Svar: Puttetid tvillinger

---

Kære Mor til 3

Tak for dit brev - og det lyder godt som om, at du bogstavelig talt har hænderne fulde...:)

Det lyder som en rigtig god plan, at I nu arbejder på at lade jeres børn sove i egen seng. Det er, som du selv er inde på, faktisk ret vigtigt for deres evne til at sove mere roligt om natten og ikke søge dig der, at de netop forbinder deres seng med stedet, hvor de sover. Hvis de falder i søvn i dobbeltsengen eller i din favn, så vil de naturligt kunne føle sig utrygge, når de vågner om natten og oplever, at de ligger et andet sted og så vil de naturligt søge dig igen og igen... Derfor er det vigtigt, at de når at følge med i, hvor de bliver puttet.

Du kan udnytte, at de stadig får flaske. Der er ikke noget i vejen for, at du putter dem i deres seng og giver dem flaske, imens de ligger i sengen. Det vil være godt, hvis du kan elevere deres hovedgærde, så de ikke ligger helt fladt, især når I har haft gentagende problemer med mellemørebetændelse. Du kan komme en lille pude, et sammenrullet håndklæde eller lignende ind under madrassen i hovedenden, så hele madrassen løftes lidt op. Og så kan de få flasken i sengen og på den måde lære at falde i søvn der. Det vil dog være rigtig godt, hvis de stadig lige når at registrere, at flasken fjernes fra deres mund, så de ikke er afhængige af at have flasken i munden for at sove.

Du må gerne erstatte flasken med en sut og en sutteklud. Du må også meget gerne begynde at introducere dem for en puttebamse, slaskedukke eller lignende. De fleste børn er netop mellem 12-18 måneder, når de begynder bevidst at kunne bruge en putteklud, bamse eller lignende og den skal bruges hele dagen. De skal følge dem, når I kører i bil, når de er i vuggestue, når I sidder og putter i sofaen, når de er kede af det, når de skal sove osv. Så det bliver en tro følgesvend, som på sigt kommer til at fungere som substitut for dig. Og stille og roligt skal de så på sigt kunne putte sig med dette og have dette putteritual og flasken trappes langsomt ud, så kluden, bamsen osv. tager mere og mere over.

Derudover skal du være opmærksom på, at de måske har brug for tidsforskudt putning. Det lyder som om at puttetidspunktet passer nogenlunde til jeres dreng, men at det er for tidligt for jeres datter. Da han falder i søvn inden for nogenlunde kort tid, så synes jeg, at du skal putte ham først. Og når han så sover, så kan du begynde at putte søster. Selvom de er tvillinger, så er de naturligt meget forskellige og hun lyder til at have en lidt anden rytme end sin bror.

Du skal nok regne med at de har brug for ca. 13.5 times søvn i døgnet. Det kan f.eks. være fordelt sådan, at de sover 11 timer om natten og 2.5 time om dagen - enten en eller to lure dagligt. Hvis de sover mere om dagen, vil nattesøvnen naturligt være kortere og omvendt. Og måske sover de ikke helt ens om dagen heller og så vil der naturligt også være forskel på deres puttetidspunkter om aftenen.

Det kan også være, at du og far kan deles om putningen om aftenen.... jeg kan se ud af dine tidligere breve, at vi har været inde omkring dette og hvordan far kan komme mere på banen ved at give tvillingerne bad, give dem nattøj på, forberede dem til natten osv. Tilbyde dem godnatgrød osv. Det lyder lidt ud fra dit brev som om, at I ikke rigtig er kommet igang med dette, men det er naturligvis nødvendigt at I hjælper hinanden med tre børn...

Det er rigtig fint, at det er mor som hjælper dem med at overgive sig til søvnen og finde roen, da mor lige nu er bedst til dette, men far må meget gerne gøre alt det, som leder op til putning. Og imens far så bader de yngste, så kan mor f.eks. få frigivet lidt tid til storebror...

Du spørger hvordan man "går fra at vugge til at kunne putte sit barn i sengen og de bare stille og roligt lægger sig til at sove?" og om du skal "sidde i mellem deres senge på en stol til de giver op?"...

Det tager længere tid at svare på... men som udgangspunkt så hjælper man barnet ved gradvist at ændre vaner. Ikke fra den ene dag til den anden ændre ...

---

---

... på det hele, ikke lave en kold tyrker, men stille og roligt ændre på de vaner, som man nu engang har fået skabt og som man ønsker at ændre på. Erstatte med et nyt ritual, som gradvist tager mere og mere over, et ritual som man kan se fungere på længere sigt. Skabe ændringerne gradvist, i etaper...

Hvis barnet f.eks. er afhængig af at blive vugget i søvn, imens det ligger i favn, så vil første skridt aldrig være at putte barnet i sengen og lade barnet græde. Det vil være alt for hårdt og helt umenneskeligt. Man skal jo huske på, at det er vaner, som man selv har givet barnet...

Første skridt vil være at lære barnet at sove uden at blive vugget, uden at skulle være i bevægelse. Det betyder, at man begynder at holde barnet stille. Det betyder også at man øver det om dagen og ikke kun om aftenen. Øver at barnet ikke behøver blive vugget i søvn for at sove. Når barnet kan falde i søvn uden bevægelse, så vil næste skridt være at lære barnet at sove, uden at være i favn. Derfor har man barnet ved siden af sig, så man stadig er der, og kan trøste og berolige, lade barnet få nærheden, men nu uden at være i favn og uden at blive vugget. Og når barnet kan dette, så vil næste skridt være at øge den fysiske afstand og her lære barnet at sove i egen seng, men hvor man stadig er ved siden af barnet, beroliger, betrygger, lader barnet mærke, at man er der, samtidig med at barnet bliver tryg ved at være i sengen og stille og roligt kan næste skridt så måske være at man arbejder på, at man ikke behøver sidde hos barnet, men at det er okay, at man går kortvarigt.

Altså hele tiden små skridt, hvor barnet naturligt føler sig tryg og hvor det at skulle sove forbindes med noget rart - også selvom rutinerne, vanerne, ændres lidt hele tiden...

---

---

---

Og det er aldrig et spørgsmål om at "barnet skal give op". At give op betyder, at man opgiver håbet, håbet om at blive lyttet til og reageret på. Og det er det vigtigste for et barns udvikling, at det altid kan vide sig sikker på at få mors og fars hjælp. At det helt fra starten har en indre følelse af at vi lytter og reagerer på barnet, ønsker at hjælpe barnet. Derfor er det helt essentielt at man ikke kæmper en kamp eller holder fast i princippet for princippet skyld og ender der, hvor barnet må give op...

Du spørger også "hvad gør jeg, hvis de bare græder hjerteskærende af frustration" og svaret er - du trøster dem, beroliger dem, betrygger dem, så de holder op med at græde og oplever situationen og det at sove, som noget trygt dejligt og rart. Og så skal du naturligvis forsøge at finde ud af, hvorfor de er så kede af det. Hvad skyldes det? Er det fordi puttetidspunktet ikke er rigtigt? Er det fordi de har brug for at mærke dig, vær fysisk nær dig? Er det fordi de er sultne, har brug for en godnatgrød? Er de glade for at ligge i deres seng eller forbindes den med noget utrygt? Er det fordi de ikke lyttes til, ikke bliver reageret på? Kæmper i en kamp, som ikke skal kæmpes?... Hvis du kan finde ud af, hvorfor de græder og er ulykkelige, så kan du hjælpe dem. Hvis du ikke ved, hvorfor de græder hjerteskærende, så er det naturligt sværere at finde en løsning, men du skal stadig være der for dem, trøste og berolige dem.. fuldstændig ligesom du selv har brug for trøst, hvis du er rigtigt ked af det.

Jeg forstår godt, at overskuddet ikke er stort med 3 små børn, men det hele skal ikke løses på en gang og måske skal tvillingerne puttes forskudt, måske skal far mere på banen,- ikke kun i forhold til de yngste, men måske også i forhold til madlavning og andre praktiske ting, så du måske også der får frigivet lidt tid... og så du også oplever at få lidt hygge med storebror. Jeg ved ikke, hvordan det foregår hos jer, det er blot en tanke :)

Og jf. et af dine tidligere breve, så er det måske nu, at bedsteforældrene skal på banen og have lov til at passe børnene lidt, så du og far får frigivet lidt tid til hinanden igen :)

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke og sender dig også et knus med på vejen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---