Svar: Sygdom og kost

---

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev. Hvor dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive - og tak for dine ærlige og åbne tanker :)

Det er sådan, at man taler om forskellige vinduer for, hvornår vi bedst lærer forskellige ting. På visse tidspunkter i vores liv, står vinduerne åbne og her lærer vi bedst, men vinduerne kan lukke mere og mere i - og jo mere lukket vinduet er, jo sværere har vi ved at lære. Der er f.eks. vinduer for, hvornår vi bedst lærer sprog eller hvornår vi bedst lærer at spille et instrument...

Og i forhold til mad, så siger man at vinduet især står åbent i 7-8 måneders alderen. Her har mange børn en naturlig lyst til at undersøge ved at komme ting i munden og derfor smager de ofte lettere på f.eks. mad i denne alder. De har i denne alder også en naturlig lyst til at bruge deres kæber, de vil gerne tygge, lave tyggebevægelser osv. og det gør det også lettere at servere grovere mad og mad med mere bid i denne alder. Og i takt med at barnet bliver ældre, så lukkes vinduet mere og mere i og det bliver derfor sværere at introducere nye fødevarer for barnet, jo ældre barnet er. Det betyder dog ikke, at man ikke kan - det betyder blot, at det kan være lidt sværere at vænne barnet til ny smag og konsistens :)

Derudover så er det sådan, at når børn bliver 18 måneder til 2 år, så vil de fleste børn begynde at blive langt mere skeptiske overfor mad, som de ikke kender. Man kalder det fødevare-neofobi. Ordet "fobi" betyder frygt, at man er bange eller utryg ved noget. Ordet "neo" betyder ny. Så når man har en "neofobi", så er man bange for det nye, og når man har en fødevare-neofobi, så er man utryg ved eller skeptisk overfor mad, som man ikke kender.

Man siger at helt evolutionært, så har børn har kunne finde mad i naturen fra de var 1.5-2 år gamle og deres neofobi har tjent om beskyttelse mod giftig eller dårlig mad. Børn har altså skulle være tilbageholdende overfor fremmed mad eller mad med anderledes smag - og sådan er det stadig.

I forhold til jeres situation, så fortæller du, at din dreng aldrig rigtig har været så god til at spise. Han var længe om at lære det og han har aldrig rigtig fundet mad særlig interessant - og du nævner også, at du måske har presset ham. Det skal du ikke skamme dig over, det er en helt naturlig reaktion på den magtesløshed du har følt, når du ikke har kunne få mad i ham :)

Og det, at han altid har spist selektivt, ikke rigtig har ville smage på maden eller komme maden i munden, det spiller naturligt stadig ind på hans madvaner nu, hvor han er blevet 2 år. Det er en rigtig svær alder at få ham til at spise mange forskellige fødevarer, og det bedste du kan gøre er at servere maden for ham mange gange - og præcis som du gør - spise sammen med ham, lad ham se dig spise maden, servere lidt forskelligt på hans tallerken og forsøge at lade ham tage ...

---

---

... det lidt i sit eget tempo. Det gør ikke noget, hvis han ikke spiser kød eller kartofler sammen - bare han spiser begge dele, og det lyder det faktisk som om, at han gør... ligesom det ikke gør noget, at han ikke spiser rugbrød, når han spiser øllebrød - så får han det på en anden måde lige nu :)

Undersøgelser viser, at børn ofte skal have præsenteret "ukendte fødevarer" 8-15 gange før de kender fødevaren og er trygge ved at spise den. Og det er her vigtigt, at vi som voksne signalerer, at maden smager godt. Det er også vigtigt, at stemningen og følelserne omkring maden og måltidet er positive.

Der kan altså sagtens være en sammenhæng imellem hans madvaner fra han var ligge, de forskellige udviklningsspring han er gået igennem osv. og det faktum, at han stadig har rigtig svært ved at spise. Hvad det helt præcis drejer sig om, er man nødt til at vurdere ved at se ham, tale med ham og dig - møde jer :)

---

---

---

Det er naturligvis en overvejelse værd, om han kan have nogle sanseintegrationsproblemer, som gør det svært for ham at spise. Du har selv tænkt på dette og jeg tænker, at det sagtens kan være. Der findes privatpraktiserende ergoterapeuter, som har specialiseret sig i at hjælpe børn med sanseintegrationsproblemer og også børn som derfor har spiseproblemer. Man kan f.eks. også lave en mundmotorisk vurdering af ham for at finde ud af om han mundmotorisk er alderssvarende eller måske har brug for anden konsistens, temperatur eller lignende for at han bedre kan spise...

Jeg tænker, at du bør tale med jeres læge om de spiseproblemer, som du oplever hos din dreng og drøfte med lægen, hvilke muligheder I har. Du fortæller, at du selv har Asperger Syndrom og måske er der nogle ting, som du kan gøre anderledes, for at hjælpe din dreng til at spise bedre. I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejerskerne Marte Meo forløb. Det kan f.eks. godt bruges i familier, hvor man f.eks. har svært ved at få barnet til at spise og hvor du som mor kan føle dig usikker og måske have en følelse af ikke at slå til... Man tager udgangspunkt i de styrker du har, alt det gode og rigtige du gør, man videofilmer jer og bruger videoklippene til sammen med dig at finde ud af, hvordan du kan støtte din dreng og spisesituationen fremover :)

Der findes også børnehaver, som anvender Marte Meo som en metode - det er et tilbud til børn med specielle behov. Om det kunne være noget for jer, kan jeg desværre ikke vurdere herfra, hvor jeg sidder, men også dette kunne du tale med din læge eller måske sundhedsplejerske omkring. Hvis det med spisningen er et stort problem, så kan det også være, at han kunne få ekstra støtte omkring dette i en almindelig børnehave...

Det er rigtig godt, at du er opmærksom og det lyder helt relevant, at I får lidt støtte til at få din dreng til at spise mere varieret.. Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med på vejen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---