Svar: Overtøj til baby 10 måneder
Hej med dig
Det lyder rigtig fint med en uldkøredragt og uldfutter og uldhue - når du mærker ham i nakken, så virker han varm og tør, og det er netop udtryk for, at hans påklædning passer til årstiden og ham :) Hvis han var våd og svedig i nakken, så var det tegn på, at han havde for lidt tøj på. Hvis han var kold i nakken, så skulle han have mere tøj på.
Man kan sagtens bruge flyverdragter til små børn, der findes flyverdragter beregnet til babyer, som er lavet i f.eks. blødt dun-materiale som babyen fint kan sove i. Ofte har disse flyverdragter dobbelt lynlås, så de er lette at åbne og lægge babyen ned i, ligesom de kan have dunfutter og luffer, der kan knappes af og på. Det fungerer fint :)
Det lyder også rigtig fint med en ulddragt - den er blød og holder ham varm over hele kroppen, både på benene og på overkroppen. Men med den alder din dreng har nu - og med foråret, som vi går i møde, så tænker jeg at på sigt vil det være rigtig fint, at du køber ham en lille blød jakke, som han f.eks. kan have på, når du handler i Netto, og han skal sidde i indkøbsvognen :) Jakken kan være vindtæt og have almindeligt foer eller fleecefoer - nogle gange kan man købe jakker, hvor foret kan tages ud, så jakken kan bruges i længere tid, i takt med at det bliver varmere i vejret... Det er en god idé at vælge en jakke med lynlås/åbning foran (ikke anorak), fordi du så kan åbne den, når I er i butikken, hvis han får det for varmt...
Hvis han er i dagpleje/vuggestue eller skal i løbet af de næste par måneder, så kan det også være en god idé med softshell tøj, regntøj eller termotøj. Du kan tale ...
... med dem om, hvad de foretrækker. Det kan være et par overtræksbukser og så en jakke til - og jakken kan du så bruge i hverdagene - bukserne kan være praktiske, hvis han kravler rundt på jorden, skal prøve at hoppe i vandpytter osv....
Du skal prøve at se lidt på, hvad du selv har på. Og naturligvis medtænke, at han stadig er så lille, at han ikke registrerer og ikke siger til, hvis han fryser, samt at han måske ligger meget stille, når han ligger... Men din egen påklædning kan være en god rettesnor. Det betyder, at de dage, hvor du selv tager den ekstra tykke vinterfrakke på, halstørklæde, hue og handsker - så vil han også have brug for mere tøj for at holde sig varm. Men når du begynder at skifte vinterfrakken ud med en forårsjakke, en tyk trøje eller lignende. Når du ikke længere har brug for halstørklæde, hue og handsker, så er det ofte også tid til at lette lidt på din drengs påklædning :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og med den alder han har, så kan han stille og roligt godt begynde at have et par lange bukser på og så en jakke, så han f.eks. kan sidde i indkøbsvognen, når I handler. Han behøver ikke være i en pose eller i en sovedragt, og turen fra bilen og ind i butikken er forholdsvis kort. Men i barnevognen, når han skal sove ude, er det stadig rigtig godt med soveposen omkring ham, så han ligger dejligt puttet :)
Og når han begynder at rejse sig, tage sine første skridt ud i verden, skal til at gå lidt rundt udenfor.. så skal han også have sine første sko.. Så i løbet af de næste måneder, så sker der altså nye ting i forhold til påklædning :)
Håber du kan bruge dette videre - og rigtig god shopping :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udstyr:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...
30. september 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen Graviditeten skrider fremad og vi er efterhånden ved at have styr...
2. september 2024 | Udstyr | 7 mdr.
Kravlegård, højstol og daglig gåtur i bæresele?
Kære Helen Jeg vil gerne høre, hvad din holdning er til...
6. august 2024 | Udstyr | 5 mdr.
Kære Helen Vores datter er nu 5.5 måned gammel og efterhånden en stor pige...
Viden om børn:
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.