Svar: Ammes i søvn og far på banen
Kære mor
Tak for dit brev og dejligt at høre, at I kunne bruge mit sidste svar :)
Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer, og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker, at I kan bruge...
Børn har brug for modermælk eller modermælkserstatning til de er 12 måneder gamle, og den amning eller flaske, som ofte forsvinder sidst - er den barnet får før det puttes om aftenen. Det betyder, at når man vælger at amme, så er man et eller andet sted nødt til at være hjemme, når barnet skal puttes til natten...
Alternativt skal barnet lære at tage imod en flaske, og hvis I på nuværende tidspunkt ved, at du ikke vil amme til jeres dreng er 1 år, hvis du starter på arbejde før og far f.eks. skal overtage barselsperioden eller hvis du blot vil være sikker på, at du kan tage i byen om aftenen eller være væk nogle timer, så kan det være en rigtig god idé at arbejde bevidst på at lære barnet at tage imod en flaske. Jo ældre jeres dreng bliver, jo mere bevidst bliver han også - og jo ældre han er, jo mere sandsynligt er det, at han vil foretrække den ægte vare (brystet) og det bliver sværere at introducere en flaske.
Men hvad så... kan du så slet ikke tage i byen, før han er 1 år...? Jo til dels. I takt med at jeres dreng bliver ældre, så vil han naturligt kunne drikke mere og mere af en kop. Det betyder, at det bliver lettere for far at passe ham og tilbyde ham lidt mme - også når du ikke er hjemme. Men det er alt andet lige, lettere med en flaske og en flaske vil naturligt give ham en anden ro i maven og en lidt mere "lignende brystet" at falde i søvn på. Det handler ikke kun om at sikre jeres dreng mælk, men også om at få skabt den ro, som gør at han vil falde trygt i søvn.
Han tager naturligt ikke skade af, at blive ked af det, fordi du ikke er hjemme en enkelt aften, han har jo sin far, som elsker ham og passer på ham, men det vil være rigtig hårdt for både søn og far, hvis det eneste ...
... han har brug for er brystet - og far derfor ikke kan trøste ham og hjælpe ham... Hvis det således er planen at far skal tage over flere gange om ugen, så synes jeg det er en relevant overvejelse at introducere en flaske og arbejde på at lære jeres dreng at tage imod den.
Derudover tænker jeg, at det er rigtig vigtigt, at far er med i alt det, som leder op til putning. Det vil sige, at i takt med at jeres dreng bliver ældre - omkring 8-9 måneder, så vil det være rigtig godt, at det f.eks. er far, som giver ham et bad om aftenen, frotterer ham rigtig godt med håndklædet, putter ham i nattøjet, giver ham godnatgrød, børster hans tænder osv. Så far gør alt det, som leder op til putning, op til at mor ammer. Jo mere far gør alt det, som leder op til putning, jo lettere bliver det naturligt også at putte ham, hvis mor så ikke er hjemme en aften. Også hvis han så skal have lidt mme sammen med sin godnatgrød og derefter så puttes uden bryst (eller flaske).

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er altså ikke sådan, at far slet ikke kan komme på banen, det kan far sagtens. I princippet kan far jo alt andet end at amme - og er ofte rigtig god til det :) Men I skal medtænke det og prioritere det, så far fra nu er en helt naturlig del af alt det som foregår omkring jeres lille dreng :)
Hvis du har brug for at komme lidt væk et par timer, så vil jeg foreslå dig, at du starter med at tage en frokost i byen sammen med et par veninder eller lignende - så det er midt på dagen, at du er væk. Det vil ofte være lettere for far at trøste og hjælpe jeres dreng i dagtimerne - især i takt med at han begynder med lidt skemad, og kan drikke af en kop. Det er lettere om dagen, end om aftenen.. Og i takt med at far (og søn) måske så også oplever, at det kan fungere om dagen, så er de begge måske også mere trygge ved det hele, hvis du så ikke er hjemme en aften :)
Jeg håber, at I kan bruge disse overvejelser lidt videre - rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.