Svar: Udmalkning
Kære R
Tak for dit brev :)
Det er dejligt, at du forsøger at holde gang i din amning og gerne vil give din dreng din egen mælk på flaske.. Det er prisværdigt, og jeg kan godt fornemme, at det betyder meget for dig, at din dreng får din mælk - det forstår jeg godt.
Jeg vil dog sige til dig, at nu hvor din dreng er 4 måneder gammel, så er det helt naturligt, hvis han begynder at få behov for lidt anden mad, og jeg synes du skal overveje, hvor meget du kæmper og hvorfor. Det er rigtig hårdt arbejde at skulle malke ud ved siden af at du ammer, og det er vigtigt, at dagen ikke kun går op i amning, udmalkning og antal milliliter. Det er vigtigt, at han tager på som han skal og det er vigtigt, at du også har kræfter og overskud til blot at være sammen med ham, lege med ham, pludre med ham, opleve verden sammen med ham. Den gode mor sidder ikke i brysterne, hun er i hjertet... :)
Da du ammer og gerne vil malke ud både for at øge din mælkemængde og også for at have ekstra mælk til din dreng, så vil jeg anbefale dig, at gøre to ting. Du kan malke ud mellem to amninger, på de tidspunkter, hvor din dreng sover. Det vil vise din krop, at der er behov for mere mælk, og produktionen sættes op. Hyppigheden øger mælkemængden. Eller du kan vælge, at malke ud på det ene bryst samtidig med, at du ammer ham på modsatte bryst - det kan øge din mælkeproduktion at "dobbelt-amme/udmalke" og samtidig sparer du tid...
Jeg vil ikke umiddelbart anbefale dig at malke lidt på begge bryster hele tiden for på den måde at øge din mælkemængde ekstra. Jeg kan godt se, hvad du mener, men jeg tænker, at hvis du hele tiden skifter, så er det svært helt at vide, hvor meget vandholdig mælk du får ud, og hvordan du reelt får tømt brystet, og det er vigtigt, at din dreng få så fuldt et bryst som muligt, når han ammes, så han har mulighed for at få alle dele mælk med ud... derfor tænker jeg, at det må være bedre, at du ...
... lader ham "tømme" et bryst. Og med brystpumpen kan du f.eks. malke ud på modsatte bryst f.eks. imens du ammer ham eller kort efter han er ammet og puttet til at sove - så du når at danne ny mælk til ham, når han så vågner af en lur og atter har brug for at die...
Du skriver, at du både har ammet og malket ud siden slutningen af januar - og at der kommer alt mellem 20-110 ml ud hver gang - alt efter tidspunkt på dagen og hvor meget han har spist. Det lyder umiddelbart helt naturligt og fint.. Det undrer mig dog lidt, hvis du malker ud og har gjort det så længe - og din dreng stadig ikke tager nok på og stadig virker ekstra sulten - og jeg kan derfor godt forstå, at du nu spørger om det virker...
Hvor er din sundhedsplejerske henne? Har hun set din drengs sutteteknik? For det spiller naturligt også ind på din mælkeproduktion, hvordan din dreng dier, om han har rigtig fat og arbejder rigtigt med brystet... Har du haft eller har du problemer med sår på brystet? Svamp på brystet? Brystbetændelse? Det kan altsammen spille ind på din mælkeproduktion...

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvor meget flaske giver I jeres dreng? Får han ofte flaske i stedet for at blive ammet? Jo mere flaske du giver, jo mindre mælk vil du producere - og du kan ikke stimulere til samme mælkeproduktion ved at malke ud, som din dreng kan stimulere til ved at die. Det kan være rigtig svært at opretholde tilstrækkelig mælkeproduktion, hvis du malker mere ud end din dreng dier hos dig...
Jeg synes derfor at det, som jeg også startede med at skrive, er vigtigt at finde ud af, hvorvidt du skal fortsætte med amning, udmalkning osv. Måske ville det være en hjælp at give ham et par flasker erstatning i døgnet, sikre ham den ekstra mæthed som måske også ville gøre, at han begynder at tage på igen... Og derudover kunne du så stadig amme ham...
Jeg kan godt fornemme, at det er hårdt og svært - og sender dig et knus på vejen :)
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
Viden om børn:
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.