Svar: Svær at putte til nat
Hej med dig
Tak for dit brev og fine beskrivelse. Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.
Det første jeg tænker er, at puttetidspunktet for jeres lille bror sandsynligvis er lidt for tidligt. Du fortæller, at han ofte puttes kl 19-19.30 og ofte sover efter ca. en times tid, nogle gange senere - og du skal sidde med ham, have ham liggende over dine ben og på den måde hjælpe ham til ro.
Du fortæller også, at han ofte starter dagen kl ca. 6.30-07, sover formiddagslur fra ca 9-11/12 og sover middagslur fra ca 13.30/14 til 16... Det betyder, at han reelt puttes til 12 timers nattesøvn, hvor han så ofte ender med at sove 10.5-11 timer reelt. Han sover et par timer både formiddag og eftermiddag og samlet altså ofte 4 timer i løbet af dagen, nogle gange måske mere - og det gennemsnitlige søvnbehov for et barn i denne alder er 14 timer i døgnet. At han først sover, når klokken måske er 20-20.30 er derfor helt naturligt for samlet får han den søvn, som han har behov for. Derfor tænker jeg, at du skal prøve ikke at putte ham så tidligt for på den måde at få hjulpet ham til bedre at kunne overgive sig til søvnen.
Derudover, så er det helt naturligt, at han lige har både en motorisk og en mental uro, når han skal sove. Han er i separationsfasen, han gennemgår lige nu et stort udviklingsspring og det gør, at han kan have ekstra meget behov for din hjælp til at finde roen og falde i søvn og ekstra meget behov for den nærhed, tryghed, ro og fysiske kontakt.
At han er i separationsfasen betyder, at han lige nu øver sig i at være fysisk mere og mere på afstand af dig. Fra at have siddet på skødet, har han siddet ved dine fødder, været på et tæppe lidt væk fra dig, og nu øver han sig i at krybe og kravle lidt væk. han kikker efter dig, tjekker op på om du er der. Kommer tilbage, skal lige have et lille knus og er så klar til at kravle ud i verden igen. Det, at han øver sig i at være lidt på afstand af dig, gør at han også har rigtig meget brug for dig, brug for at mærke, at du er der. han kan ikke separere sig, hvis ikke han føler sig knyttet til og derfor vil han klynge sig ekstra meget til dig - ofte når han skal sove.
Det er også svært for ham at finde fysisk ro. Den store motoriske udvikling gør, at han har en rastløshed i kroppen og det er svært for ham at ligge stille. Han vil øve sig i at kravle, både om dagen og om natten. Han vil lægge sig op i kravlestilling og rokke frem og tilbage, ligesom han kan ligge og kaste hovedet fra side til side. Og når han endelig sover, så vil han i denne alder også drømme meget og derfor sove meget uroligt. Du vil ofte opleve, at han både kan græde og nogle gange også ligge og le eller pludre i søvne....
Det er dog vigtigt at du forsøger at hjælpe ham videre i søvnen med så lidt aktivitet fra din side som muligt. Det vil sige med stillingsskift, beroligende hænder, kærtegn, beroligende ord og lignende - men så vidt muligt uden at tage ham op, uden at vugge ham i din favn, uden at gå rundt med ham, uden at tilbyde ham brystet eller give ham sut eller andet i munden... For det bliver naturligt sværere så på sigt at komme væk fra dette igen. Han bliver jo også mere og mere bevidst og netop fordi han lige nu er særligt tryghedssøgende og har ekstra meget brug for fysisk kontakt og nærhed, så kan f.eks. antallet af amninger let blive sat op. Men det er uhensigtsmæssigt, ...
... for det er ikke ekstra mælk, som han har behov for. Hans mælkeindtag fjerner pladsen til mere rigtig mad i maven og mælk i maven giver ikke samme mæthed som en grød eller lignende gør.
Jeg er med på, at du oplever at din mælkeproduktion falder, når du ammer færre gange i døgnet - men det er helt naturligt og det er neetp vigtigt, at du får skruet indtaget af mælk ned og sat indtaget af mere rigtig mad op. Og de fleste børn vil trives med 3 amninger i døgnet i denne alder. Du må gerne amme ham 4 gange, - det lyder som om, at det vil være godt for jer begge - men du bør faktisk ikke amme ham mere og netop de fire gange burde være tilstrækkeligt til at sikre hans behov for mælk/væske - og samtidig sikre plads i maven til mere sufficient mad...
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre, vågner kl 6.30-07, hvor dagen så begynder.
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos, og vand af kop.
Puttes til formiddagslur (og skal ikke ammes først). Det er vigtigt, at han lærer at sove uden at få dit bryst først, ligesom det er vigtigt at mælkeindtaget skrues ned, så han har bedre plads i maven til rigtig mad.
Skal IKKE ammes, når han vågner, men i stedet tilbydes frokost og vand af kop.
Frokost 12-12.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk og suppleres med små rugbrødshapsere og lidt kogte grøntsagsbuketter eller lignende i hånden, som han selv kan sidde med. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur kl 13.30-14

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 16.30: Skal IKKE ammes her, men tilbydes i stedet ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Aften 18: Aftensmad - almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta - der skal være moset mad og også mad i stykker. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. efter behov. Badet er med til at give en ro i kroppen, hvis det ligger ca. 1 time før han puttes.
Tilbydes godnatgrød, måske ca 19.30-20. Det skal være en lidt grovere grød som øllebrød, havregrød, flerkornsgrød eller lignende. Vand af kop. Og får derefter børstet tænder.
Ammes og puttes til natten ca 20-20.30
Sen aften 23-24: Ammes og sover videre
Antallet af amninger spiller naturligt ind på hans evne til at overgive sig til søvnen og selvom du har ham liggende på dit skød og ikke direkte i din favn, så er det at blive ammet og være i din favn en del af hans putteritual. Han forbinder ikke det at sove med at være i sin seng og det er vigtigt, at du forsøger at adskille disse ting. Først om formiddagen, før formiddagsluren, hvor du i stedet erstatter med et mellemmåltid.
Og så skal du væk fra at give ham brystet, når han vågner af en lur. Hvis han er tørstig kan du tilbyde ham vand og ellers skal han tilbydes rigtig mad. Selvom I begge nyder amningerne så er det med til at holde ham i en rutine, hvor han helst skal være meget tæt med dig - både, når han skal sove og når han vågner. Og det er dejligt, det forstår jeg godt, men hvis du drømmer om at "kunne lægge ham i hans seng og sige godnat", så er du nødt til at trappe ud af hans behov for at være så meget i favn og få så meget bryst, som han gør...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Fortsat god lørdag til jer alle fire :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
Viden om børn:
Hoppegynge
Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.
De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.