Brev:
Selvstændighedsfase/trodsalder
Hej Helen
Vi er en lille familie: Mor, far og pige på 18 måneder - og lige pt. har vi en 'lille familieudfordring'.
Vores datter er en stille og forsigtig pige og meget glad. Både herhjemme og i institution. Og det får hun også lov til at være - begge steder.
Eller det vil sige, det VAR hun, indtil for 5 dage siden. Fra den ene dag til den anden lærte hun virkelig at sige NEJ og at modsætte sig i en sådan grad, at vi var lige ved at kontakte nogen den første gang, da vi troede, hun var alvorligt syg og havde meget ondt.
Første episode var en dag, hvor hun pludselig nægtede pure at sidde i sin klapvogn. Mor kunne ikke bære hende hjem og far måtte ikke, så hun endte med at skrige hele vejen hjem, mens hun af og til holdt mor i hånden. Dette var kulminationen på en kort periode, hvor hun ikke har været glad for at sidde i klapvognen fordi hun hellere vil gå. Det får hun i øvrigt lov til i det omfang vi har mulighed for det. Af og til er tiden der bare desværre ikke.
Samme nat som den første klapvognsepisode vågnede hun og ville ikke sove. Mor sagde, som så mange gange før, at det var nat og at hun skulle sove. Denne nat lagde hun sig dog ikke bare ned og sov videre, hun spændte sig i stedet i en flitsbue og skreg af sine lungers fulde kraft uden stop i vi ved ikke hvor længe. Det var længe! Og hun var helt og aldeles utrøstelig. For første gang nogensinde oplevede mor (som hun ellers er RET glad for), at hun ikke kunne trøste hende - og at hun faktisk blev afvist. Mor måtte slet ikke røre hende og hun slog ud efter både far og mor, når de nærmede sig for at trøste.
Som nævnt ovenfor, troede vi, at der var noget galt og at hun havde ondt, så vi tog hende op og med ind i stuen. Næsten øjeblikkeligt var hun helt ok igen, men dog meget humørsyg og der var mange småepisoder med klynk og gråd. Da hun var blevet rigtig træt igen, gik vi alle i seng - og det gik godt. Vi sov resten af natten og også lidt for længe om morgenen.
Efterfølgende har der været adskillige af disse episoder. De opstår hver gang hun "skal" noget. Dvs. når vi skal afsted om morgenen, når vi skal hjem fra institution, når vi skal spise og når vi skal sove osv. Og vi ved simpelthen ikke, hvordan vi skal tackle det. Det er utroligt mange ritualer man pludselig skal lave om.
Vi har indtil nu forsøgt at aflede hendes opmærksomhed, som fx at spørge om hun vil åbne bildøren og om hun selv vil kravle op i autostolen og lignende. I dag gik vi også en lille tur udenfor vuggestuen før vi skulle hjem. Vi kiggede på blomster og sad på en ...
... lille bænk. Det var hyggeligt. Men lige så snart vi kommer til "skal"-tingene, så går det galt med en skrigende unge til resultat.
Der har indtil nu været to af de vilde natteepisoder og ved nummer 2 episode forsøgte vi at blive i soveværelset og sige, at det var nat og at hun skulle sove. Vi prøvede også at lade hende sidde lidt og "komme til sig selv", men det skete ikke. Hvis mor forsøgte at tage hende op og holde om hende, gik hun i flitsbue. Til sidst gav vi op og tog hende med ind i stuen igen. Vi var meget splittede og ikke spor begejstrede for at tage hende derind, da vi ikke har lyst til at lære hende, at man kan komme ind i stuen om natten, hvis man bare skriger længe nok, men vi kunne ikke holde ud at se hende i fuldstændig hysterisk ekstase længere. Hun faldt rimelig hurtigt til ro, men fortsatte med lejlighedsvis klynk og gråd.
Da vi efter 30-40 minutter var nødt til at gå i seng (mor og far var segnefærdige) endte vi med at måtte lade hende være "alene oppe" i en mørk lejlighed indtil hun selv kom ind til sengen og ville op. Der sad hun så ret op og ned i sengen og skreg, men da ingen af os reagerede på det holdt hun op efter et par "forsøg" for endelig at dratte omkuld op ad mor og sov. Søvnen var dog meget urolig og hun vendte og drejede sig og blev ved med at putte sig HELT ind til mor.
Om dagen prøver vi som sagt at aflede hendes opmærksomhed, men når hun bliver helt ukontaktbar og bare skriger og kaster sig på jorden i raseri, så ved vi simpelthen ikke hvad vi skal gøre og har indtil nu bare stille og roligt (så stille og roligt som man nu kan) sat hende ind i bilen/løftet hende op/gået fra et sted mm. Vi prøver efter bedste evne at tale stille til hende og sige, at vi godt kan se/høre at hun ikke har lyst til det vi skal, men at det er nødvendigt (med en kort forklaring: vi skal hjem nu/vi skal i vuggestue nu osv.)
Vi forsøger at være gode til at fortælle hende, hvad der skal ske i god tid, men det lader ikke til at have nogen effekt.
Der er ikke specielt mange ting hun "skal" eller "ikke må", så vi synes faktisk ikke, at vi kan skære ned på det. Og hun ødelægger aldrig noget, så vi har ikke særlig mange konflikter på den front heller. I det hele taget har der indtil nu været utroligt få konflikter, hvilket selvfølgelig gør, at vi er helt på bar bund med hvordan vi skal gribe dem an.
Vi håber, at ovenstående har givet dig nok indblik i vores situation - og hvis der mangler noget, så må du endelig spørge. Vi sidder klar i denne ende ;-)
Mange hilsner fra Vesterbro :)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.
Sut/amme - sove uden bryst om natten
Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.