Svar: Svært ved at finde ro - 19 mdr.

---

Kære Christina

Tak for dit brev - det lyder som om, at det går godt med jeres lille dreng - og også som om, at han trives i dagplejen, selvom han synes det er lidt hårdt, at der er kommet en lille ny, som tager lidt ekstra af dagsplejers kontakt - det er ikke let at dele hende med en baby, og det reagerer han naturligt lidt på :)

Men derudover så tænker jeg, at du har helt ret, når du skriver, at han lige nu går igennem en lidt svær periode. Både motorisk og mentalt :)

Netop i 18-20 måneders alderen oplever mange forældre søvnproblemer hos deres barn. Børn har i denne alder ofte rigtig svært ved at falde i søvn. Det er svært at slippe dagen og alle oplevelserne, det er svært at koble fra og finde fysisk ro - og når de endelig sover, så sover de ofte meget uroligt. Mange børn græder i søvne, nogle børn kan vågne med et skrig om natten og kan virke næsten utrøstelige. Og for børn der lider af natteskræk opstår dette ofte også netop i denne alder...

Det handler om, at jeres dreng nu begynder at få lidt mere farefornemmelse, at han begynder at opleve verden større og mere farlig. Den bevidsthed har han ikke haft på samme måde tidligere. Og lige nu finder han ud af, at verden ikke kun er sjov og ballade, den kan også være farlig og give en masse modstand. Det kan f.eks. være, at han falder og slår sig eller det, at en lille baby tager lidt af hans plads og tid hos dagplejer... Det kan også være modstand fra de andre børn, at de skubber, tager legetøjet fra ham, bider ham eller lignende. Eller det kan være modstand fra jer - at I holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro - som ofte viser sig når han skal overgive sig til søvnen og ofte også om natten.

18-20 måneders alderen er derfor en lidt svær periode at flytte børn på eget værelse, fordi de netop i den alder, har ekstra meget brug for den tætte kontakt og brug for at vide, at vi stadig er der - selvom verden er et stort og farligt sted, så passer mor og far stadig på dig :)

Men når det er sagt, så er det også en alder, hvor han naturligt er og bliver mere og mere bevidst. Derfor er det også vigtigt, at I ikke får skabt nogle vaner i denne periode, som er svære at ændre på senere hen... Og det betyder, at det f.eks. kan være en god idé at lære ham at sove i egen seng, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove og ikke lærer, at han f.eks. ...

---

---

... skal sove i jeres seng...

Jeg kan du af dit brev læse, at I putter rigtig meget hjemme hos jer - I "ligger på sengen ved siden af ham, arm i arm, holder i hånden, snakker om dagen og synger et par sange, og han falder så normalt i søvn i løbet af 10 minutter". Det er dejligt, trygt og godt og I trives alle med det. Du skriver blandt andet "vi prioriterer trygheden" og "jeg føler, at vi putter ham på en god måde" og det tænker jeg du har ret i. Det lyder fint.

Men du skriver også "Vi vil gerne arbejde os frem mod, at han skal sove på eget værelse fra vinterferien. Der er han 20 1/2 måned og klar (mor er ikke klar)..." Og jeg tænker, at det vil være rigtig godt, hvis I kan begynde at arbejde lidt på, at I bliver mindre og mindre fysisk tætte.

---

---

---

Som jeg ser det for mig, så ligger I tæt arm i arm, læser en historie og synger en sang. Og jeg tænker, at det vil være rigtig godt, hvis I f.eks. kunne begynde at sidde op med ham liggende ved siden af jer. Så I stadig er tætte, men hvor afstanden er lidt anderledes.. I er stadig i jeres seng, giver ham roen, godnathistorie, nærheden, hånden at holde i osv. men I begynder at sidde mere og mere op, hvor han ligger. Og i takt med at I netop kan sidde ved siden af ham, så kan han puttes i egen seng. I sidder der stadig, læser for ham, synger godnatsang osv. Ritualet er på den måde præcis som det plejer at være - eneste forskel er at den fysiske afstand mellem jer hele tiden øges lidt, så han på den måde lærer, at I ikke behøver være helt så tætte, for at han kan sove. Og når han så kan sove i sin seng med jer ved siden af, så kan I flytte hans seng til eget værelse. Så er putteritualet igen præcis som det plejer at være, eneste forskel er, at det foregår i et andet værelse, end han er vant til....

Altså små skridt hen imod, at han skal lære at sove på eget værelse og måske på en måde, hvor du også føler, at det er okay og du langsomt bliver parat... :) For det er faktisk også vigtigt for at det skal lykkes. Der er igen tvivl om, at jeres dreng aflæser jer meget tydeligt og ved hvordan I har det - nogle gange før I selv ved det. Og hvis han fornemmer, at du er utryg ved en puttemetode, så bliver han også utryg. Hvis han fornemmer, at du helst vil fortsætte med at sove tæt i favn, så vil han naturligt også foretrække dette. Derfor er det vigtigt, at du går helhjertet ind i projektet om at lære ham noget nyt...

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---