Annonce

Annonce

Svar: Vågner kl. 4 i skrig og skrål og nægter at sove


15. marts 2017

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Elliotts mor

Tak for dit brev :)

Jeg er tilbøjelig til at sige, at det hos jer nok er en periode, som I skal igennem - men det er dog vigtigt, at du ikke får skabt nogle uhensigtsmæssige vaner for jer selv på sigt i denne periode...

I 18-20 måneders alderen begynder børn naturligt at få lidt farefornemmelse. Det betyder, at han nu begynder at opleve verden større og mere farlig - han klatrer op og finder ud af at han ikke selv kan komme ned, han begynder at løbe, bevæger sig hurtigere omkring, falder, slår sig osv. Han oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra ham, skubber til ham, nogle bider måske, og han møder også modstand fra jer, I holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når han skal sove og om natten.

Det betyder, at han kan have sværere ved at falde til ro. Det er svært at slippe dagen og alle oplevelserne, give slip og overgive sig til søvnen - og når han sover, så sover han ofte meget uroligt. Han har svært ved at ligge fysisk stille, ligesom han kan græde, le, snakke osv. i søvne. Og rigtig mange børn vil i denne alder have en periode, hvor de pludselig vågner med skrig og voldsomt gråd om natten. Det handler om at farefornemmelsen og dermed drømmeaktiviteten er stor og de kan være rigtigt kede af det og svære at trøste om natten. Det kan som du skriver, virke til at han har mareridt og det er i denne alder at anfald af natteskræk ofte også opstår...

Det er vigtigt at du holder fast i hans dagsrytme og det lyder fint med middagslur mellem 11-14. Ved en pludselig opvågning om natten skal man nemlig se lidt på, hvordan hele dagen forløber og hvis han f.eks. sover kl 16, så kan det godt være forklaringen på, at han vågner kl 04... Det gør han dog ikke, så det er fint :) Men, du skal så sikre dig, at han ikke sover i bilen eller bag på cyklen på vej hjem fra vuggestue. Hvis han powernapper, når han hentes, så kan den søvn faktisk være en del af forklaringen på hans opvågninger om natten. Derfor skal hans dagsrytme holdes og det med en lur dagligt uden powernap om eftermiddagen...

Du bør også holde fast i hans rytme uanset om det er hverdag eller weekend. Det gælder stå op tidspunkter, puttetidspunkter, spisetider, leg- og aktivitet osv. Så dagene så vidt muligt ligner hinanden - det er med til at holde hans indre rytme stabil og sikre, at han sover om natten :)

Det samlede søvnbehov i denne alder vil ofte være 13-13.5 time. Ofte fordelt sådan at barnet sover 2-2.5 time til middag og sover 11 timer om natten. Jeres dreng sover ofte 3 timer til middag og skal således have ca. 10 timers nattesøvn. Det betyder, at hvis hans ...


Annonce

... puttes kl 18.30, så vil hans udregnede opvågningstidspunkt naturligt være kl 04.30-05.. så når han vågner, så kan det også nogle gange skyldes, at natten er så lang for ham og at det derfor måske ville hjælpe ham at sove lidt senere..

Jeg synes ikke, at du skal vække ham fra middagsluren for at forlænge nattesøvnen. Men man kan måske overveje at rykke middagsluren lidt, så han puttes lidt senere og derfor kan sove lidt senere om aftenen. Hvis han f.eks. sover fra 12-15 i stedet for fra 11-14, så vil han måske kunne vente en time med at blive puttet og vil - fordi man ændrer lidt på hele rytmen - kunne sove en time længere om morgenen...

En anden god idé vil være at give ham en godnatgrød, som en fast del af hans putteritual, så han bliver fyldt lidt ekstra op før han puttes. I kan overveje om børnene skal have et aftenbad efter aftensmaden og derefter så en godnatgrød eller banan, få børstet tænder og så blive puttet. Det kan gøre, at han (dem begge) sover lidt senere og samtidig får lidt ekstra mad i maven, som sikrer god søvn, samtidig med at natten så ikke bliver helt så lang...

Når og hvis han vågner, så prøv om du kan hjælpe ham videre uden at få skabt nogle vaner, som bliver svære at komme væk fra. Lige nu fortæller du, at du ofte tager ham op, bærer ham ind i stuen og sætter dig med ham - og det er naturligvis hyggeligt, men han lærer jo også, at han skal op og sidde hos dig om natten.... og han bliver naturligt mere og mere bevidst...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er rigtig dejligt, at du gerne vil give ham den ekstra tryghed. Men måske kunne du have en madras på gulvet i værelset og lægge dig med ham der.. På den måde kan du lære ham, at han ikke skal ud af værelset om natten, men blive liggende - samtidig med at du er der, beroliger og betrygger... Det kan også give dig mulighed for i en periode at være der og med det samme give ham roen - så han ikke når at vågne alt for meget op og blive alt for ked af det. Hvis du med det samme kan være der for ham, vil han måske hurtigere falde til ro, netop uden at du behøver gå i stuen med ham.

Det er som sagt ofte en urolig periode, som hænger sammen med hans alder, udvikling, spirende farefornemmelse osv. Og det er vigtigt, at du giver ham den tryghed, som han viser behov for, samtidig med, at du ikke får skabt nogle ritualer og vaner, som bliver svære at komme væk fra fremover, fordi han netop bliver mere og mere bevidst. Prøv derfor om du kan finde balancen mellem at være der og give ham den tryghed, som han viser behov for - uden at skabe nye vaner... Og medtænk om I kan ændre lidt på rytmen hele dagen igennem fordi dagens rytme naturligt spiller ind på nattens forløb :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Og fortsat god lørdag til jer alle fire!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex

Udstyr til nyfødt - tjekliste

Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.

En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:

- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid velovervejede og medfølende svar. Som førstegangsmor henter jeg megen støtte i din brevkasse.

Mor S - mor til pige på 6 måneder


Annonce