Annonce

Annonce

Svar: Søvn, amning og gråd - 2 mdr.


1. marts 2017

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev, det er rigtig fint, at du skriver tilbage :)

Det lyder umiddelbart som om, at du har fint med mælk. Du fornemmer at mælken løber til og jeg kan læse ud af det du skriver, at du kan se mælk i mundvigene på jeres lille dreng, høre at han synker osv. Og han tager fint på. Det er rigtig fint.

Du skriver også, at han om dagen ammes efter behov hver 2-4 time og om natten sover han længere tid af gangen - også rigtig fint. Derfor lyder det ikke umiddelbart, som om, at han har behov for supplement på en flaske - men du kan naturligvis godt forsøge for at se om det vil give mere ro og mindre gråd...

Det du skal overveje er, at når han ikke er ældre end han er, så vil flaskegivning godt kunne stoppe din amning. Både fordi din mælkeproduktion styres af, hvor meget han dier hos dig, så jo mere flaske du giver, jo mindre mælk vil du producere og jo mindre mælk han får hos dig, jo mere vil han foretrække flasken. Det kan derfor være med til at starte en problematisk cirkel, hvis du gerne vil bibeholde amningen så længe som muligt.

Derudover så er det sådan, at det ofte er lettere at spise af en flaske, end at spise af et bryst - og der er derfor også en risiko for, at han vil foretrække flasken og afvise brystet, fordi han vil vælge den "lette løsning"...

Man kan give flaske på to måder:

1) Erstatte en amning med flaske. Det vil sige, at du i stedet for at amme tilbyder ham en flaske. Dette vil hurtigere ødelægge din amning fordi din mælkeproduktion meget hurtigt nedsættes.

2) Supplere en amning med flaske. Det betyder, at du starter med at amme og lader ham die hos dig - og lige derefter så tilbyder du ham en flaske, hvorfra han så spiser lidt mere og fyldes mere op. På den måde får du vist dit bryst, at der stadig skal produceres mælk.

Når han vågner efter en kort lur, så kan det både være fordi han har svært ved at skifte søvnstadie og være fordi han har en kraftig mororefleks - faldrefleks. Det har børn ofte i denne alder og lige når de er ved at falde godt i søvn, så giver deres krop et spjæt og de får vækket sig selv. Du kender det også fra dig selv, fornemmelsen af at falde og at kroppen spjætter - og hvor du kan sove videre, så vågner jeres dreng altså op, græder og har brug for ekstra hjælp til at falde i søvn igen... og nogle gange kan det være svært at falde i søvn igen.

Det kan også være fordi han ofte ikke falder i søvn med brystet, men spiser lidt tid før han puttes - på den måde, går der naturligt ikke så længe, før han er sulten igen. Hvis han derimod får mælk lige før han skal sove og fyldes godt op og falder i søvn med brystet, så er der ofte større sandsynlighed for at han kan sove et længere søvnstræk - og måske er det netop derfor natamningerne og søvnen fungerer godt :)

Du må gerne svøbe ham. Det at være svøbt vil give ham en følelse af at blive holdt og det vil nedsætte hans mororefleks, så han ikke så let får vækket sig selv. og du må meget gerne amme ham efter han er svøbt og derefter så flytte ham fra din favn og ned, hvor han skal sove.

Du må også meget gerne lægge dig med ham i dobbeltsengen, og amme ham liggende der, og så blive liggende hos ham, når han sover - og når han så efter 20-40 minutter betyder at smaske, virrer med hovedet, småklynke eller lignende, så er du parat med brystet, lader ham die og fylde sig lidt ekstra op igen - og derefter vil han så måske kunne tage et lidt længere søvnstræk.

Med hensyn til gråd og skrig, når han skal puttes, så kan dette sagtens skyldes, at du ikke helt rammer det tidspunkt, hvor han egentlig er parat til at sove - enten putter ham lidt for tidligt eller lidt for sent. Jf. bevidsthedstadier, som jeg tidligere har skrevet om:) Og her kan det faktisk også nogle gange hjælpe, at du netop lægger dig med ham i din seng, så han kan tumle lidt omkring, die lidt, slippe og pludre lidt, ligge og kikke sig lidt omkring og vil så måske søge brystet igen og derefter falde i søvn. Så han på den måde netop rammer tidspunktet, hvor han er parat og så I undgår for meget gråd lige før han skal sove.

Og når alt dette er sagt, så er der også nogle børn som de første måneder af deres liv virker til at have lidt overskudsenergi, som de lukker ud ved at græde, før de så sover. Her er der ...


Annonce

... ofte tale om gråd i få minutter og pludselig falder roen så helt over barnet og han sover så godt.. Så nogle børn græder altså før de sover - uden at man kan gøre så meget ved det og det er noget de ligesom vokser fra :) Oplever man dette skal man naturligvis udelukke andre årsager til deres gråd...

Jo længere en lur han har taget, jo længere vågenperiode vil han ofte kunne have efterfølgende - og jo kortere lure han tager, jo kortere vågenperioder... Derfor lyder det helt rigtigt, at han nogle gange ikke kan være vågen i mere end måske 1-1.5 time, før han skal sove igen. Og det er fint, at I putter ham og forsøger at følge hans behov og signaler.. MEN - I skal dog være opmærksomme på, at han ikke begynder at slatsove for meget hele dagen igennem og begynder at sove mange små lure af kun 20-40 minutters varighed. Det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at arbejde på at mindst en af lurene varer mindst 1.5 time, fordi han derved kommer igennem alle søvnens vigtige stadier. Og hvis du kan hjælpe ham til dette ved f.eks. at lægge dig med ham midt på dagen, så må du meget gerne gøre det :)

Nogle børn har så stor lyst til at følge med i verden, opleve, sanse og fornemme, at de overhører behovet for søvn og ro - og så bliver de meget hurtigt overtrætte, grædende og ekstra svære at trøste. Nogle børn sender også tydelige signaler og man er ikke i tvivl om, hvornår de er trætte, sultne osv. Hvor andre børn kan være rigtig svære at aflæse og hvor der ikke går ret lang tid fra et gab til barnet bare er rigtig træt - og derfor let bliver grædende. Og hvis det er svært at aflæse jeres dreng, netop fordi han er nysgerrig og rigtig gerne vil følge med, så er det helt okay, at I nogle gange vælger at se på klokken mere end på ham. Så selvom han ikke virker træt, så må I gerne begynde at gøre ham klar til putning, fordi han nu har været vågen så længe, at I kan regne ud, at han har brug for at sove - og dermed hjælpe ham til ro :)

Nogen har glæde af en slyngevugge, en babykøje, en hængevugge.. andre har glæde af en sansegynge, der hænges lavt hen over gulvet. Hvis han har brug for hjælp til at koble fra, når han skal sove, så kan det være en god idé med en form for vugge eller køje, der skærmer ham, hvor han ligger i en lille hule, kan blive bevæget og vugget og lullet i søvn, men samtidig føle sig holdt og beskyttet.. Hvis han derimod bedre finder ro ved at få lov til at ligge og kikke sig omkring og netop bliver træt, fordi han naturligt får sværere og sværere ved at fokusere - samtidig med at han så vugges stille - så kan en sansegynge eller lignende være en idé...

Nogen har glæde af beroligende lyde, livmoderlyde eller hvid støj. Det kan være en bamse, som afspiller lyd. Det kan også være en app som I downloader.. livermoderlyd, hjertelyd osv. kender jeres dreng jo fra tiden i maven og det kan derfor være trygt for ham. Hvid lyd er forskellige lydfrekvenser kombineret på en ensartet måde og hvor der ikke kommer nogen pludselige skarpe eller afbrudte lyde. Lidt ligesom når I står og hvisker "ssh-ssh-ssh"...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det kan også være en god idé, hvis I lader ham sove lidt afsides - det kan være i et værelse eller i haven imens I er i et andet rum. Så der er ro omkring ham. Han er stadig så lille at han kan have rigtig svært ved at lukke lyde ud og derfor hører han alt. Vi andre kan, hvis vi hører f.eks. radio synge med på en sang, men så kommer der lidt snak som vi ikke hører og så kommer der noget igen vi hører. Den evne til at lukke til og fra har jeres lille dreng endnu ikke og for at give ham ro og hjælpe ham med at sove godt, så vil det være rigtig fint at I en gang imellem stiller ham 'lidt afsides'.

Jeg vil anbefale dig især tre af mine bøger:

"Helens bog om gråd og trøst". I den kan I læse om når det lille barn græder, og hvad gråden kan betyde - og hvad I kan gøre ved det :)

"Helens bog om børn og søvn". I den kan I læse mere om hans søvn, og hvad I kan forvente med den alder han har, hvordan I kan skabe gode søvnrutiner mm.

"Helens bog om dit barns udvikling". I den kan I læse om, hvad der udviklingsmæssigt sker med ham lige nu og hvorfor han måske reagerer som han gør og hvad I kan forvente:)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex

Babysvømning

Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.

Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når jeg føler mig dum, så skriver jeg til dig, hvor saglighed, oplysthed og empati mødes på det smukkeste. Tak for det!

Hilsen
Mor på 39


Annonce