Svar: Seng til tumling
Hej Christina
Tak for dit brev :)
De fleste børn vil, når de er omkring 2.5 år gamle, selv begynde at protestere over tremmesengen. De vil ikke ligge bag tremmer og begynder at klatre over og gå ind i stuen - og når barnet selv forsøger at "bryde ud" af sengen, så er det tid til en åben seng.
Hvad man derefter skal skifte til afhænger lidt af, hvilken løsning man har valgt. Nogle tremmesenge er jo lavet sådan, at de kan forlænges, tremmerne kan fjernes, og der kan komme en større madras i - så sengerammen egentlig er den samme, men sengen bliver til en juniorseng og kan således bruges i længere tid.
Har man en tremmeseng, som ikke er beregnet til større børn, og som er en lukket seng, så kan man skifte til en åben seng - og nogle vælger så en juniorseng, andre en "voksenseng" - valget må afhænge lidt af, hvad type seng man leder efter, og hvor uroligt ens barn sover.
Til et barn der sover uroligt, vil det være rigtig godt, hvis sengen har en sengehest, som sikrer, at barnet ikke bare lige kan trille på gulvet. Men hvis barnet sover nogenlunde roligt, så kan man også vælge en løsning, hvor der er en sengeramme, som madrassen ligger nede i, så der stadig er en kant, men uden at der er tale om en decideret sengehest... som en karlekammerseng. Det kan godt have et voksenmål og dermed være en seng, som barnet kan bruge i længere tid.
Jo yngre barnet er, når man skifter til en åben seng, jo bedre vil en juniorseng måske være, fordi den kan ...
... være lidt mere sikker for barnet at ligge i på grund af sengehesten. Jo ældre barnet er, når man skifter til en åben seng, jo mere vil man kunne skifte direkte til en voksenseng. Jeg ville dog ikke anbefale f.eks. en boxmadras med ben, fordi barnet let kan falde ud af den, da der ikke er nogen kanter... Det handler meget om sikkerhed, og børn i 3 års alderen kan godt begynde at gå i søvne og bevæge sig ind til forældrene om natten, og så er det vigtigt, at de ikke falder og slår sig.. derfor anbefales f.eks. høje senge /køjesenge normalt heller ikke til børn, der er under skolealderen....
Med hensyn til madras, så vil jeg anbefale at vælge en skummadras eller latexmadras. De passer ofte til barnets vægt (børn vejer jo ikke så meget og har ingen glæde af at ligge på f.eks. en springmadras med fjedre) og derudover er de ofte lavet sådan, at de giver kroppen mulighed for at ånde, så fugt og sved kan transporteres væk.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan være en fordel med et vaskbart betræk - det er dog min erfaring, at det kan være rigtig svært at komme på madrassen igen efter vask! Så kan det være bedre at lægge rullemadras på, som kan vaskes, hvis barnet kommer til at tisse, kaster op eller lignende om natten... I perioden, hvor man træner renlighed eller hvis barnet har problemer med ufrivillig natlig vandladning, kan man bruge vådliggerlagen, det øger også madrassens holdbarhed lidt...
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udstyr:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...
30. september 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen Graviditeten skrider fremad og vi er efterhånden ved at have styr...
2. september 2024 | Udstyr | 7 mdr.
Kravlegård, højstol og daglig gåtur i bæresele?
Kære Helen Jeg vil gerne høre, hvad din holdning er til...
6. august 2024 | Udstyr | 5 mdr.
Kære Helen Vores datter er nu 5.5 måned gammel og efterhånden en stor pige...
Viden om børn:
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...