Svar: Tilknytning - 10 mdr.

---

Kære søde du

Tak for dit brev - og først - du skal ikke undskylde, at du skriver, det er jo netop hele meningen med en brevkasse.. og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Det lyder som om, at I har en rigtig sød, dejlig, charmerende lille dreng, der udvikler sig rigtig godt og som stortrives på alle måde. Og der er rigtig mange ting i dit brev, som umiddelbart viser, at han er trygt tilknyttet sin mor :)

Du skriver blandt andet at han søger dig, ved at kravle hen til dig. Han smiler til dig. Han er meget puttende. Du går rundt med ham på armen, hvis han ikke vil være på gulvet. Han kikker efter dig, smiler og leger så videre. Han rækker armene op, når han vil op... Og jeg får et indtryk af, at han faktisk er tryg ved andre, netop fordi han ved, at du og far er der for ham, når han har brug for det.

Når et lille barn bliver født, så skal det og forældrene knytte sig til hinanden. Det sker gradvist i takt med, at man lærer hinanden at kende, og barnet knytter sig naturligt til mor og far, som er de personer der passer og plejer ham hver dag. Man skelner mellem primære og sekundære omsorgspersoner, hvor mor og far er de primære og bedsteforældre, din søster, en pædagog i vuggestuen osv. er de sekundære.

De første tegn på at jeres dreng er i gang med at knytte sig til mor og far er, at han følger jer med øjnene rundt i rummet. Når du bevæger dig rundt, så kikker han efter dig. Han vil ofte også smile mere til dig end til fremmede, og han vil have lettere ved at blive trøstet af dig, når han bliver bange eller meget ked af det. Et vigtigt tegn på, at han er trygt tilknyttet sin mor er f.eks., at han bruger dig som en base, hvorfra han kan udforske verden. Det vil sige, at han sidder på dit skød eller er i din favn, hvorfor han vil observere de andre, studere omgivelserne osv. og tjekke op på, hvordan du virker, hvordan du reagerer. Og når han mærker, at du er helt tryg ved de andre, ved stedet, hvor I er osv. så spejler han sig i dette - og bliver derfor også tryg. Og det er netop det, som gør ham i stand til så at ...

---

---

... kunne være i favnen hos de andre. Og når jeg læser din beskrivelse, så får jeg netop indtryk af, at det er sådan han gør... Han tjekker op på "er min mor okay med det her? Ja, det er hun, så kan jeg også være okay":)

Samtidig vil han naturligt også søge tilflugt hos dig, hvis I så en dag er det sted, hvor der sker noget voldsomt, eller hvor det hele pludselig bliver for overvældende for ham. Så vil han tydeligt have brug for netop din favn, dit skød, den sikre base... Måske mærker du det også nogle gange, når han bevæger sig ud i verden på egen hånd. Så kikker han efter dig, og du siger måske "hej skat, jeg er lige her", og så kravler han videre. Og andre gange vil han måske lige kravle hen til dig, skal lige mærke dig, have et lille kram og kravler så af sted igen... via dit blik, din stemme, din kontakt, dit opmuntrende smil osv. bliver han tanket op med det mod som gør, at han kan bevæge sig lidt ud mod verden igen...

---

---

---

Det er vigtigt og helt naturligt, at din dreng viser tilknytningsadfærd til din familie og til en pædagog i vuggestuen. Det er vigtigt, fordi han skal kunne lade sig trøst af andre, han skal kunne bruge andre, når du ikke er til stede. Derfor skal han knytte sig til familien og til dem, der passer ham. Men der vil naturligt være et andet bånd mellem dig, far og søn, end der vil være mellem moster, bedsteforældre, en pædagog osv. Man kan sige, at der vil være et hengivenhedsbånd og en nærhed mellem mor/far og søn, som naturligt ikke er på samme måde med familien og slet ikke på samme måde med en pædagog...

Nogle gange kan det være en god idé også at se båndet som en elastik - hvor man nogle gange strammer til og holder ham tæt på, og andre gange slækker lidt på elastikken og lader ham søge ud i verden, prøve at bruge andre, finde ud af at kunne selv, uden at mor og far altid er der... Og det lyder som om, at det er det, som du har forsøgt - og du er der jo stadigvæk. Du er der altid, som den faste base, når han har brug for dig :)

Jeg håber, at ovenstående giver lidt ro med på vejen og sender dig et stort knus!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---