Svar: Bryst som trøst - Del 2
Kære trætte mor
Tak for dit brev og det er rigtig fint, at du skriver igen :)
Det lyder som om, at jeres datter bliver fyldt fint op med både skemad og mælk dagen igennem og derfor ikke som om, at hun søger brystet, fordi hun reelt er sulten.
Det kan derfor sagtens tænkes, at hun søger brystet, fordi hun kan dufte din mælk og det simpelthen er for let for hende at berolige sig med brystet om natten.. Jeg synes det er fint at I bibeholder jeres sengearrangement, så du kan berolige hende med en hånd om natten, uden at du behøver stå op om natten. Men prøv om du kan undgå at tilbyde hende brystet - og hvis ikke du kan, så prøv om kan afkorte amningerne mere og mere.
Det vil være rigtig godt, hvis du kan amme hende fra begge bryster aften og sen aften, så du ved, at hun der er fyldt rigtig godt op. Men derefter må hun meget gerne sove 3-4 timer, før hun skal have mælk igen... Det er dog naturligt, at hun stadig har brug for mælk midt nat - de fleste børn er 6 måneder, før de begynder at kunne springe natamningen helt over.. så et realistisk mål kunne f.eks. være at du ammer hende kl 23.30, 03 og 06...
Hvis hun vågner hyppigere, så prøv om du ikke kan berolig hende med hænder, kærtegn, vugge hende lidt imens hun ligger ved siden af dig osv. Sutten osv. som du også lige nu forsøger med. Og hvis det slet ikke dur, så må du give hende brystet, men holde fast i, at hun ikke skal fylde sig med mælk, men kun trøstes kortvarigt.
Det er vigtigt at du, når du putter hende om dagen og om aftenen, putter hende uden at hun har brystet i munden, så hun ikke er afhængig af dit bryst eller din favn, for at sove, men forbinder sin seng med stedet, hvor hun sover :) Og hvis hun så har brug for brystet og intet andet virker, så tag hende over til dig, am hende, men lirk så brystet ud af munden på hende så snart hun er rolig. I starten vil hun måske søge brystet igen, og så får hun det, men kort efter, lirker du atter brystet ud.. Dette bliver du ved med at gøre, indtil hun kan undvære brystet i munden.
Samtidig så indfører du så nogle kærtegn, en måde ...
... du holder hende i hånden, vugger hende med hånden på hendes hofte osv. så hun mærker dig og mærker din nærhed. Det er ikke dig, som hun skal undvære, men brystet. Og stille og roligt skulle du så gerne nå dertil, at hun netop kan beroliges med dine hænder, kærtegn osv. og være i stand til at undvære brystet og undvære at komme op i din favn.
Det kan være en god idé at sove med en t-shirt eller lignende på, så hun ikke har fri adgang til brystet om natten. Det er dig, der bestemmer, hvornår hun kan ammes :)
Det kan også være en overvejelse værd om hun skal tilbydes aftensmad lidt senere, end det lyder til at du giver hende mad lige nu.. så det bliver aftensmad og ikke eftermiddagsmad, hun får. En forudsætning for at kunne undvære mælk om natten er at hun får både mad og mælk nok hele dagen igennem...
En dagsplan kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre
Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Tilbydes ½ dl. grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur - måske kl 13 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 16-17: Ammes
Og sover herefter dagens 3. lur
Aften 18: Tilbydes ½ dl. grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til natten - måske ca kl 20 - det afhænger af, hvornår dagens 3. lur ligger og hvor lang den er
Sen aften 23.30: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster, så hun her fyldes rigtig godt op til natten.
Midt nat 03: Ammes og sover videre. Denne amning kan ofte trappes ud i 6 måneders alderen i takt med at hun spiser mere skemad i løbet af dagen....
Du kan naturligvis også overveje om far skal tage over om natten i en periode, fordi han ikke dufter af mælk, men stadig kan give jeres datter masser af nærhed, tæt fysisk kontakt osv. og på den måde hjælpe hende til ro... For som du skriver, så lyder det ikke nødvendigt med brystet mere eller mindre i munden hele natten :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)
Rigtig god søndag til jer alle fire :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!