Svar: Hjem fra vuggestue - 10 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev og dejligt at høre, at du har læst min bog, tak :)
Det er rigtig dejligt, at du tænker over, hvordan du kan skabe en god eftermiddag derhjemme - med den alder din dreng har, så er det naturligt svært at forholde sig til den skiftende hverdag, de mange nye rutiner, voksne, børn, det højere lydniveau og alle oplevelserne - og han er stadig så lille, at han ikke forstår, hvor du er - ligesom han ikke kan spørge, hvornår du kommer igen.. Så hverdagen er på mange måder overvældende for ham :)
Derfor er rolige eftermiddage en rigtig god idé. Det betyder, at det vil være rigtig godt, hvis I kan undgå at skulle en masse om eftermiddagen - når han har fri fra vuggestue, så skal I være hjemme og slappe af.
Han kan godt hav ekstra behov for fysisk kontakt og nærhed. Det kan være godt at sidde lidt med ham på skødet, så han kan mærke, at du er der for ham og ikke lige forsvinder. I kan sidde og kikke i billedbøger, gerne med fotografier af ting, som han kender fra hverdagen og du kan sætte lidt ord på billederne "sut", "hund", "vov-vov", "fugl", "pip-pip" osv.
Han er også i separationsfasen lige nu, så det kan være ekstra vigtigt for ham at se dig, sørg derfor for, at han er i nærheden af dig. Han kan f.eks. ligge på et tæppe på gulvet og kikke på dig derfra - eller han kan sidde i sin høje stol og være med imens du gør aftensmaden klar - så han hele tiden kan følge med i, hvad du laver og hvor du er.
Han må også meget gerne ligge og tumle rundt på gulvet for sig selv, øve sig i at kravle, rejse sig ved tingene, forsøge at holde balancen. Du behøver ikke sidde med ham hele tiden. Han vil måske synes, det er dejligt netop at sidde lidt for sig selv - så du skal hele tiden prøve at vurdere, hvornår han har brug for dig og naturligvis så være der for ham, og hvornår det er rigtig fint for ham at være lidt for sig selv :)
Hvis I er hjemme mellem 15-16, så vil han måske have brug for lidt mad. Eftermiddagen kan godt blive lidt lang for ham, hvis I spiser ...
... omkring kl 18, så et mellemmåltid vil nogle gange være en god måde også at lande på. Sæt ham i den høje stol ved bordet og lad ham få lidt frugt, bær, en bolle, lidt kogte grøntsager eller lignende - og på den måde finde ud af at lande.. og efter lidt tid, vil han så sandsynligvis vise tegn på at ville op og er parat til så at lege lidt selv :)
For børn i 10 måneders alderen, så er gentagelseslege ofte rigtig gode. Det er f.eks. sange med fagter, musik at danse til, klappe kage, borte-tit-tit. Det er også godt at værew sammen med ham på gulvet og lade ham opleve glæden ved at bevæge sig. I kan kravle rundt, lege gemmeleg, bygge hule, som han kan kravle ind i. Det er også en god idé at trille bold imellem jer og trille bolden i forskellige retninger, som han så skal forsøge at følge...
Det kan også være sjovt , det er sjovt at slå på tromme eller lege med andre ting, som kan give lyd. Simple puttekasser kan være en idé - også gerne typer, hvor han f.eks. skal slå med en stor hammer eller lignende, for at få en bold til at løbe igennem... ringpyramider og bøtter der kan stables kan også være en idé nu. Aktivitetstativer, hvor han skal trykke eller dreje på knapper for at få ting til at ske, kan også være en mulighed og noget, som han måske kan sidde og underholde sig selv lidt med :)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis han er glad for at rejse sig og måske er begyndt at gå lidt rundt, så kan det være en god idé med en gåvogn (IKKE en gåstol), som han kan skubbe foran sig, evt. med et par mursten i, så den ikke løber fra ham...
Det kan også være en god idé at I bruger lidt tid udenfor. I kan godt gå på opdagelse om eftermiddagen - uanset hvordan vejet er. Hvis det sner, så er det spændende at stå i sneen og mærke på sneen. Hvis det regner, så kan det være spændende at gå igennem en vandpyt. Hvis solen skinner er det også rart... Du kan løfte store sten, en træstub eller lignende, og I kan kikke på regnorme, snegle, biller... :)
Håber du kan bruge disse idéer lidt videre - fortsat held og lykke med ham :)
Og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...
10. februar 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Bekymring for sproglig og motorisk udvikling
Hej Helen Jeg skriver da jeg er bekymret for min søn. Han er idag 9...
6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...
Viden om børn:
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Børnevaccinationsprogram
I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:
3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1
5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2
12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3
15 mdr.: MFR 1
4 år.: MFR 2
5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder