Annonce

Annonce

Svar: 9,5 måned og mere glad for bryst end mad


17. januar 2017

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære jer fra Spanien

Tak for jeres brev og velkommen til :) Dejligt at høre, at I har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive til mig - og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med jer, og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker, at I kan bruge.

Jeg synes det er vigtigt at finde ud af, hvorvidt jeres dreng afviser mad, fordi der er en fysiologisk forklaring på det. Som I selv nævner, er det vigtigt, at han ikke har problemer med sit spiserør og svært ved at synke, ligesom det kan være relevant at finde ud af, om han måske har nogle sansemæssige udfordringer, som gør det svært for ham at spise den mad, som I serverer.

Det kan være en god idé at kontakte lægen eller en ergoterapeut, med speciale i børns spisning. Det kan hjælpe jer til at finde ud af, hvor problemet ligger. Nogle børn har svært ved at bearbejde maden i munden, svært ved at placere maden rigtigt og kan bruge rigtig lang tid på at sidde og tygge på maden, men synker den ikke. Andre børn skyller maden ned med vand, uden at tygge den osv.

Nogle børn reagerer på madens temperatur. De spiser f.eks. hellere kold mad end varm mad, og har således lettere ved at spise f.eks. yoghurt end suppe. Andre har det modsat og vil helst spise lun eller varm mad og afviser maden, hvis den er for kold...

Og så er der også børn, som reagerer på madens konsistens. Som har svært ved helt at finde ud af, hvorvidt maden skal tygges eller blot synkes. Det går nogenlunde, hvis maden kommer enten på en ske (så skal den synkes) eller spises med fingrene (så skal den tygges), men kommer der lidt groft moset mad, som kræver lidt mere mundmotorisk, uden at kræve rigtigt bid, så kan barnet måske pludselig ikke finde ud af det...

En ergoterapeut kan undersøge jeres dreng mundmotorisk og finde ud af, hvorvidt han har brug for hjælp her - og I kan også få lidt idé om, hvor han aldersmæssigt er mundmotorisk. Om han kan forventes at kunne tygge som en dreng på 9 måneder, eller om han måske bedre kan spise, hvis I laver mad til ham, som var han yngre... Det er vigtigt at finde ud af, hvor han er i sin mundmotoriske udvikling, hvis I skal hjælpe ham videre.

Når alt dette er sagt, så er der dog også en sammenhæng imellem hans store indtag af mælk og hans manglende indtag af rigtig mad. Det vil være passende, at du ammer ham 3 gange i døgnet med den alder han har - og lige nu ammer du ham ofte 8 gange i døgnet. Ofte 6 gange i løbet af dagen og 2 gange om natten.

Når han får så meget mælk hos dig, så bliver hans sult stillet af mælken. Og mælken tager pladsen op for og lysten væk fra den egentlige mad. Han vil egentlig gerne spise, smager ofte på maden, men han er ikke sulten nok og mister hurtigt interessen.

Jeres dreng er det man kan kalde mælkedranker. Det betyder, at han drikker så store mængder mælk, at det tager pladsen op for den egentlig mad og det er et problem med den alder han har... Han risikere at få for lidt jern og andre næringsstoffer og han begynder at tabe sig. Derfor er det vigtigt, at du nu får skruet antallet af amninger gevaldigt ned - og du skal ikke erstatte med flaske eller modermælkserstatning. Du bør stadig amme ham 3 gange i døgnet og derudover skal han tilbydes mange små måltider og rigtig mad hele dagen igennem.

En dagplan til et barn på 9 måneder ser således ud - og I skal her naturligvis være opmærksomme på, hvis den skal justeres i forhold til hans mundmotoriske udvikling:

Morgen 7.30-8: Havregrød, lavet på mme, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur - og skal ikke ammes først. Mellemmåltidet erstatter amningen og direkte efter mellemmåltidet sætter I ham i barnevognen og triller ham en tur.

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være hjemmelavet eller det kan være færdiglavet babymos fra glas. Suppleres med små brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg og også mad i hånden, som han selv kan sidde og gumle på. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur måske kl 13.30 - tidspunktet afhænger af, hvor lang en formiddagslur han sover.

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær, frugtmos. Vand af kop.

Aften 18: Udgangspunktet er familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mad, som smager af noget. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme efter behov.

Tilbydes en godnatgrød, som en fast del af putteritualet. Vand af kop. Og får herefter børstet tænder.

Ammes og puttes til natten ca kl 20

Sen aften eller først på natten 23-01: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og skal herefter ikke tilbydes yderligere mælk, men sove uden om natten og stå op og starte dagen med grød.

Som du kan se ...


Annonce

... af denne plan, så ligger de tre amninger før middagslur, aften og sen aften. Derudover indgår der mange måltider hele dagen igennem og der er også indført en godnatgrød, som en fast del af putteritualet. Denne grød er med til at fylde ham lidt ekstra op og sikre, at han ikke behøver brystet om natten - i hvert fald ikke fordi han er sulten.

Det er vigtigt, at du forsøger at holde fast i dagsplanen. Det vil sige faste stå op tider, faste tidspunkter for aktivitet og leg, faste sovetider - og faste spisetider. Det er vigtigt med de faste tider og rutinerne, fordi det er med til at indstille jeres drengs indre ur, og dermed give ham fornemmelsen for, at det f.eks. er spisetid - og dermed være klar til at spise, når han bliver sat til bords. Ligesom det er vigtigt at rutinerne omkring måltiderne er de samme, genkendelighed giver tryghed og rutiner forbereder ham til, hvad der nu skal ske - at I skal spise.

Det er vigtigt, at du lige nu ikke fokusere for meget på mængden, men accepterer at lidt også har ret. Og netop når han tilbydes mad meget hyppigt og vand af kop, så sker der ikke noget ved, hvis han ikke spiser særlig meget. Der går jo ikke ret længe, før han så er sulten igen og bliver tilbudt mad igen.

Og så skal du sørge for at aflede, når han igen og igen søger brystet. Han får stadig bryst, men "kun" 3 gange i døgnet og netop der, hvor amningen er vigtigst. Den giver god ro før middagsluren og den hjælper jer igennem natten, når den ligger aften og sen aften - og måske skal far tage over efter amningen midnat og mor sove i et andet lokale, så amningen om natten er udelukket...

Før formiddagsluren må du sætte ham i klapvognen og trille ham en tur. Lad ham sidde op, kikke på verden, blive fyldt med indtryk og læg ham først ned, når han tydeligt viser sig parat. Læg mærke til klokken og tidspunktet - det kan give dig lidt idé om, hvornår han er parat til at blive puttet, uden at han behøver brystet til at lulle sig i søvn med :)

Det bliver sandsynligvis ikke uden gråd og protest, at jeres dreng nu skal undvære brystet. Men det er vigtigt, at han ikke længere bliver ammet så meget og det er vigtigt, at du ved, at han nu har en alder, hvor han godt kan skelne mellem bryst og mor. I er ikke længere et hele. Han ved godt at han f.eks. kan bide dig i brystet og derved få en reaktion fra dig.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Og at han skal undvære brystet betyder ikke, at han helt skal undvære dig. Du kan stadig give ham masser af fysisk kontakt, nærhed, kys og kram - ligesom far kan være der hundrede procent for ham. Far kan præcis det samme som mor, dog ikke amme, men alt andet. Og far dufter ikke af mælk - derfor er amning naturlige udelukket, hvis det er far, som tager over.

Forsøg at få jeres dreng til at spise lidt og drikke vand hele dagen igennem, så han stille og roligt bliver fyldt op med mere sufficient mad - og kom væk fra lysten til at give ham brystet, fordi det virker og giver ro... afled ham igen og igen og tilbyd ham alternativer til brystet, så han stille og roligt vænnes til, at han godt kan undvære at få det så mange gange :)

Og så har I lidt en udfordring i forhold til hans alder... Det er nemlig sådan, at de fleste børn er mest modtagelige for mad og det at spise, smage på maden, når de er 7-8 måneder gamle. Man taler om at vinduet står åbent i denne alder. Det betyder, at børn i denne alder har en naturlig interesse for mad og lyst til at smage, tygge og putte i munden, og jo ældre barnet bliver, jo sværere bliver det at introducere mad og nye smage for barnet - vinduet lukker mere og mere i. Og netop i 8-10 måneders alderen oplever mange forældre, at barnet lukker munden for skeen... Og når jeres dreng bliver 12-18 måneder, bliver det endnu mere svært...

Derfor er det ekstra vigtigt, at I netop nu får gang i maden. Selvom han kan have tendens til at lukke munden, fordi han udviklingsmæssigt er der, så er det ikke ensbetydende med, at han ikke kan lide maden eller ikke nødvendigvis er sulten. Det handler om, at han måske gerne vil spise selv, have lidt medindflydelse. Derfor vil det være rigtig godt, hvis I kan give ham mad i hånden, som han selv kan gumle på. Give ham små bidder af en blød bolle, indmaden af en frikadelle, et lille stykke laks eller lignende ind i munden, som han så kan sidde og gumle på, spise - og så kan I følge efter med lidt på en ske eller en gaffel. Prøv derfor at lade ham selv spise, samtidig med at I forsøger at supplere med lidt ekstra.

Viser han interesse for maden på jeres tallerken, så lad ham endelig smage fra den. Vil han op og sidde på skødet, så lad ham gøre det, hvis det betyder, at han så spiser lidt mere. Men ellers er det rigtig fint, hvis han kan sidde i sin høje stol og være med ved bordet, hver gang det er spisetid :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Og fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex

Sutteflaske

For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.

Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.

Sutteflaske-sutterne findes...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

... mange tak for dit sidste svar vedrørende vores problemer med skemaden. Vi er kommet godt videre, bl.a også inspireret af dit dejligt detaljerede svar, og Ingrid spiser nu som bliver hun betalt for det.

Kh Karen (og Ingrid)


Annonce