Svar: Ligge på maven
Hej med dig
Tak for dit brev - det er rigtig fint, at I får jeres dreng tjekket igennem, så I sikrer jer, at han ikke har nogen spændinger eller andet i nakken og ryggen, som kan genere ham :)
At han protestere mod at ligge på maven og også mod at få hagesmæk på, kan dog sagtens hænge sammen med hans alder og det udviklingsspring, som han går igennem netop nu. Han er ikke længere et spædbarn, men en aktiv lille baby og hans lyst til at opleve og følge med i, hvad der sker omkring jer er stor.
Måske kan du mærke, at han nogle gange virker mere pylret og klyngende, end han tidligere har gjort. Det handler blandt andet om, at han nu begynder at kunne se længere og han fornemmer rummet, som I er i. Han kikker efter far eller andre der kommer ind af døren, når du sidder med ham på skødet, han pludrer og griner til dem der sidder på den anden side af bordet og han skelner nu mere og mere tydeligt mellem om han er hjemme eller ude, i favn hos mor eller i favn hos en anden... Børn i denne alder kan godt vægre sig mod fremmede - f.eks. bedsteforældre, der gerne vil holde ham. Han kan stikke i et hyl, hvis de forsøger...:)
Han begynder også at bruge sine motoriske færdigheder mere bevidst. Fra blot at kunne gribe omkring sit legetøj, så begynder han nu at se på legetøjet, række ud efter det, få fat i det og ryste det og putte det i munden.
Han begynder også at bruge sine lyde, pludrer mere og mere varieret, øver sig med sin tunge, pludrer mere og mere i dialog og har flere og flere verbale lyde i sit repertoire. Og det er rigtig sjovt for ham at pludre med dig og andre, eller måske pludre til lyspletten på væggen, der bevæger sig....
Og det er naturligvis rigtig svært at gøre alt dette - følge med, i hvad der sker, pludre med andre osv. når man ligger på maven og kikker ned i gulvet - og det kan godt være forklaringen på, at han lige nu protesterer rigtig meget mod at være på maven. Han vil hellere op og følge med :) Det er dog stadig rigtig godt, at I lægger ham på maven dagligt, fordi det er fra maveliggende stilling, han lærer at trille omkring og også begynder at dreje om sin egen akse og begynder at krybe.... Og nogle gange er det okay, at han bliver lidt sur - han skal naturligvis ikke være ulykkelig, men det at han kan blive frustreret kan nogle gange godt gøre, at han pludselig får mobiliseret de kræfter der skal til, for at han finder ud af ...
... at vende sig...
Derfor behøver du ikke hjælpe ham med det samme, prøv at trække tiden lidt og se, hvad der sker, ligesom du naturligvis gerne må hjælpe ham ved at puffe lidt til ham, så han finder ud af at trille omkring osv.
Du kan lave bevægelege med ham:
- Grib omkring hans hænder og håndled og lad ham selv trække sig op fra rygleje - det er godt til at styrke hans arme, og han skal også kunne holde sit hoved selv.
- Støt om hans lægge og bøjede knæ og hofte, og hjælp ham med at dreje underkroppen fra side til side.
- Hjælp ham med at dreje om på siden, både fra mave til ryg og fra ryg til mave - evt. ved at vise ham noget interessant legetøj, som han følger. Når han begynder at gøre det selv, så er det fint - læg ham tilbage og lad ham gøre det igen og igen.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
- Hjælp ham med at få fat i sine tæer, når han ligger på ryggen og derfra trille videre om på siden og maven. Giv ham evt. ranglesokker på, så fødderne bliver interessante :)
- Lav cykelbevægelser, hvor han selv er med til at cykle med sine ben, imens du støtter om underbenene
Det er også nu, at du kan begynde at synge sange med fagter for ham. Det er tiden at finde de gamle børnesange frem som 'hjulene på bussen', 'Lille Peter Edderkop' osv. hvor du bruger dine hænder og også hans krop, imens du synger.
I den her alder kan legetøj hurtigt virke kedeligt og han mister hurtigt interessen - det er ofte mere spændende at kikke sig omkring fra dit skød eller din arm :) Prøv dog om du ved at skifte legetøjet ud en gang imellem, så det ikke er det samme, han kikker på hver dag, kan få ham til at synes det er okay også at ligge lidt for sig selv og dermed ligge lidt på maven :)
Legetøj kan være: dig selv, din dreng (brug kroppen), rangler, bidedyr, noget med lys og lyd, bolde (f.eks. med vand i, eller kantede bolde eller bolde med lyd, når de triller). Det kan også være en stor badebold, aktivitetscenter, køkkenting (piskeris), bagepapir til at krølle, spejl, gyngeture i luften og andre lege med bevægelse. Du kan lede efter legetøj som passer til børn i 4-6 måneders alderen og se om ikke noget vil interessere ham lidt.
Du kan også overveje om du skal gå til noget babygymnastik med ham eller måske til babysvømning en gang om ugen - noget hvor han bruger sig selv både motorisk og mentalt :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...
10. februar 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Bekymring for sproglig og motorisk udvikling
Hej Helen Jeg skriver da jeg er bekymret for min søn. Han er idag 9...
6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...
Viden om børn:
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor