Svar: Dreng der fjoller - del 2

---

Kære mor til R

Tak for dit brev :)

Jeg synes det lyder som om, at der er sket en stor udvikling fra sidst du skrev. R lyder til at være kommet rigtig godt efter det sproglige, og det lyder som om, at hans fysiske reaktioner er blevet betydeligt mindre, netop fordi han kan gøre sig sprogligt mere forståelig. Og jeg er helt enig i, at det ikke lyder som om, at han har ADHD eller andre udfordringer i den retning:)

Jeg tænker, at det måske nogle gange kan være lidt svært at være den ældste dreng i en børneflok på tre - og alle tre drenge. Han er jo et eller andet sted "prøvekanin". Han er jeres første, og derfor må I forsøge jer lidt mere frem, når det drejer sig om ham, hvor det måske virker lidt lettere, når det kommer til de to yngre brødre.

Måske oplever han nogle gange, at I stiller flere krav til ham, at I kræver lidt ekstra af ham, netop fordi han er den ældste. Han skal være mere fornuftig nu, kunne flere ting selv, ikke fjolle så meget, opføre sig mere som man vil forvente af en dreng, der snart skal i skole, kun sige noget, hvis han har noget fornuftigt at sige...?! Osv... Jeg tænker, at han godt kan føle sig udfordret her, han kan godt føle, at der lægges et ekstra pres på ham, og at det nogle gange kan være rigtig svært at leve op til og han kan naturligt godt blive usikker på, hvad der egentlig forventes af ham og hvornår... Når man taler med større børn eller voksne, som er den ældste i en børneflok, så er det ikke udsædvanligt, at de føler, at de altid har "skulle kæmpe mere", hvor det har "været meget lettere" for de yngre søskende...

Jeres dreng er 5 år, fylder 6 år i juni. Og han er på mange måder stadig en lille dreng. Han har ikke en voksens hjerne og en voksens evne til at tænke og rationalisere på. Hans hjerne er stadig umoden, og der er stadig rigtig meget, som han skal lære - og når man er 5 år, så fylder f.eks. fantasien rigtig meget. Og fantasien er fantastisk, og det er vigtigt, at du/I ikke lukker ned for denne, fordi I synes, at han siger mærkelige ting...

Du skriver, at I synes, der skal være plads til humor, men at I ikke gider dumme kommentarer. Du nævner et eksempel, hvor I er på vej i børnehave, og hvor han siger "Jeg ville ønske, jeg var en lygtepæl" og du svarer, at du ikke synes, det er sjovt, og at han ikke behøver sige noget, hvis han ikke har noget fornuftigt at sige. Han svarer "Jeg ville ønske, at jeg var en græsslåmaskine, så kunne jeg vælte jer alle sammen, og så ville I lande på hovedet"...

Du nævner, at du ikke synes det er en sjov bemærkning, og at du faktisk synes, at det er nogle underlige bemærkninger, som er svære at håndtere og kommentere. Og du nævner, at du er bange for, hvordan andre vil reagere på det. Du bekymrer dig for, om det er normalt og om han kan danne nye relationer i skolen, når han siger som han gør....

Jeg tænker, at det faktisk lyder meget normalt, at han kan sige sådanne ting, og jeg synes faktisk det er lidt synd, at du irettesætter ham, som du gør. For det kan meget hurtigt få ham til at føle sig forkert. Det er ikke bare det, han siger, som du synes er forkert. Det er ham, der er forkert, når han siger sådan noget.. Og igen har glæde af at føle sig forkerte....

Jeres dreng har lige nu en stor fantasi - som handler både om at lege og afprøve forskellige roller, når han leger sammen med andre og leger med sig selv. Og han er lige nu også rigtig godt igang med at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert. Selvfølgelig skal der nogle gange sættes lidt regler for, hvornår vi leger og hvornår fantasien kan få lov til at fylde, så nogle gange kan man godt sige "jeg ved godt du synes, det er en sjov leg, men lige nu leger vi ikke" eller lignende, så man hjælper sit barn med at finde ud af, hvornår tiden er til at lege, og hvornår man er nødt til at stoppe legen. Men andre gange vil det være rigtig godt, at spørge ind til fantasien og til det, som barnet siger.

Og når han f.eks. siger "jeg ville ønske, at jeg var en lygtepæl", så kommer dette ønske jo et eller andet sted fra. Det er udløst af noget. Det kan naturligvis være en måde at få din opmærksomhed på, og hvis det er baggrunden/ønsket, så kunne du måske reagere med at give ham et knus og svare "det ville jeg godt nok være ked af, for jeg kan jo ikke knuse en lygtepæl, som jeg kan knuse ...

---

---

... dig"...

Det kan også være, at han siger det, som udtryk for at hvis man er en lygtepæl, så står man bare der og skal ingen ting andet end stå... så måske er det han siger, at han synes der er for meget han skal og han ikke har selvbestemmelse nok.

Det kan også være, at man blot skal gå med på fjollelegen og sige "Ej, hvad? Vil du være en lygtepæl, hvad så hvis der kom en hund og tissede op af dig?" eller lignende. Så du reagerer med en mere humoristisk løsning...

Der kan være mange flere grunde, men jeg tænker, at det kan være oplagt at spørge ham, spørge lidt ind til, hvad det er han tænker, når han siger sådan. Og ikke irettesætte ham for det han siger, men anerkende ham og hans lyst til at sige fjollede ting.

Når han reagerer med et svar om, at I kunne være en græsslåmaskine, og han ville vælte jer alle sammen, så kunne det måske også være et billedligt udtryk for, at han ikke føler sig lyttet til... - bare en tanke fra mig ... :)

Man siger at fantasifulde børn ofte bliver kreative voksne - og når han starter i skole, vil det helt sikkert være et plus, hvis han nogle gange kan se verden fra lidt en anden vinkel. At han har en livlig fantasi vil mange børn synes er dejligt, det gør det sjovere at lege med ham, det at kunne digte en historie giver glæde og er med til at bære legen frem. Og at du synes, at han nogle gange siger underlige ting, betyder ikke at andre voksne eller børn vil synes det. Vi er jo alle sammen forskellige :)

---

---

---

Børn bruger deres fantasi til at lege forskellige roller og via legen forholde sig til verden, til den konkrete virkelighed, hvor de prøver selv selv af, prøver forskellige grænser af osv. Men de bruger også deres fantasi til at bearbejde følelser. Det kan være ting, som de er bange for og derfor leger de en uhyggelig leg med trolde og hekse, hvor de bruger fantasien til at blive bekræftet i, at vi stadig er der, passer på dem og sikrer, at der ikke sker dem noget. Det kan også være behovet for at mærke, at vi elsker dem og er der for dem - "jeg ville ønske jeg var en lygtepæl" kan godt være en måde at teste dig på, få en reaktion fra dig som f.eks. "det ville jeg godt nok være ked af, for så havde jeg jo ikke min dejlig R mere. Du er den dejligste 5 årige, jeg kender" eller lignende - altså et behov for bekræftelse...

Du skriver, at R selv har en opfattelse af, at han har mange venner - og det er rigtig godt. Det er rigtig vigtigt at have venner i denne alder, og selvom du ikke synes, at han har helt så mange legeaftaler, som de andre børn, så lyder det ikke til umiddelbart at påvirke ham eller genere ham - han synes, at han har mange venner og føler sig ikke udenfor...

Du skal naturligvis fortsætte med at lave legeaftaler osv. som du plejer og være lidt med på sidelinjen, så det er hyggelige stunder, de har sammen, når de leger sammen :) Når du ikke oplever, at han bliver inviteret hjem på samme måde, så kan det handle om mange ting - det handler ikke nødvendigvis om, at de ikke forstår ham eller synes, at han er mærkelig eller siger mærkelige ting :) Det kan også sagtens handle om, at det kan være svært at finde tid i hverdagen, og nogle børn er jo ret hurtige til at lave aftaler med hinanden, og så siger man som forældre bare "ja", uden at man når at overveje, om der måske står en, som ikke har nogen aftale... Det kan være helt tilfældigt :)

Hvis du ikke tænker, at det er tilfældigt, så kan du naturligvis godt spørge lidt ind til, hvordan det går, når børnene leger sammen og spørge lidt ind til, om han siger tak for mad, når han har spist osv. hvis ikke de selv nævner det, og hvis du synes det er vigtigt. Alle forældre er usikre på, hvordan deres børn opfører sig, når vi forældre ikke er der, og alle forældre vil gerne høre, hvis der er noget, man skal være opmærksom på :) Og nogle gange kan man faktisk blive overrasket over at høre, hvor søde børnene er, når de er ude - han kunne måske aldrig drømme om at bøvse ved bordet hos en kammerat, det kan han kun finde på derhjemme... Jeg synes det vil være rigtig fint at tale med de andre forældre om at informere hinanden, hvis der er noget, man hver især oplever som problematisk. Det er vigtigt nu, men bestemt også, når han starter i skole :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke med ham fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---