Svar: Barn vil ikke spise

---

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge.

Der er naturligvis ikke tvivl om, at amningerne og jeres datters indtag af mælk påvirker hendes appetit i løbet af dagen, og at hendes mælkeindtag faktisk gør det muligt for hende at "klare sig igennem dagen" uden egentlig at spise, men mest at drikke...

Du skriver, at du ammer hende om eftermiddagen og altid tidlig morgen, derudover ammes hun om aftenen, når hun skal sove og ofte også mellem 1-3 gange i løbet af natten. Det betyder højst sandsynligt, at jeres datter indtager 1000 ml mælk i døgnet, måske mere, og det vil naturligt mætte hende så meget, at hun ikke føler behov for at spise mere sufficient mad.

Derudover tænker jeg, at med den alder hun har nu, så er det faktisk meget svært at vænne hende fra amningen og få hende til at spise mere rigtig mad.

Det er sådan, at man taler om forskellige vinduer for, hvornår vi bedst lærer forskellige ting. På visse tidspunkter i vores liv, står vinduerne åbne og her lærer vi bedst, men vinduerne kan lukke mere og mere i - og jo mere lukket vinduet er, jo sværere har vi ved at lære. Og i forhold til mad, så siger man at vinduet især står åbent i 7-8 måneders alderen. Netop i denne alder, vil mange børn have en naturlig lyst til at undersøge ved at komme i munden - og derfor er det lettere at få børn til f.eks. at smage på mad i netop denne alder...

I takt med at barnet bliver ældre, så lukkes vinduet mere og mere i og det bliver derfor sværere at introducere nye fødevarer for barnet, jo ældre barnet er. Det betyder dog ikke, at man ikke kan - det betyder blot, at det kan være lidt sværere at vænne barnet til ny smag og konsistens :)

Derudover så er det sådan, at når børn bliver 18 måneder til 2 år, så vil de fleste børn begynde at blive langt mere skeptiske overfor mad, som de ikke kender. Man kalder det fødevare-neofobi. Ordet "fobi" betyder frygt, at man er bange eller utryg ved noget. Ordet "neo" betyder ny. Så når man har en "neofobi", så er man bange for det nye, og når man har en fødevare-neofobi, så er man utryg ved eller skeptisk overfor mad, som man ikke kender.

Man siger at helt evolutionært, så har børn har kunne finde mad i naturen fra de var 1.5-2 år gamle og deres neofobi har tjent om beskyttelse mod ...

---

---

... giftig eller dårlig mad. Børn har altså skulle være tilbageholdende overfor fremmed mad eller mad med anderledes smag - og sådan er det stadig. Jeres datter er nu 20 måneder gammel og det er derfor meget svært at vænne hende til ny mad, nye smage, nye konsistenser...

Og jeg tænker et eller andet sted, om ikke I måske har brug for mere direkte hjælp for at komme igang. Det kunne være en idé at tale med jeres læge om, hvordan I skal forholde jer, og lægen vil også kunne henvise jer videre, alt efter hvad problemstillingen skønnes at skyldes... Der er også mulighed for at søge hjælp i privatregi. Der findes f.eks. ergoterapeuter der har specialiseret sig i børn og spiseproblemer...

En del af hjælpen/behandlingen kan f.eks. være at finde ud af, om jeres datter har nogle sanseintegrationsproblemer, som gør, at det med maden er særligt svært for hende. Når vi spiser, så bruger vi jo vores sanser - både smagssansens, følesansen, lugtesansen og synssansen, og hvis jeres datter er lidt udfordret i sit sanseapparat, så kan det være svært at spise. Nogle børn har svært ved at fornemme madens konsistens, andre børn reagerer på madens temperatur. Nogle børn holder maden i munden længe og har svært ved at tygge den, andre børn tygger og tygger og har svært ved at finde ud af at synke maden og atter andre sluger maden uden at tygge og skyller maden ned med væske...

---

---

---

Det kan også være relevant at lave en mundmotorisk vurdering af jeres datters alder - måske kan hun ikke tygge og spise, som man normalt ville forvente af et barn på 20 måneder og skal derfor have tilbudt mad, som passer til hendes mundmotoriske alder. Det er vigtigt at finde ud af, hvad I skal servere for hende, som hun rent faktisk kan spise, så hun får nogle små succesoplevelser med mad og oplever, at det faktisk kan være dejligt at spise...

Og så vil det naturligvis være relevant at finde ud af, hvordan hendes kost bør sammensættes, så hun får de næringsstoffer, som hun har brug for og her under lave nogle aftaler med f.eks. lægen om, hvor meget hun kan ammes, og hvor meget du bør skrue ned for hendes mælkeindtag....

Det lyder altså for mig som om, at I er et sted, hvor I er nødt til at få noget helt konkret hjælp til jeres datters spisning og jeg synes, at i første omgang bør I drøfte situationen med jeres læge :)

Håber I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---