Svar: Madpakker
Hej med dig
Tak for dit brev og fine beskrivelse af, hvordan du forsøger at variere dine drenges indtag af mad :)
Det lyder simpelthen så fint, det du fortæller. Dine drenge lyder til at spise varieret, og de spiser også sundt! Du har stort fokus på at sukkerindtaget skal holdes nede, og det er rigtig godt :)
Der er ikke plads til ret meget slik, kage, sodavand, saftevand eller andre sukkerholdige fødevarer til små børn. Børn under 2 år skal så vidt muligt slet ikke have sukkerholdige fødevarer, og for børn i alderen 3-6 år anbefaler Fødevarestyrelsen, at det daglige råderum, dvs. både privat og i institution, til slik, kager, sodavand, saft og andre sukkerholdige varer ikke udgør mere end 300 kJ pr. dag, svarende til 2100 kJ på en uge.
Generelt kan man sige, at dine drenge bør spise lidt fra alle fødevaregrupper:
Frugt og grønt
Kartofler, ris og pasta
Brød og gryn
Fisk og fiskepålæg
Kød, kødpålæg og æg
Forskellige fedtstoffer
Ost og mælkeprodukter
Fødevarestyrelsen har lavet en vejledning til institutioner, der hedder "Det fælles frokostmåltid" og heri kan du læse anbefalingerne for børn i alderen 1-6 år... Jeg skal sende dig et link i en separat email :)
Det lyder som om, at du har fundet en god yoghurt, hvor sukkerindholdet ikke er for højt og samtidig blander du yoghurten yderligere op med et neutralt surmælksprodukt. Det lyder super godt, og dine dreng er glade for at spise det - og ja, du har helt ret, det er bestemt ikke sundt med Coco Pops, Frosties og Nutella...!
Det er naturligvis svært for dine drenge at acceptere, hvis alle andre børn spiser så usundt og de ikke også kan få lidt usundt en gang imellem - og en måde at håndtere dette på kan f.eks. være at give dem et stykke rugbrød med en skive mørk pålægschokolade. Men så længe de ikke efterspørger det, så er det fint, at du gør, som du gør :)
Havrefras, Minifras, rugfras serveret med lidt minimælk vil også være rigtig fint :) Det samme med havregryn...
Det er rigtig godt med rugbrød, grovboller osv. Det ...
... er dejligt, når du selv bager, og hvis du køber brød, så vælg gerne brød med fuldkornsmærket. Vær opmærksom på at lysere brødtyper også kan indeholde fuldkorn, selvom du ikke kan se de hele kerner. Vælg brød, som ligger tungt i hånden, når du holder det.
Du kan med fordel bruge rester fra aftensmaden. Det kan f.eks. være pirogger med forskelligt fyld, som de kan få med næste dag. Det kan også være kogte pastaskruer der blandes til en pastasalat. Det kan være en gnavefrikadelle (kød eller fiskedelle), et kyllingelår eller lignende. Det giver en variation til rugbrødsmadderne. Med den alder dine dreng har, er det dog vigtigt, at maden er let at gå til. Og det kan være lettere at spise en klapsammenmad end en pastasalat - og det er vigtigt, at maden ikke er for svær at komme igennem, for så spiser de ikke nok.
Det samme gælder, når du giver dem frugt og grønt med. Sørg for at det er skåret ud i mundrette stykker, så de let kan spise det. Ellers går alt tiden med at gnave sig igennem en hård gulerod og de når ikke at spise andet...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er fint med makrel og godt med de små bøtter, så makrellen ikke ligger og lugter i madkassen. Du kan også købe smørbar torskerogn, som de måske vil kunne lide. Børn må få fisk på alle måder og i alle mulige former: Fersk, frossen, marineret, bagt, kogt, stegt og som fiskekornserveres... Det gør ikke spor, at storebror spiser fiskepålægget med en ske ved siden af brødet - så længe han spiser det :) Prøv at variere mellem forskellige typer af fisk i weekenden, så de smager lidt forskelligt :) Og husk at fiskefrikadeller kan laves af mange forskellige slags fisk, så der naturligt også kommer variation den vej igennem...
Du behøver ikke give dem forskelligt med hver dag, og mange børn føler tryghed ved netop at have det samme med... men når du ser på deres indtag over en uge, så skal de gerne spise lidt fra alle fødevaregrupper :)
Det lyder som om, at dine dreng spiser sundt og varieret - men jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)
Fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire