Svar: Meget krævende baby

---

Hej med dig

Det er rigtig godt, du skriver :)

Der er rigtig mange ting, som kan spille ind hos jer, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :) Og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge.

For det første, så er det lige nu en svær alder. Det udviklingspring, som jeres datter lige nu går igennem oplever mange forældre svært. Det er svært at stille den lille tilpas og uanset, hvad man gør, så føles det som om, at intet af det rigtig virker eller blot virker kortvarigt og så er hun pylret, ked af det, utilfreds, klyngende igen.

Sygdom kan naturligt også spille ind. Årstiden gør at mange børn er syge netop nu og hvis hun ikke er helt frisk, så vil du naturligt kunne mærke det på hendes humør :)

Det har netop været jul. Det betyder ofte mange gæster eller besøg hos familie og venner og dermed ekstra uro i flere dage. Nogle børn klarer dette rigtig fint, imens det står på - og så kommer reaktionen efterfølgende.. når de atter er hjemme og roen falder over hele familien, så er der plads til, at de kan reagere :)

Far har været hjemme i juledagene, hele familien har været samlet, og det betyder, at du har haft ekstra hjælp. Der har været et par ekstra hænder til at tage over, til også at tage sig af storesøster, og du har haft mulighed for måske at slappe lidt mere af, end du normalt har mulighed for i dagtimerne - og måske har du også haft mulighed for at få sovet lidt... men nu er hverdagen tilbage og far måske tilbage på arbejde, og så får du naturligt en følelse af, at du står med det hele igen. Det kan være svært at overskue og svært helt at rumme...

Og så spiller det naturligt også ind, at du nok har en efterfødselsreaktion og en del stress i forbindelse med, at I har fået lillesøster... hvad er der sket i forhold til dette? Jeg ved at far har haft orlov, og at I har lavet nogle andre prioriteringer, end I ellers ville have gjort, og det er super godt! Men går du til samtaler hos lægen, hos en psykolog eller andet? Måske har du brug for, at der skal ske noget mere, noget andet...

Det kan også være, at du har brug for aflastning i hverdagen. Brug for en ung pige, eller måske er der bedsteforældre, som står på spring, og som gerne vil hente storesøster eller måske gå en tur med lillesøster i barnevognen en times tid, så du får mulighed for at lave noget andet, får lidt tid til dig selv.. jeg ved ikke, hvilke muligheder I har...

Du skriver ganske kort, at du er "meget meget træt", "rigtig ked af det", "føler ikke, at du gør det godt nok", og at det fylder "alle hendes vågne timer"... Når man får en efterfødselsreaktion, så kommer det ofte ...

---

---

... ikke fra den ene dag til den anden, men det udvikles gradvist, og de symptomer man har, kan variere meget fra person til person :)

Man skelner ofte mellem tre typer af følelser/symptomer:

Det tankemæssige: Det kan være tanker som, at du kommer til at skade din datter eller dig selv. Det kan være, at du er bange for at miste kontrollen, eller du kan få tvangstanker som "hvad nu hvis..." eller tvangshandlinger, hvor du er nødt til at gøre bestemte ting igen og igen. Det vil ofte være tanker, som gør, at du begynder at isolere dig, holder dig hjemme...

Det følelsesmæssige: Det kan være, at du begynder at græde, uden at du rigtigt kan forklare hvorfor, du føler dig bare ked af det. Det er ofte følelsen af ikke at være en god nok mor og hos nogle følelsen af at barnet ville være bedre tjent med en anden mor. Du kan også føle dig fanget, du kan være bange for at være alene og du kan også føle dig i "en osteklokke" - have følelsen af at verden passerer forbi, uden at du rigtigt er en del af det, der foregår. Det kan være svært at glæde sig og du kan føle at alt virker håbløst.

---

---

---

De fysiske: Det kan være en enorm træthed, men selvom du føler dig træt, har du rigtig svært ved at sove. Du kan også have ondt i hovedet og i maven. Nogen begynder at ryste på hænderne. Du kan også have en følelse af at have en klump i halsen, dit hjerte slår hurtigere, du kan have svært ved at trække vejret, måske have tendens til at blive svimmel og måske besvime...

Du behøver bestemt ikke have alle symptomer for at have en efterfødselsreaktion og for at have behov for hjælp, og det er rigtig vigtigt, at du taler med din mand om, hvordan du egentlig har det, ligesom du skal være helt ærlig og mærke efter i dig selv, hvordan det egentlig går, og hvad det er, der sker lige nu :) Og så skal du tale med din læge, så I kan finde ud af, hvad du har behov for, så det hele bliver lidt mere overskueligt for dig igen:)

Det er en meget stor omvæltning at blive mor, og hvis du er en person, en kvinde, der tidligere har haft styr på alt, har haft tjek på tingene og overblik - den der klarede det hele - så er det rigtig svært, når du pludselig mister den kontrol, det overblik. Men det er ikke, fordi du gør noget galt, eller fordi du er en dårlig mor! Det er blot hele situationen, en sammenfald af forskellige faktorer - hormonelle forandringer, en pige som har grædt en del og sovet meget lidt lige fra begyndelsen, en storesøster som også har brug for sin mor, en mand der har brug for sin kæreste... som lige nu får væltet læsset...

Jeg sender dig et stort knus med på vejen og håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---