Brev:
Krig på puslebordet
Hej Helen
Vores lille dreng på 20 måneder er begyndt at udfordre os lidt, og vi skriver nu til dig igen, fordi vi ikke er helt sikre på om vi griber det rigtigt an.
Sagen er den, at han går fuldkommen amok på puslebordet. Det starter allerede, når vi nærmer os det. Han holder fast, trækker benene op og begynder at græde, men dog ikke den rigtige, ulykkelige gråd. Der er ingen tvivl om, at han ikke vil være på bordet. Så snart vi lægger ham, vender han sig og prøver at komme ned. Hvis vi vender ham, løfter og lægger ham tilbage eller prøver at holde ham fast, skriger og græder han, og han bliver meget frustreret over, at vi gennemtvinger vores vilje.
Vi håndterer det ved at forsøge at rumme hans frustration, men samtidigt holde fast i, at det altså er det her, der skal ske. Vi taler roligt, italesætter situationen, forklarer hvad der skal ske og at det altså er nødvendigt - egentlig mest for, at han kan høre på vores stemme og se på vores kropssprog, at det er ufarligt. Vi har legetøj, bøger, lader ham holde cremen, musik, men det virker sjældent.
Det er en smule lettere for mor at tale ham til ro, og når først han er rolig, er der ingen problemer.
Har du nogle gode råd? Vi tænker, at det handler om, at han er ved at udvikle sin ...
... selvstændighed.
Lidt i samme stil har far problemer om morgenen. Når vi står op, går vi ind i stuen og tænder for yndlingstegnefilmen og sidder sammen med ham. Når det er mor, går der 10 min og så kravler han selv ned og finder legetøj, og jeg kan gå ud og lave morgenmad til ham. Men far må overhovedet ikke forlade sofaen. Han skriger og græder og vil op og sidde igen. Og så bliver far lidt længere.
Jeg oplever det meget sjældent som mor og kan bedre distrahere ham. Jeg lader ham heller ikke bestemme over mig, men det er lidt svært at vejlede far, når jeg ikke oplever det samme. Har du nogle gode råd til, hvordan han skal håndtere konflikten?
Til sidst vil jeg bare sige tak for putteråd. Vi har tidligere spurgt dig til råd om at få ham i egen seng, og vi kan nu lægge ham til at sove i sin egen seng i vores soveværelse, når han har fået sin godnathistorie, og så står mor og lægger tøj sammen eller stryger, og den lille fyr falder i søvn - uden at ligge i mors arme, uden at nulre fingre og nede i sin seng. Jeg er SÅ stolt af ham (og af os!). Hvornår han kommer på eget værelse, ved jeg ikke. Er der nogle tidspunkter, der er bedre end andre, nu hvor han er blevet 20 måneder?
Vi glæder os til at høre fra dig.
De bedste hilsner
Hectors mor og far
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.
Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...
9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire