Svar: Putte problemer
Kære du
Tak for dit brev - jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)
Det er for det første vigtigt, at I sikrer jer, at jeres drengs puttetidspunkt passer til hans alder, hans søvnbehov og den rytme, som han har i løbet af dagen. Børn i denne alder vil ofte have brug for ca. 12.5 times søvn i døgnet. Ofte fordelt sådan, at han sover en middagslur på f.eks. 1.5-2 timer og så sover en nattesøvn på ca 11 timer... Sover han f.eks. en længere middagslur på 2.5 time, så vil han kun have behov for ca. 10 timers nattesøvn... I er derfor nødt til at se lidt på, hvornår han står op og hvor lang hans middagslur er - og derudfra regne jer frem til, hvornår han så skal puttes. Hvis han f.eks. starter dagen kl 07 og sover 2 timer til middag, så skal han ikke puttes før ca 20.30 - og hvis I så putter ham allerede kl 19-19.30, så kan han naturligt ikke falde i søvn der...
Derudover, så er det sådan, at de fleste børn vil, når de er omkring 2.5 år gamle, have en periode, hvor de har rigtigt svært ved at sove. De kan protestere voldsomt over at komme i seng og tydeligt have svært ved at skulle overgive sig til søvnen, og de kan også vågne om natten, græde, være urolige og søge deres forældre.
Det handler ofte om at børn i denne alder begynder at blive lidt bange for mørke. Derfor kan I måske overveje, om jeres dreng har brug for en lille natlampe med dæmpet belysning, som sikrer, at han kan orientere sig, hvis han f.eks. vågner om natten. Det er også rigtig godt, at I har givet ham en åben seng. Det giver ham mulighed for at mærke jer tæt på og det giver ham også en tryghed at vide, at han netop kan komme ud til jer, søge jer, når han har brug for jer...
Jeres dreng er også så bevidst nu, at han godt ved, at når han er puttet i sin seng om aftenen, så sidder I forældre i stuen og hygger jer. Og det vil han naturligvis være en del af - derfor protesterer han, når I siger, at han skal sove eller synes, at han skal være på værelset alene - han er jo så ikke en del af fælleskabet. han føler sig udelukket fra det hyggelige og rare, som I har sammen, føler sig afvist... Og derfor protesterer han, når I går, eller går efter jer, kommer ind til jer - og ofte, når han er kommet ind i stuen, så er han jo blevet bekræftet i, at I faktisk sidder og hygger, og måske står der også en slikskål på bordet... :) Så det er rigtig svært for ham at blive ladt alene på værelset og mærke, at I "ikke vil ham"...
Derfor rejser han sig, leger, hopper rundt, griner og pjatter - han forsøger alt muligt i et forsøg på at sikre sig, at I hellere vil være hos ham. Men det virker ikke, I bliver bare irriterede på ham og han forstår det naturligvis ikke. Stille og roligt skal han nu lære, at han godt kan ligge i sin seng og sove - og at der ikke er noget, som han går glip af. Og for at lære ham det, så vil jeg anbefale jer at bruge det, som jeg kalder for stryge-tøj metoden :)
Han har naturligt brug for jeres tryghed og nærhed, når han skal sove. Derfor er det rigtig godt, at I gør det, som I allerede har forsøgt - sætte jer ned hos ham og læse en godnathistorie for ham. Han ligger i sin seng og ...
... I sidder på sengekanten. Han kan mærke jer, ligger måske med benene på jeres ben, får nusset tæerne lidt imens I læser osv. Ligesom I viser ham billederne i bogen, taler og læser lidt, viser billeder igen osv. Så han lærer at ligge i sin seng og slappe af, fordi det nu er sovetid. Og når det så er tid til at sove, så skal I ikke gå i stuen, men i stedet stille jer enten på værelset eller lige uden for døren - og stryge tøj eller lægge tøj sammen.
Det er vigtigt, at I stiller jer, så han kan se jer. Så han ikke behøver rejse sig eller stige ud af sengen for at sikre sig, at I er der. Han skal kunne ligge roligt og tryg fordi han kan se jer. Og i stedet for, at I så sidder hos ham, holder ham i hånden hele tiden eller går fra ham og han så bliver ked af det eller igen og igen går ind til jer - så stiller I jer og laver noget praktisk - stryger tøj eller lægger tøj sammen.
Det at være i gang med at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Det signalerer, at det er kedeligt, det der foregår, og at han derfor lige så godt kan lægge sig til at sove.
Samtidig kan I så verbalt betrygge ham ham, hvad I forventer af ham nu. I kan f.eks. sige "læg dig ned skat, læg dig ned". Det at han selv lægger sig, vil ofte gøre, at han bliver liggende - hvor imod, hvis I går hen og lægger ham ned, så virker det som en fjeder og hver gang I vender ryggen til, så rejser han sig igen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når I står og stryger eller lægger tøj sammen, så sender I også et signal om, at I ikke bare sidder og venter på at han skal sove. Han kan kalde på dig "Moaar ...?!" og du kan svare igen "ja, jeg er lige her, læg du dig bare til at sove". Så I stadig er der, betrygger, beroliger osv. men samtidig holder fast i, at det er sengetid for ham nu.
På samme måde kan du udnytte det at skulle lave noget praktisk – f.eks. gå frem og tilbage med rent tøj som skal lægges på plads – du har nemlig et formål med at gå frem og tilbage, og det er noget helt andet end at vente på at han sover. Derfor kan du f.eks. sige "Jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør ham meget mere rolig ved at være i sin seng.
Når han forstår, at han godt kan være i sin seng, at I ikke går fra ham - evt. kun kortvarigt, for at hente en skjorte eller lignende - og når han har en oplevelse af, at der ikke sker noget spændende, når han skal sove. At han ikke går glip af noget spændende og vigtigt, så kan du udvide metoden mere og mere. Du kan begynde at blive væk i lidt længere tid af gangen f.eks. sige "jeg går lige ud og tømmer opvaskemaskinen" eller lignende og så gør du det - og imens kan han ligge i sin seng, høre at du klirrer med tallerkener og glas og er tryg ved at blive i sengen, fordi han ved, at du kikker ind til ham bagefter.. hvor han så forhåbentlig nogle gange faktisk er faldet i søvn :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med ham:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...