Svar: Dagsrutine flasker
Kære Maria
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det er som udgangspunkt rigtig godt, hvis flasken kan indgå som en fast del af jeres datters putteritual. Det beroliger hende og hjælper hende til at falde lettere i søvn og vil ofte også sikre, at hun sover en længere lur, før hun så naturligt vågner og melder sig igen, fordi hun er sulten/tørstig.
Og på sigt i takt med, at hun begynder at få mere skemad, altså tilbydes skemad flere gange dagligt, så vil det være rigtig godt, hvis I kan skabe en rytme, hvor hun tilbydes skemad, når hun vågner, sammen med vand af kop - og så tilbydes flaske, før hun så skal sove igen.
Når man giver flaske, kan det være sværere at få tilpasset flasken som en fast del af putteritualet - det kan være lidt lettere, når man ammer, fordi man kan nøjes med nogle gange at give barnet en lille "trøstetår" ved brystet, og helt samme rutiner har man naturligt ikke med flaske. Derfor vil hun naturlig nogle gange have brug for sin flaske, når hun vågner efter en lur, andre gange imellem sine to lure og atter andre gange vil det passe rigtig fint, at hun tilbydes flasken før hun puttes.. men med den alder hun har, og det at hun begynder med skemad, vil ændre på dette, så rutinerne vil blive skemad og vand, når hun vågner og flaske før hun skal sove.
Det er naturligt med de 7 flasker i døgnet nu - når hun bliver 6 måneder, vil hun sandsynligvis begynde at kunne nøjes med 6 flasker i døgnet - ved siden af sin skemad. Og det er netop vigtigt at sikre, at skemaden ikke fylder så meget, at hun ikke drikker nok mælk...
De fleste børn vil i 5 måneders alderen trives med 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen. Jeres datter sover lige nu 4 lure, og det er også helt okay. Det kan og vil sandsynligvis ændre sig stille og roligt i takt med at hun bliver ældre, er vågen og mere og mere aktiv osv. så hendes vågenperioder naturligt forlænges. Det betyder, at hun sandsynligvis stille og roligt vil begynde at sove sine lure lidt senere end hun gør nu - så den lur der ligger kl 08, kommer måske til at ligge kl 09 og på den måde vil hendes rytme naturligt rykke sig - og dermed vil den 4. lur stille og roligt forsvinde. På den måde arbejder tiden således også for jer :)
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra jeres angivne tider, ser lige nu således ud:
Tidlig morgen 04: Flaske og sover videre til kl 06/07, hvor dagen begynder.
Morgen 8: Tilbydes lige nu ...
... flaske og puttes derefter. (Når hun bliver 6 måneder og er godt igang med skemaden til frokost og om aftenen, kan hun tilbydes morgengrød kl 08 sammen med vand af kop. Og derefter gives så flaske lige, før hun puttes til formiddagslur.
Puttes til formiddagslur
Sen formiddag/Frokost ca. 10.30: Tilbydes smagsprøver på lidt grød, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur, måske kl 11.30...
Eftermiddag 15-16: Flaske og puttes til dagens 3. lur
Aften 17-18: Tilbydes smagsprøver på lidt grøntsagsmos, vand af kop
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Har ev.t. brug for en lille powernap
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske, det der også kaldes et drømmemåltid
Som I kan se, er der i denne plan plads til 6 flasker - og 2-3 måltider skemad samt vand af kop. Hvis jeres datter har brug for en ekstra flaske derudover, er det helt fint. Måske har hun brug for den om eftermiddagen eller måske har hun brug for den tidlig morgen kl 06/07. At give hende en ekstra flaske om morgenen kan måske gøre, at hun af sig selv begynder at kunne strække tiden lidt før hun har brug for flaske og dermed putning igen... Så hun f.eks. på sigt får flaske kl 06, spiser morgengrød kl 07.30/08 og får flaske kl 09 og derefter puttes til første lur...
Det er, som I kan se af planen, hensigtsmæssigt at skemaden tilbydes. når hun vågner og flasken før hun sover. På den måde skabes der bedst plads i maven til begge dele :) Du skal ikke tilbyde mælk til skemaden, men bør lave skemaden med mælk, så hun får ekstra næringsrig skemad. Sammen med skemaden kan hun tilbydes vand, så hun også lærer at drikke dette og så det bliver en naturlig del af hendes væskeindtag. Vand er den bedste tørstslukker. Og mælkenindtaget skal så derudover dækkes via hendes flasker, som hun bør få til hun er 12 måneder gammel. Antallet af flasker nedsættes dog gradvist i takt med at antallet af skemåltider sættes op. Det betyder, at hun lige nu f.eks. kan have brug for 7 flasker, når hun bliver 6 måneder, vil 6 flasker være passende og i 7 måneders alderen vil det være rigtig fint med 4 flasker i døgnet. Disse fire flaske ligger rigtig godt tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften... :)
Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om børn og mad":) I den finder du dagsplaner, og guides igennem måned for måned, ligesom der er opskrifter osv.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.