Svar: Hvornår er baby døsig?
Kære Kristina
Tak for dit brev og fine beskrivelse af din dreng :)
Det kan godt være svært at se, hvornår børn er døsige og signalerne ændrer sig også lidt i takt med at barnet bliver ældre. Signaler på døsighed kan man også ofte se lige der, hvor han vågner op af en lur. Han bevæger sig, øjnene har svært ved at fokusere, virker måske lidt matte (nogle børn får blanke øjne), han rynker panden, smiler måske, smasker, søger med munden, øjenlågene virker tunge, han gaber... lidt større børn begynder ofte at nulre næse, småklynke og pjevse...
Nogle børn sender meget tydelige signaler og kan vise træthedssignaler længe før de egentlig er parate til at sove. Andre børn sender tydelige signaler og fra de først gaber og til de er parate, går der ikke ret lang tid... Også her er børn altså forskellige og det er helt okay, at du nogle gange vælger at se på klokken og ikke kun på din dreng. Det lyder rigtig fint, at han ofte ikke kan være vågen i mere end måske 2-2.5 time af gangen, så skal han puttes igen - det afhænger dog også af, hvor lange lure han sover. For hvis han kun sover 1 time, så vil han naturligt ofte være hurtigere træt igen, end hvis han har sovet 2.5 time eller mere...
Nogle gange kan det være nødvendigt at regne sig lidt frem til behovet, så prøv at gå ud fra, at han samlet skal sove ca. 15 timer i døgnet og se, hvordan du så kan fordele dette over døgnets 24 timer, så han får den søvn han har behov for og så han samtidig også har aktive og vågne perioder. Han er en aktiv lille baby nu og ikke længere et spædbarn, så derfor er det vigtigt, at du også medtænker aktivitet, leg og oplevelser i løbet af dagen og ikke kun fokuserer på søvnen :)
Så nogle gange, når han gaber, så er det måske ikke fordi han er træt, men fordi han keder sig - og så skal han måske aktiveres, leges med, pludres med osv. og så vil han være parat til at sove 20-30 minutter senere. Så hvis du generelt oplever, at han har svært ved at overgive sig til søvnen, så prøv nogle gange at strække tiden lidt og medtænk aktiviteter før han så hjælpes til ro og til at sove.
Derudover fortæller du, at du ofte ammer ham, når han vågner - og det uanset om han har sovet mellem 30 minutter og 1.5 time... Han kan godt med den alder han har nu, have lidt tendens til at slatspise - og det vil her ofte være rigtig godt, hvis du kan forsøge at skabe en rytme, hvor han spiser hver 3-4 time, og hvor han får mælk, som en fast del af sit putteritual.
For at fylde ham ekstra op, kan det være en god idé at amme ham af to omgange - amme ham, skifte ham og gøre ham klar til putning og så amme ham igen, hvorefter han så puttes. Og du må faktisk gerne amme ham, når han har fået overtøjet på eller når du har svøbt ham eller puttet ham i soveposen osv. Så når han bliver ked af at få overtøj og hue på, så bruger du efterfølgende amningen til at skabe ro, du trøster ham og beroliger ham naturligt med brystet, og sikrer ham ekstra mælk før han puttes, så han forhåbentlig kan sove et lidt længere søvnstræk.. MEN, når det er sagt - hvis du oplever, at han bliver for ked af de to amninger og skiftningen undervejs, så kan du også skifte ble og give ham overtøj på - og først ...
... derefter amme ham, netop for at han ikke føler amningen afbrudt, som han måske lyder til at gøre lidt nu.. Du skriver "han bliver tit meget ked af det når jeg taget ham fra og går ud for at give ham overtøj på", og det er naturligvis synd. Derfor kan det godt være, at det hos jer vil fungere bedre, at du ikke ammer ham af to omgange, men faktisk først lægger ham til, når han har fået overtøjet på:) Det vigtigste er, at du forsøger at skabe en rytme, hvor han ammes før han puttes - og ikke når han vågner...
Når I starter med skemad og de næste måneder frem, hvor han skal tilbydes skemad flere gange dagligt, så vil det netop hjælpe jer med en rytme, at han tilbydes skemad og vand af kop, når han vågner og så tilbydes brystet, før han skal sove. På den måde skaber du plads i maven til begge dele og sikrer hans behov rigtig fint. Så en sådan rytme kan hjælpe jer nu og fremadrettet :)
Det lyder som om, at du ammer rigtig meget - ofte hver eller hver anden time hele døgnet.. Vær opmærksom på, at han spiser godt og længe ved et bryst af gangen, så han får den mættende mælk med ud - og vær opmærksom på, at han måske begynder at have brug for lidt mere mad... Du har tidligere nævnt, at du supplerede med en flaske - gør du stadig det? Det kunne også være en mulighed, at du gav ham lidt mme på en flaske. MME kan godt mætte lidt mere end modermælk og dermed gøre, at antallet af mælkemåltider ville blive sat lidt ned.. Jeg ved ikke, hvilke tanker du gør dig her, men vil lige nævne, at den mulighed jo også findes.
Det er super, at du putter ham i barnevognen og forsøger at gøre denne til en fast del af jeres ritual. Og nej, det er ikke rigtigt, at man ikke må tage sit barn op, når det først er puttet. Hvis din dreng bliver ked af det, så skal du naturligvis trøste ham og det gør du ofte bedst i din favn :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når du putter ham, - uanset om det er i barnevognen eller i hans seng - så skal du dog prøve at vurdere hans gråd og utilfredshed. Hvis han er overtræt, men godt fyldt op med mælk, har fået en ren ble og bare har rigtig svært ved at overgive sig til søvnen, så kan det være okay at lade ham ligge, berolige ham med dine hænder, vugge ham lidt og hvis han ligger i barnevognen, så trille med vognen, så han på den måde lulles til ro og ind i søvnen. Her vil der være tale om en overtræt gråd, som blot varer et par minutter.
Er han derimod utryg eller protesterer mod søvnen, fordi han ikke er puttet på det rigtige tidspunkt, ikke er træt nok eller måske blot føler sig utryg ved at ligge for sig selv, ikke kunne mærke dig osv. så skal du naturligvis tage ham op i din favn, berolige og betrygge og når han så virker klar, så prøver du at putte ham igen.
I takt med at han bliver ældre og vil kunne være vågen i længere tid, så vil han nyde at kunne sidde op i sin barnevogn, kikke på ting, som I triller forbi osv. og på den måde vil han naturligt også lære, at det at være i barnevognen er noget dejligt og hyggeligt. Så også her arbejder tiden også for jer - og det gode vejr. I takt med at vi går sommeren i møde, så bliver der masser af mulighed for hyggelige barnevognsture for jer :)
Håber du kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S