Svar: Baby tuder meget

---

Kære Maria

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at din datter græder en del og i mange forskellige situationer - du starter med at skrive, at det mest er når hun skal sove, men fortæller derefter, at hun faktisk generelt virker ret ked af det... Og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Nogle børn har rigtig svært ved at koble fra, når de skal sove. De følger så meget med i alt, hvad der sker omkring dem og de vil så gerne opleve, at de simpelthen ikke kan mærke trætheden før den næste overmander dem.. derfor bliver de kede af det og græder, når de puttes - men gråden varer kort og efter 2 til ofte max 5 minutter, så overgiver de sig til søvnen og sover så godt. Man kan sige, at de lukker lidt overskudsenergi ud via gråden og på den måde finder ro.

Så vil de fleste forældre ofte også opleve, at der sker en ændring med barnet omkring 6 måneders alderen. Mange forældre oplever dette som en svær periode, hvor man hele tiden skal underholde, stimulere, snakke med barnet - og uanset hvad man gør, så bliver barnet utilfreds. Det føles som om at man gir og gir og kun får utilfredshed tilbage. Sådan er det naturligvis ikke, men det kan godt føles sådan - og det kan godt være dette udviklingsspring, som du lige nu oplever.

MEN, så skal man også altid overveje, om der er noget galt, hvis barnet græder meget, altså om hun kan have ondt og derfor ligge og være ked af det. Det kan være ondt på grund af tandfrembrud, det kan være mavesmerter på grund af forstoppelse eller lignende. Det kan også være blærebetændelse, så det gør ondt, hver gang hun tisser eller hun kan have ondt i ørerne, så det gør ondt at ligge ned. Hun kan også have ondt i nakke og skuldre, bækken osv.... og måske derfor græde, når hun skal have tøj af og på, fordi det gør ondt, når du trækker tøjet over hoved, armene igennem ærmerne osv.

Jeres datter lyder til at være ret ked af det, og derfor synes jeg, at I skal få hende tjekket igennem af jeres læge og få afklaret om det drejer sig om noget fysisk. Egen læge kan også anbefale jer behandling af f.eks. fysioterapeut, kiropraktor, ørelæge osv. hvis der viser sig at være mistanke om noget...

Gråd er jeres datters måde at fortælle jer, at noget ikke er som det skal være og gråd skal I derfor altid reagere på. Og hun skal ikke bare ligge og græde ulykkeligt - I skal tage hende op, trøste hende og lade hende mærke, at hun ikke er alene. Når man er så lille, så forstår man naturligt ikke, hvad der sker, hvorfor hun f.eks. har ondt eller lignende og det gør hende bange og utryg. Hun ved heller ikke, hvor I er, når hun ikke kan se jer, hun har brug for at se jer, for at vide, at hun ikke er forladt og alene og hun har brug for jeres fysiske kontakt og nærhed, for at finde ro. Hun skal ikke ligge og græde for sig selv - det vil bringe hende i en stresssituation, som bestemt ikke er god for hende - og slet ikke, hvis det sker igen og igen...

Når det er sagt, så skal I naturligvis også kunne ligge ved siden af jer på et tæppe og lege lidt selv, eller hun begynder måske at kunne sidde i sin høje stol og følge med i, hvad du laver, være med ved bordet, når I spiser aftensmad osv. Så hun er en naturlig del af det der foregår, ikke ligger for sig selv, men netop føler sig inddraget, samtidig med at hun fysisk er på afstand af jer og ikke i jeres arme.

De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at være stærke nok i ryggen til at kunne side i deres høje stol. Og samtidig skal hun, med den alder hun har nu, naturligt igang med lidt skemad. Det vil derfor være ...

---

---

... rigtig godt, hvis I spiser aftensmad sammen og hun sidder med ved bordet. Du skriver, at I forældre ikke engang kan spise aftensmad sammen og jeg tænker, at det vil være rigtig godt, hvis I nu begynder at arbejde på, at I spiser aftensmad sammen alle tre, så I alle tre er med ved bordet.

Det er super dejligt, at I begge er selvstændige og har mulighed for at være fleksible i hverdagen, så I tilbringer meget tid sammen. Og nej - I kan ikke forkæle hende med kontakt og nærhed. Men det vil være rigtig godt, hvis I snakker med hende, så hun kan høre jer og se jer, uden at hun altid er i jeres favn, ligesom du gerne må begynde at gøre det til en fast vane at trille hende en tur i barnevognen - hvor hun måske kan ligge og være lidt vågen, kikke lidt på verden, mærken vinden i ansigtet og blive fyldt op med indtryk og masser af stimuli. På den måde giver du hende oplevelser og du er i nærheden, men hun behøver ikke sidde i din favn, det er nok at du snakker lidt med hende om det I triller forbi, beroliger og betrygger netop med din nærhed.

Man ikke sige, hvor meget børn skal kunne ligge alene og hvor meget man skal underholde dem - det er en fornemmelse, et skøn - og det kan naturligt variere fra familie til familie og også fra dag til dag. Nogle dage vil hun måske have lettere ved at ligge lidt for sig selv på et tæppe end andre dage - og den fleksiblitet er der nødt til at være.

Du skal være omkring hende, snakke med hende, sætte ord på ting i hverdagen og også tumle med hende, hjælpe hende med at trille, dreje rundt, krybe, forsøge at få fat i sit legetøj osv. Du skal synge for hende, gå rundt med hende og stimulere hende på mange forskellige måder - men som sagt også gerne kunne lægge hende på et tæppe, hvor hun så ligger lidt for sig selv - og ja, hun må gerne kunne ligge 15-20 minutter og leg med sit aktivitetsstativ, øve sig i at trille omkring osv. Og hvor du så en gang imellem lige snakker med hende, hjælper hende tilbage på maven eller hjælper hende med at få fat i noget legetøj, som hun har fået skubbet sig væk fra, give hende noget nyt og spændende at kikke på osv. Så du er der, men ikke fast på hende...

---

---

---

Det lyder lidt som om, at du er i tvivl om, hvor intens og nærværende du skal være sammen med din datter - og I skal ikke være intense sammen med hende hele tiden. Det er umuligt. Måske vil det hjælpe at tænke lidt på det forhold du og din mand har sammen. Nogle gange vil I have intense øjeblikket, hvor I ser på hinanden, føler og mærker hinanden og det stærke bånd der er mellem jer, men der vil også være perioder, hvor I bare er sammen. Nyder at være samme, registrerer hinanden og er der for hinanden, men hvor det ikke er på en intens måde...

Og på samme måde vil det være lidt med jeres datter. Det vil være sådan, at der er perioder, hvor I er 100 % på hende, reagerer på hende og de signaler hun sender, men der vil også være perioder, hvor I ikke er intenst sammen på denne måde. Der vil eller bør være perioder, hvor hun også ligger for sig selv, pludre, triller omkring, slapper af, hvor hun bare ligger og kikker lidt - imens du foretager dig andre ting. Hvor du er der for hende, og naturligt reagerer på hende, når og hvis hun har brug for dig, men hvor hun også ligger og leger lidt selv...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og vil også anbefale dig rigtig meget at læse min bog "Helens bog om gråd og trøst" - måske kan du finde en forklaring på hendes utilfredshed og gråd i den... :)

Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend, når I kommer så langt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---