Svar: Rejse og klapvogn
Kære du
Tak for dit brev og dine søde ord om mit virke :)
Det lyder skønt med en 3 ugers rejse, og naturligvis kan I tage jeres dreng med. Det kræver dog at rejsen bliver en del på hans præmisser, og der vil være lidt hensyn, som I er nødt til at tage :)
For det første vil han i en alder af 5.5 måned og tre uger frem nok begynde at have behov for lidt mere skemad. Han er jo så småt igang, så på det tidspunkt vil det være rigtig godt, hvis I kan forsøge at følge en nogenlunde ens dagsrytme, hvor han måske tilbydes skemad 3 gange dagligt - morgenmad, frokost og aftensmad. Det betyder, at I bor bo et sted, hvor I har mulighed for at lave lidt mad til ham, I skal sikre jer, at der er rent drikke vand (måske købe vand på flaske) osv. Da I også giver flaske, bør I koge vandet i flasken, når I er ude at rejse, så I bør medbringe en el-koger til rejsebrug, hvis ikke det findes, hvor I bor - og medbringe en rejseadaptor...
Han vil i den alder have brug for 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen - og det er vigtigt, at han har mulighed for at sove nogenlunde som han plejer og som han viser behov for :) Om en klapvogn kan bruges afhænger helt af typen af klapvogne - der fås jo mange forskellige typer, til mange priser og i mange kvaliteter.
En god klapvogn med solide hjul, et sæde, der er komfortabelt at ligge i, og som kan lægges helt ned, så han ligger fladt vil være rigtig godt. Der bør også være god affjedring, hvis I skal bevæge jer meget rundt på ujævnt terræn, han må ikke ligge og ...
... få stød op i ryggen, når han ligger i vognen... Er vognen god, lavet i et materiale, hvor han også kan "ånde" og ikke ligger og koger (alt efter hvor varmt det er, der hvor I skal hen), så kan I fint tage på ture og lade ham sove sine lure i den.
En mindre komfortabel klapvogn, som en helt simpel paraplyklapvogn vil jeg ikke umiddelbart anbefale, når han ikke er ældre. Selvom den kan klappes sammen og ikke fylder særlig meget, så vil den ikke støtte ham nok, og han vil sandsynligvis ikke være ret glad for at ligge i den særligt længe af gangen. Han risikerer også at få stød op i ryggen, fordi affjedringen ikke er god.. Denne type klapvogn fungerer bedst til museumsbesøg og til at komme de lidt større børn i, når de bliver trætte i deres små ben og har brug for en pause...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle paraplyklapvogne kan først bruges fra barnet er 6-8 måneder gammel og kan sidde selv. Producenterne bør oplyse dette i deres beskrivelse af modellen. Andre paraplyklapvogne kan bruges tidligere, de har god støtte og et ryglæn, der kan slås ned, er fint affjedret osv.
I må ud og se i lidt forretninger for at finde ud af, hvad der kan bruges til jeres rejse, og som kan passe til jeres drengs alder og behov for at sove i vognen flere gange dagligt. Samtidig med, at den jo skal kunne klappes sammen og ikke må fylde for meget, hvis I skal have den med hjemmefra... Det kan også nogle gange svare sig at købe brugt for I kan godt risikere, at der går noget i stykker under flyrejsen.. desværre...
Håber at I kan bruge dette lidt videre - og rigtig god rejse!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:
3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.
Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...
Viden om børn:
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.