Svar: Vågner hver 45min
Hej med dig
Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af jeres lille dreng - og velkommen til :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge :)
Du fortæller, at jeres dreng mere eller mindre altid har sovet dårligt. Og jo ældre og jo mere aktiv han er blevet, jo sværere bliver søvnen for ham. Det lyder rigtigt og hvis han er en meget aktiv dreng, der er motorisk urolig og samtidig også meget opmærksom på verden, så har han naturligt svært ved at sove. Motorisk vil han have svært ved at finde ro, det kan være svært at ligge stille og lade roen komme fysisk over sig - og mentalt, vil han have svært ved at koble fra. Det vil være svært at slippe dagen og alle oplevelserne og når han endelig sover, vil han drømme meget og bearbejde alle dagens oplevelser. I har altså en dreng der både motorisk og mentalt er så aktiv, at søvnen bliver påvirket...
Du nævner, at han ofte sover nogenlunde i sin voksipose. Den hjælper ham til fysisk ro og samtidig måske også til mentalt at koble lidt fra, fordi den skærmer ham lidt og han føler sig puttet i den.. Og du må faktisk gerne bruge voksipose til ham om natten. Du skal naturligvis sikre dig, at han ikke for det for varmt, måske skal du skifte til sommerdyne eller du kan give ham lidt mindre tøj på i soveposen, det kan også være at temperaturen i soveværelset skal sænkes lidt, men det kan være en god idé at lade ham blive puttet i soveposen også om natten...
Det lyder rigtig fint med dagsplanen og antallet af måltider. han må gerne begynde at få lidt frugt som mellemmåltid om formiddagen, men ellers har jeg ikke de store ændringer, min plan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur ca 9.30 og sover her ca. 1.5 time - det er helt okay, at du lige er ude at hjælpe ham videre i søvnen undervejs :)
Frokost 12: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til middagslur ca 13.30 og sover igen ca. 1.5 time.
Eftermiddag 16: Tilbydes frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop.
Ammes og powernapper som nu - det har han stadig brug for og det er helt okay :)
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres igen med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til natten ca kl 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes/flaske og skal så begynde at sove uden yderligere mælk resten af natten.
Hvis han vågner af sig selv sen aften, så kan I tilbyde ham brystet eller flasken der. Hvis han ikke vågner af sig selv, så må du meget gerne tage ham op og lægge ham til brystet eller I kan tilbyde ham en flaske i sengen, hvor han ligger. Dog bør hans hovedgærde så være eleveret. Det vil være rigtig godt, at du tilbyder ham mælk sen aften, det man kalder for et drømmemåltid, så han er fyldt ekstra op der - og derefter skal han så begynde at sove uden mælk resten af natten. At fylde ham ekstra op sen aften kan gøre, at han så ikke behøver søge brystet 3-4 gange om natten, men forhåbentlig kan begynde at sove lidt flere sammenhængende timer.
Hvis han fortsat vågner og søger brystet om natten, så må du i første omgang forsøge at få ham videre i søvnen ...
... med kærtegn, beroligende ord. Du kan overveje om du vil koble hans seng til din seng, fjerne tremmerne fra den ene side og sætte jeres senge sammen. Det giver mulighed for fortsat at putte ham i egen seng, samtidig med at du kan ligge ved siden af og berolige ham med dine hænder, lade ham mærke dig med det samme - uden at du behøver tage ham op, uden at du behøver give ham brystet og uden at du selv behøver stå op om natten. Du skal naturligvis sikre dig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt :)
Det kan også være, at han om natten kan nøjes med en lille smule vand, så han vænnes til ikke at drikke mælk om natten, men han skal helst lære at sove uden at få noget at drikke over hovedet... :) Og det lyder som om, at du allerede har forsøgt dette uden held...
Men ellers lyder det som om, at fremgangsmåden med at give ham små slurke mælk er god. Hvis du ammer ham, så kan du med fordel tage ham over til dig - far sover jo i stuen lige nu, så der er plads til ham ved siden af dig :) - og så må du lægge ham til brystet og lade ham finde roen. MEN, det er vigtigt, at han ikke fylder sig med mælk. Derfor skal du forsøge at lirke brystet ud af munden på ham og gøre det igen og igen. I starten vil han søge dit bryst og så giver du ham det igen, men hele tiden skal du forsøge at lirke brystet til dig.
Samtidig med, at du gør dette, så skal du prøve at berolige ham med dine hænder, nærhed, lade ham mærke dig, holde hånden på hans hofte og vugge ham lidt imens han ligger ved siden af dig - så han på den måde vænnes til at blive lullet ind i søvnen netop med dine hænder og kærtegn - og uden brystet. Og når han kan dette, så kan du så lade ham sove i egen seng, som er koble til din seng. Du kan berolige ham på samme måde og hjælpe ham videre i søvnen, men afstanden mellem jer er blevet lidt større :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle gange kan det at tage på ferie og lave et helt miljøskift faktisk godt gøre en forskel, men det afhænger meget af, hvordan I skal bo og hvad muligheder I har. Vil der f.eks. være en seng, som han kan sove i eller vil han skulle sove sammen med jer? Vil der være mange nye lyde, andre skygger osv. som kan gøre ham urolig og mere tryghedssøgende? Laver I en masse nyt i løbet af dagen, som gør at han pludselig bliver ekstra træt og derfor sover mere - eller modsat måske overstimulerer ham og gør, at han så får sværere ved at sove? Det vil alt sammen spille ind og det er desværre ikke noget I kan forberede jer på...
Det du kan gøre er at holde nogenlunde fast i dagsplanen og rytmen, så hans indre ur ikke kommer alt for meget i ubalance. Du kan også med fordel medbringe voksiposen og putte ham i den, så hans putteritualer osv. er så ens som muligt. Jo mere genkendelighed jo bedre... Det kan også være en fordel at lade far tage over om natten, selvom jeres dreng også tager imod en flaske, så dufter far ikke af mælk, og I kan jo styre mængden i flasken...
Jeg håber, at du/I kan bruge dette lidt videre og at min dagsplan også giver lidt idé om, hvornår han er reelt sulten og hvornår han mere har brug for trøst og hjælp til ro. Hvis han får en flaske eller brystet sen aften f.eks kl 23.30, og i øvrigt følger dagsplanen, så burde han ikke have behov for yderligere mælk før kl ca. 05... Men han kan godt have behov for at mærke, at I er der og have brug for jeres hjælp til at finde fysisk ro og finde ud af at koble fra :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Glæder mig til at følge jeres lille familie!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.