Svar: Urolig og distraheret baby
Kære Stephanie
Tak for dit brev :) Jeg vil naturligvis meget gerne fortælle lidt om, hvad det er der sker med jeres datter, hendes søvn og udvikling, i øjeblikket :)
Jeres datter gennemgår lige nu en stor udvikling og er, som du selv også er inde på, igang med et stort udviklingsspring. Netop i 3-4 måneders alderen oplever mange forældre, at barnet ændrer søvnvaner. Det betyder, at jeres datter kan begynde at powernappe lidt mere. Hun sover sover pludselig kortere lure om dagen og søvnen kan også om natten virke mere afbrudt. Og samtidig går børn i denne alder som tidligere nævnt også ofte sent i seng:)
At I kan mærke, at hendes søvn virker mere afbrudt, skyldes at søvnen nu ændrer sig fysiologisk. Hos os voksne er søvnen inddelt i forskellige stadier, hvor vi sover let og sover dybere og dybere og sover let igen, men hos det lille barn, er søvnen ikke inddelt på samme måde - men netop nu i denne alder, så begynder søvnen at indeholde flere stadier og begynder således lidt i sammensætning at minde lidt om den måde, som vi voksne sover på.
Det betyder, at jeres datter lige nu kan have svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet. I vil måske opleve, at hun begynder at vise tegn til at ville vågne op efter måske blot 30-45 minutter. Det er svært for hende at komme videre i søvnen og hun har brug for at blive vugget lidt, trillet lidt med barnevognen, blive kærtegnet, få sut, få lidt mere mælk osv. for at kunne sove videre.
Samtidig har hun så også en alder, hvor hun begynder at opleve verden større og mere bevidst. Hun skelner mere og mere tydeligt rummet hun er i - hun har større rumfornemmelse. Når du sidder og ammer eller giver hende flaske, så vil hun nogle gange slippe brystet/flasken og kikke på dig, smile til dig, pludre med dig osv. i stedet for at spise. Og hvis far kommer ind i stuen, hvor I sidder, så er det pludselig mere spændende at kikke efter far og holde øje med, hvad han laver, end det er at spise. Det betyder, at hun let kan komme til at spise lidt for lidt, at hun lader sig nøjes med lidt for lidt mælk - og det betyder, at hun derfor godt kan komme ind i en rytme, hvor hun begynder at slatspise lidt. Lige nu kan hun altså have tendens til både at slatsove og slatspise lidt, på grund af den alder hun har og store udvikling hun går igennem.
Det vil være rigtig godt at arbejde på en 3 lurs rytme - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen / først på aftenen. Og det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at lade mælken indgå som en fast del af hendes putteritual, i hvert fald så tæt på putningen som muligt. Hvis hun er fyldt godt op med mælk i maven, så vil hun bedre kunne sove en længere lur, og der vil naturligt gå lidt tid, før hun er sulten igen.
Det vil også være sådan, at hun sandsynligvis vil have behov for mælk midt nat. Det er rigtig dejligt, at hun har været så god til at sove igennem om natten, men med den alder hun har nu, vil det ofte være nødvendigt med flaske midt nat. Hun kan have svært ved at få dækket sit mælkebehov = væskebehov, hvis hun ikke også tilbydes flaske eller bryst om natten. Det vil sige, at en plan kan se ...
... nogenlunde således ud:
Tidlig morgen: Ammes/Flaske og sover videre
Formiddag: Ammes/Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost: Ammes/Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag: Ammes/Flaske og puttes til dagens 3. lur
Aften: Ammes/Flaske og puttes til natten
Sen aften: Ammes/Flaske og sover videre
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Midt nat: Ammes/Flaske og sover videre
Jeg mener, at du nævnte i sidste brev, at din datter både ammes og får flaske. Det kan naturligvis være svært at vide, hvor meget mælk hun får på denne måde, men du kender hendes indtag af modermælkserstatning og kan måske nogenlunde regne dig frem til, hvorvidt mælkebehovet/væskebehovet bliver tilstrækkeligt dækket. Det giver naturligvis en anden ro, og modermælkserstatning kan også mætte mere end modermælk, så hun af den grund kan sove et længere søvnstræk. Men som udgangspunkt synes jeg ikke, at hun bør sove mere end ca 5 timer uden mælk - og hvis hun kan det, bør det være om natten, hvor du også selv kan sove :)
Så ja, det er naturligt, at søvnen kan virke mere afbrudt nu - både dag og nat - og at hun har behov for lidt mere hjælp, når hun skal sove. Hun har brug for hjælp til at koble fra og slippe dagen og alle oplevelserne, og hun har også brug for hjælp til at komme fra et søvnstadie til et andet :)
Du må gerne nu begynde at vænne hende til at forbinde sin seng eller barnevogn med stedet, hvor hun sover, så hun ikke længere falder i søvn i dine arme og derefter flyttes. Det kan være utrygt for hende at falde i søvn i din favn og så vågne op og ligge et andet sted. Derfor er det godt, hvis hun lige når at registere, at du flytter hende fra dig.
Start med at skifte hende, så hun gøres klar til at sove. Svøb hende evt. eller put hende i en sovepose, voksipose eller lignende - de fås i mange forskellige kvaliteter og til mange forskellige priser :) Am hende elller giv hende gerne flasken imens hun ligger i soveposen og i din favn. Lyt til hendes vejrtrækning, se på hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer, at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere, og når du kan se, at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover helt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng, hun føler sig stadig omsluttet og flasken kan evt. erstattes af en sut...
Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer, at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt, imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser. Ligger hun stadig i liften, så sving liften stille og roligt frem og tilbage, ligger hun i barnevognen så tril den lidt frem og tilbage, det er helt fint.
Og vær så opmærksom efter 30-45 minutter - om hun er ved at ville vågne op. Stå parat, vær der med det samme, læg hænderne på hende, så hun kan mærke dig, fornemme din ro. Du kan trille hende eller vugge hende lidt og på den måde lulle hende videre ind i søvnen, så hun får et lidt længere søvnstræk.
Håber du kan bruge dette lidt videre og læs også meget gerne min bog "Helens bog om børn og søvn", hvor du kan læse mere om denne alder og tiden fremefter :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!