Svar: Putning og vuggen - 4 mdr.
Kære Katrine
Tak for dit brev og hvor dejligt at høre, at I har fået vænnet lille Leonora fra slyngevuggen - det ved jeg fra dine tidligere breve, at I har arbejdet meget på, og at det har betydet meget for jer, så det er jo bestemt et fremskridt :)
Og jeg synes faktisk ikke, at det lyder så problematisk, at du lige nu vugger hende. Man kan sige, at hun naturligvis stadig er afhængig af bevægelse og af at være i din favn, når hun skal sove, men du fortæller, at hun nogle gange vugges træt - og altså ikke altid i søvn - og derefter kan du putte hende i tremmesengen, hvor der lige går 5-10 minutter og hun så sover. Samlet går der ikke mere end 10 højst 15 minutter, og så sover hun. Det lyder fint.
At hun nogle gange skal vugges lidt længere tid og flyttes sovende - sådan tænker jeg, at det er nødt til at være lige nu. Det er vigtigt, at hun falder trygt i søvn og forbinder det at sove med noget rart. Men de fleste gange vil det være godt, hvis hun kan nå at blive puttet i tremmesengen, før hun sover helt, så hun lærer at forbinde sin seng med stedet, hvor hun sover.
Jeg kan ikke huske, om jeg har nævnt det før - men man kan købe f.eks. Brio Bedrockers, som kan sættes på sengens ben, så du kan vugge/vippe sengen lidt, når hun skal sove, og på den måde stadig give hende lidt bevægelse, selvom hun ligger i sin seng...
Det vil dog være rigtig godt, hvis du kan forsøge at minimere behovet for vugning mere og mere. Hun bliver jo, som du selv skriver, fysisk tungere og derfor sværere og sværere for dig at sidde med. Prøv derfor når du sidder og hopper med hende på pilatesbolden, om du kan gøre det mindre og mindre. Ligger hun stille i din favn og kikker, så sidder du så stille som muligt. Begynder hun at småklynke, så hopper du lidt med hende og lige så snart hun er stille, så sidder du atter stille. På den måde kan du lære hende, at hun ikke behøver være i bevægelse hele tiden, men at det kan være okay også at ligge og kikke.
Det kan også være en god idé at udnytte det at hun får flaske og nogle gange prøve at give hende flasken imens hun ligger i tremmesengen, så hun ikke oplever skiftet fra din favn og ned i sengen - fordi hun godt kan reagere på dette skift. Du bør elevere hendes hovedgærde, så hun ikke ligger helt fladt, men du kan altså godt putte hende og lade hende få flasken ...
... liggende. Når og hvis hun lærer at falde i søvn på denne måde, så vil det også være lettere for far at tage over. Far kan give hende flasken, stå ved hende, berolige hende med hænder, nærhed osv. og mor være i et andet rum imens... Hvis hun er eleveret, vil hun måske på sigt kunne komme af med en bøvs selvom hun ligger i sengen og uden at hun behøver komme op...:)
Ellers er det sådan, at for at få far mere og mere på banen, så vil det være rigtig godt, hvis far kan gøre nogle af alle de ting, som leder op til putning. Skifte hendes ble, give hende nattøj på og gøre hende klar til natten, give hende flaske osv. og først derefter tager mor så over. Hvis du ikke er hjemme en dag vil det være lettere for far at putte hende, hvis hun er vant til at det netop er far, som gør alt det, som leder op til putning.
Når hun bliver 8 måneder og ældre, så vil det ofte være en god idé at introducere en bad om aftenen efterfulgt af en godnatgrød. Også dette kan far gøre og det kan være deres faste ritual - og på den måde kommer far naturligt til at tage mere og mere over i forhold til det, som foregår om aftenen og omkring putningen :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Giver far hende flaske i løbet af dagen? Jo mere hun er vant til at far giver flaske, så vil hun naturligt også bedre acceptere, at far giver flasken, når hun skal sove. Prøv derfor også at lade far komme på banen i dagtimerne - og også meget gerne i situationer, hvor lillepigen ikke er alt for træt, så hun har mere overskud... Hvis det er dig, som går hjemme på barsel og som derfor er omkring jeres datter 24/7, så bliver det naturligt dig, din måde at gøre tingene på, jeres fælles rutiner, som gør jeres datter mest tryg og med den alder hun har nu, så bliver hun mere og mere bevidst om, hvor I er, hvem der gør hvad og hvad der generelt sker omkring hende - og kan derfor også protestere mere, hvis det ikke er mor... Derfor er det vigtigt, at I generelt er opmærksomme på at far kan det hele og naturligt kan gøre det hele - når far er hjemme, og der er mulighed for at det netop er far :)
Derudover vil jeg anbefale dig at give din mand "Helens bog til far" :) Det er min nyeste bog og en bog som rigtig mange fædre har efterspurgt - og som netop handler om alt det, som far naturligt kan, og hvad far rolle er :)
Rigtig meget held og lykke fortsat - og fortsat god weekend :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.