Svar: 3 mdr og afføring
Kære Mor til 2
Tak for dit spørgsmål :)
Jeg synes umiddelbart at 3-4 dage imellem afføringerne er længe, når jeres dreng er på fuld modermælkserstatning og ikke er ældre, end han trods alt er...
Du skriver, at han ikke er generet af det, men dog bruger han en del kræfter på at komme af med det - og det er naturligvis et skøn, hvor fast du synes afføringen bør være, og hvor meget han skal presse for at få det ud.. Det lyder lidt som om, at det næsten er for fast - det lyder lidt som modellervoks i konsistensen, hvor jeg tænker, at han måske ville trives bedre, hvis det var lidt løsere - uden at han på nogen måde skal have tynd mave...
Den gule Allomin er beriget med mælkesyrebakterierne Lactobacillus Reuteri og den anbefales til børn med moderat fordøjelsesbesvær. Den skulle kunne modvirke træg mave, problemer med mavekneb og skulle kunne give lidt hyppigere afføring - og det lyder som om, at han trives med den, men ikke som om at den har så stor effekt på afføringens konsistens og hyppighed...
Jeg vil lige nævne, at du skal sikre dig, at vandet er nedkølet til 40 grader, når du blander erstatningen. Hvis vandet er højere, så dræber du mælkesyrebakterierne, og så får din dreng ingen glæde af dem... bare en tanke :)
Jeg vil også lige nævne, at grønlige afføringer er normale :)
Hvis du skønner, at han vil have glæde af lidt laktulose, så tænker jeg, at du kan forsøge det og så se, hvordan han reagerer på dette. Han må ...
... få 1 ml pr kg han vejer, fordelt over to doser, så hvis han f.eks. vejer 6 kg, så kan han få f.eks. 3 ml morgen og 3 ml aften. Du bør give ham laktulose direkte i munden og ikke i flasken, da det er noget sukkerholdigt stads, som let kan klistre faste på indersiden af flasken eller i flaskesutten, og så får han ingen glæde af det. Derfor direkte i munden. Og du kan starte med at give ham f.eks. 1.5 ml x 2 og så kan du justere dosis lidt op eller ned efter, hvordan han reagerer på det.
Laktulose virker ved at gøre afføringen blød og det "smører lidt", så det bliver lettere for ham at komme af med afføringen. Laktulose virker ikke med det samme, men over lidt tid, og derfor er det godt at give det netop morgen og aften. Det er altså ikke sådan, at 10 minutter efter han har fået det, så er der gang i maven, du skal lige give det tid til at virke:)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle afføringsmidler virker på tarmperistaltikken, altså tarmbevægelserne, og de kan derfor medføre en doven tarm, hvis man bruger dem over længere tid. Derfor anbefales de normalt ikke til små børn og give det, så er det i samarbejde med lægen.
Man kan også bruge Movicol til små børn, men dette er altid lægeordineret til børn under 2 år. Så hvis du sønner, at han kan have glæde af lidt afføringsmiddel, så vil det være rigtig fint at forsøge med laktulose, og hvis dette ikke virker, så kan I tale med lægen om, hvad I så skal gøre fremadrettet :)
Håber du kan bruge dette lidt videre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...
Viden om børn:
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.