeg skal give et lille overblik over den sproglige rækkefølge, så vil jeg sige at børn i 6-9 måneders alderen øver deres stemme rigtig meget. De kan skrige så højt, at de forskrækker sig selv, de kan brumme dybt, de kan lave læbelyde osv. Og de begynder i denne alder også at sige f.eks. da-da, ma-ma eller lignende, ligesom deres lyde blive mere og mere varierede og sammensatte, så de f.eks. siger gagy, bada, mada. De kan i denne alder også gøre opmærksomme på sig selv via lyd - altså jeres dreng ved i denne alder, at han ved at sige bestemte lyde kan få jeres kontakt. Han begynder i denne alder også at reagere med sit kropssprog - rækker f.eks. armene frem, når han gerne vil løftes op eller vinker, hvis I f.eks. siger "Kan du vinke?", når I siger farvel eller når nogen kommer. Ligesom han begynder at kunne ryste på hovedet, når han f.eks. vil sige nej.
Og i 9-12 måneders alderen sker der så flere sproglige ting. Her begynder han at kunne sige mange forskellige lyde, og han vil stadig bruge lyd mere og mere for at få jeres opmærksomhed. Han vil forsøge at efterligne jer - både det I siger verbalt og også det I siger med jeres kropssprog. Han forstår opfordringer som "Kan du vinke?", "kan du klappe", "vis hvor stor du er" - hvor han så løfter armene op over hovedet. Han begynder at kunne genkende og også sige dyrelyde som f.eks. "iiau", når han ser en kat eller "iip-ipp", når I ser en fugl eller billede af dyrene i en bog.
Han begynder også i denne alder at sige de første ord som f.eks. "mam-mam", som udtryk for at han er sulten eller maden smager godt. Ligesom børn i denne alder nogle gange også begynder at sige "mor" eller "far" eller siger ord, der lyder lidt som mor og far. Ord som barnet hører ofte, vil barnet naturligt begynde at genkende, så når du spørger "hvor er far henne?" så vil han kikke efter far og senere begynde at pege efter far. Du skal f.eks. her være opmærksom på om I bruger ordene "mor", "far", "mama", "dada" eller andet, - ...
... jeg ved ikke hvordan man siger mor og far på kurdisk, men så vil han naturligt bruge de ord, som han hører jer bruge :)
Du skal naturligvis være opmærksom på, om han hører som han skal. Hvis han har været meget forkølet, har haft mellemørebetændelse eller lignende, så kan han godt have svært ved at høre nuancerne i sproget. Du kan få tjekket hans hørelse ved en øre-næse-hals-læge, hvis du er i tvivl om han hører, som han skal :) Det kræver ikke henvisning.
I hverdagen er det vigtigt, at du snakker meget med ham. Sæt ord på ting I gør sammen. Når du f.eks. hjælper ham med tøjet "først den ene arm", "så over hovedet - borte borte tit-tit", "hiv-hiiiiiv" når strømperne eller bukserne skal af osv. Det kan være ved middagsbordet, hvor du sætter ord på maden "mmm mam mam, dejlig mad", " se her, kold mælk", "mmm mælk". Eller sætter ord på ting, som I gør "du leger med bilen", "vi vinker til far, farvel far" osv.
Det vil også være rigtig godt bare at lege med stemmen og øve forskellige lyder. Gentage nogle af de lyde som han laver, give ham pauser, sige nye lyde, som han så kan forsøge at gentage og på den måde pludre sammen. Det vil være rigtig godt, at du synger for ham, meget gerne sange med bevægelse og hvor du bruger dine hænder og din og hans krop. Det kan være "lille Peter edderkop", "hjulene på bussen" eller lignende. Der findes med garanti også kurdiske børnesange, som I kan synge for ham nu:)
Kik i små bøger sammen med ham, gerne med billeder af ting fra hverdagen, som han kender og sæt ord på. "Det er en hund - vov-vov siger hunden", "det er en sut, du har også en sut" osv. så han inddrages og så han hører lydende imens han ser billederne og du f.eks. viser ham en hund, når I går tur eller hjælper ham med at finde sutten, som I taler om.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan også være en god idé at sætte ord på hans legetøj og andre ting i hverdagen og lede efter ting "Hvor er din bold, hvor er bolden?", "hvor er dine sko?", "Hvor er mors sko?" osv. så han på den måde naturligt får udvidet sit ordforråd stille og roligt og som en leg i hverdagen.
Sæt ord på genstande og personer i hverdagen. For at han f.eks. lærer ordet mor, så er det vigtigt, at du omtaler dig selv som mor og at far kalder dig mor - så han hører, at mor er dig - og det samme med far, bedstemor, bedstefar osv. Og når I møder nye ting, når I f.eks. går tur, så småsnak med ham og sæt ord på det hele "hov der var en stor bus, bbrrr siger bussen" osv. så han får sat ord på de ting, I møder :)
Det er vigtigt, at du ikke presser ham til at sige noget bestemt - undgå at sige f.eks. "Kan du sige Far, far" - for så kan du risikere at han ikke vil snakke, fordi han netop føler sig presset og ikke ved, om han kan sige det rigtigt. Det er bedre, at du taler og lader ham spejle sig i dig og når han så forsøger at sige far, men måske siger Bar i stedet, så skal du ikke rette på ham, men vise ham, at du forstår og så gentage, så han hører det rigtigt "ja, det er far". Det er meget vigtigt for hans sproglige udvikling, at han føler sig forstået og mødt.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - og at det også giver lidt ro med på vejen :) Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Og god weekend, når I kommer så langt!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.