Svar: Lure og formiddagsflasken
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Jeg synes faktisk, at jeres dagsplan er meget fornuftig og alderssvarende ud - når man tænker på alle de udfordringer, I har haft omkring maden, så lyder det som om, at det går stille og rolig fremad - også selvom du synes, at det i perioder går bedre end i andre perioder, så lyder det til at gå langsomt frem:)
Det er helt okay, at du lige nu giver hende pulvergrød om morgenen. Det vigtigste er at hun spiser og du skriver, at hun ofte får en fin portion. Du kan prøve at variere mellem de forskellige grødtyper og du kan også prøve at komme lidt af din hjemmelavede grød sammen med pulvergrøden - men du kan også bare gøre det, som lige nu fungerer :)
Pulvergrød eller færdiglavet babygrød kan sagtens indgå i en naturlig variation af barnets mad. Det er med til at sikre hende lidt ekstra jern og mange børn kan rigtig godt lide smagen:) Det vigtigste må være, at hun spiser og at hun vænnes til at spise grød om morgenen :)
Personligt synes jeg ikke, at der er den helt store forskel på, hvorvidt du selv tager mel eller lidt flager, koger op med vand og tilsætter mme - eller om du køber en pakke med mel eller flager, iblandet mme og så blander med kogt vand... Så give hende den grød, som hun lige nu gerne vil spise og prøv at finde roen i det :)
Det er rigtig fint med de 4 flasker i døgnet og hos jer ligger de tidlig morgen, før formiddagslur, før middagslur og aften. Det fungerer og som udgangspunkt skal du ikke ændre noget, der fungerer :)
Når hun bliver 8-9 måneder, vil det være rigtig godt at skære ned, så hun får tre flasker og her vil det være rigtig fint, at du gradvist trapper ned af formiddagsflasken, så hun får mindre og mindre og i stedet kan tilbydes et mellemmåltid og vand af kop før hun skal sove. Men lige nu er det fint at bibeholde flasken om formiddagen.
Det gør ikke noget, at hun ikke får et eftermiddagsmåltid, hvis du føler, at du så presser hende for meget. Prøv dog at servere lidt frugt enten sammen med morgengrøden eller måske som dessert efter et aftenmåltid, så hun også får lidt frugt og bær en gang imellem :)
Du må gerne give hende ris, karry, kylling, lasagne, bøf stroganoff og lignende middagsretter fra glas - igen er det vigtigste at hun lige nu spiser :) Men også her, vil det være rigtig godt, ...
... hvis du stille og roligt kan begynde at introducere lidt af jeres mad sammen med. Så når I f.eks. spiser ris, så kan hun få lidt af jeres ris og så karryretten, som hun er glad for, sammen med. Du kan også lave kartoffelmos til jer alle sammen og hun får så list bøf stroganoff sammen med den hjemmelavede mos - så hun får noget hun kender og er tryg ved samtidig med at hun gradvist introduceres for jeres mad :)
Du må også gerne give hende færdiglavede middagsretter fra glas til frokost :) Og det er også super godt, at du tilbyder f.eks. fiskefrikadelle eller lignende sammen med, så hun også får lidt med lidt mere bid og øver sig i at tygge, gumle osv. Men som sagt er det vigtigste lige nu, at hun rent faktisk spiser :)
Det er fint, at du har forsøgt med små brødhapsere. De fleste børn er dog 8-9 måneder gamle, før de rigtig er parate til at tygge disse og derfor skal du ikke gå i panik lige nu - din datter er stadig kun 7 måneder, og det er helt naturligt, at hun stadig helst vil have mad med en ske :)
Nogle børn har rigtig svært ved moset mad og har brug for at maden er blendet og mere findelt i længere tid. Det er helt okay. Det vil sikkert være rigeligt for din datter, hvis du kommer lidt kød eller fisk ned i mosen, som giver lidt struktur hist og her - men hvor mosen stadig er cremet og blød. Prøv at vurdere konsistensen af den færdiglavede babymad, som du giver hende og se om du kan ramme nogenlunde samme konsistens i den hjemmelavede mad.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er fint, at du forsøger at holde fast i de to lure dagligt, og hun må gerne være vågen i 3-3.5 time imellem disse lure. Hvis det er svært at aktivere hende, så kan du give hende et bad mellem formiddagsluren og middagsluren. Det stimulerer hende rigtig godt både motorisk og mentalt og kan hjælpe til en lidt længere middagslur.
Det er også helt okay, at du nogle gange vælger at sætte hende i barnevognen og triller hende en tur. Du må gerne passe det ind med, at du alligevel skal handle - trille af sted, lade hende sidde op og kikke på verden og først lægge hende ned ,når hun er parat, og så triller ind i supermarkedet/centeret og få klaret nogle indkøb osv. imens :)
Så lige nu lyder det for mig som om, at du skal forsøge at fortsætte alt det gode, som I har fået skabt hos jer :)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.