Svar: Kommende storebror i trodsalder!?

---

Kære søde du

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig, men da det er begrænset, hvor meget jeg kan gå i dybden i brevkassen, så vil jeg anbefale dig meget, at du læser min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den beskriver jeg netop, hvordan du kan være en tydelig voksen, kommunikere, så jeres dreng faktisk hører, hvad du siger osv.

Det spiller naturligt ind, at du er højgravid, og at jeres dreng mærker, at der er forandringer på vej. Selvom den lille ikke er kommet endnu, så fornemmer han, at der sker nogle ting. Du er begyndt at stille nogle flere krav til ham, han skal være mere selvhjulpen, skal selv klare sin af- og påklædning, gå på toilettet, selv spise sin mad, tage sine sko på osv. Og nogle gange får han måske at vide, at det kan han godt, for han er en "stor dreng" og ikke nogen baby.. Pladsen på dit skød er også mindre nu, han kan ikke sidde og putte hos dig på samme måde som tidligere, du løfter ham ikke lige op, du kommer ikke lige med det samme, når han kalder, fordi du har brug for at ligge ned og slappe af osv. Alt sammen helt naturligt, men samtidig med til at gøre, at han mærker en forandring og nogle nye krav.

Og selvom han har en rigtig god alder i forhold til at blive storebror, så er det naturligt svært for ham helt at forstå, hvad det er der sker, og hvad det hele handler om. og han har rigtig meget brug for at mærke, at du stadig er der for ham, vil ham, prioriterer ham, elsker ham :) Og det gør du - det kan jeg sagtens mærke ud af dit brev, men hverdagen er naturligt fyldt med konflikter, som du nogle gange skal prøve at undgå opstår og andre gange skal forsøge at rumme.

At du kan rumme ham, det han gør, de følelser han har osv. betyder, at du kan holde ud, at han har det, som han har det, at han er som han er. At du ikke forsøger at lave ham om og at du ikke tager det personligt. Han er nødt til at ville noget andet end dig. Han kan ikke gøre det du siger, han kan ikke gøre tingene på din måde, han kan ikke gøre som du vil, hvis han skal udvikle sig selv, finde ud af hvem han selv er, og hvad han står for. Han er nødt til at ville og gøre noget andet end du vil.

Og derfor er han "rasmus modsat". Hvis du vil have, at han skal skynde sig at klæde sig på, skynde sig at spise sin mad osv. så vil det naturligt tage ekstra lang tid. Hvis du beder ham om at spise kartoflerne før kødet, så vil han spise kødet før kartoflerne. Hvis du beder ham om at tage hue på, så vil han ikke have hue på. Hvis du siger, at han skal have børstet tænder, så vil han ikke have børstet tænder... Alt sammen en naturlig del af den udvikling, som han går igennem.

Når du siger, at han ikke hører efter og ofte ignorerer dig, så handler det om flere ting. Men noget af det første, som du skal være opmærksom på er, at han ikke kan lytte til dig, før du begynder at lytte til ham. Du skal reagere med lydhørhed, vise at du forstår hvad han vil eller ikke vil. Du skal forsøge at sætte dig ind i hans situation. Det hjælper ikke at ...

---

---

... skælde ham ud og slet ikke at bruge trusler. Børn spejler det vi gør og ikke det vi siger og derfor skal du prøve at vise ham det, som du gerne vil lære ham.

Et simpelt trick kan f.eks. være at du formulerer dig med et "jeg". I stedet for at du siger "du skal, NU", så kan du sige "jeg vil gerne have at du...". På den måde bliver det tydeligt, hvad det er du gerne vil - og dermed lettere for ham at høre det og forstå det.

Et andet trick kan være at holde fokus på det, som du gerne vil have ham til og ikke fokus på det, som han ikke må. Så hvis han ikke må gå ud på vejen, så i stedet for at sige "du må ikke gå ud på vejen", så kan du sige "jeg vil gerne have, at du går på fortovet"...

Et tredie trick kan være at holde fokus på det, som skal ske bagefter. "Hvis du skynder dig at tage tøj på, så kan vi nå at læse en bog" - så der er en "gulerod" at stræbe efter. Og naturligvis - tager det så meget lang tid at tage tøjet på, så når I jo ikke at læse, men det skal han jo også lære af...

---

---

---

Nogle gange skal du også bare hjælpe ham, så I kan blive hurtigt færdige og fjerne fokus fra, at han nu er "en stor dreng". Lade ham være lidt lille og få lov til at føle sig lille. Andre gange skal du lade ham selv gøre tingene og måske guide ham lidt på vej, så det bliver lidt lettere for ham "hvis du tager blusen over hovedet først, så er det lettere at få armene i bagefter".. så han gør det selv, men guides af dig, hjælpes af dig, samtidig med at det hele så ofte går lidt hurtigere :)

Når han har svært ved at sige farvel i børnehaven, så kan det godt handle om, at han ved at du er gravid og at babyen kommer - og det kan godt være en bekymring for dig som gør, at han har svært ved at slippe dig... eller en bekymring for, om babyen nu kommer imens han er der og hvad det så betyder. Du skriver, at han er en lidt introvert og empatisk lille fyr og det kan sagtens tænkes, at han går og tænker meget mere over tingene end du måske lige tror.. Med 6 uger til fødslen kan det derfor godt være, at I skal tale lidt med ham om, hvad der skal ske, når den lille ny kommer - og hvad hans rolle er, hvad han skal og hvem der tager sig af ham imens.. I hvert fald prøve at fornemme om det, at han har svært ved at slippe dig kan have noget med det at gøre...

Det er naturligvis også vigtigt, at du beroliger og betrygger ham, sætter ord på, at du kommer til at savne ham og at du glæder dig rigtig meget til I skal ses igen. At du vil skynde dig og hente ham, at du kommer, når han spiser frugt eller lignende, så han hører, at du også synes, det er svært at sige farvel - samtidig med at du naturligvis kan tale med ham om, at det er dejligt at være i børnehaven og dejligt at lege med de andre børn:)

I min bog om opdragelse kan du også læse om hvordan man hjælper sine børn til et godt søskende forhold, ligesom du kan læse om, hvordan vi giver vores børn selvværd og selvtillid... og meget meget mere :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke - også med den forestående fødsel :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---